PERSONALERETTENS DOM (Tredje Afdeling)

10. juli 2008

Sag F-61/06

Cathy Sapara

mod

Eurojust

»Personalesag – midlertidigt ansatte – ansættelse – prøvetid – forlængelse af prøvetiden – afskedigelse ved prøvetidens udløb – begrundelsespligt – retten til kontradiktion – åbenbart urigtigt skøn – psykisk chikane«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 153 EA, hvorved Cathy Sapara har nedlagt påstand om annullation af Eurojusts afgørelse af 6. juli 2005, hvorved hendes ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat blev bragt til ophør ved prøvetidens udløb, samt påstand om, at Eurojust tilpligtes at genansætte hende fra denne dato, og tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte økonomiske tab i form af betaling af sagsøgerens løn fra den 6. juli 2005 til den 15. oktober 2009 samt det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, der foreløbigt efter billighed er opgjort til 200 000 EUR.

Udfald: Eurojust frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – prøvetid – afgørelse om forlængelse

(Ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, art. 14, stk. 3)

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – prøvetid – udtalelse ved prøvetidens udløb

(Ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, art. 14, stk. 3)

3.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12 a, stk. 3; ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, art. 11, stk. 1)

4.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – prøvetid – bedømmelse af resultaterne

(Ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, art. 14, stk. 3)

5.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – prøvetid – negativ vurdering af den pågældendes egnethed

(Ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, art. 14, stk. 3)

1.      Det følger af artikel 14, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, at hvis ansættelsesmyndigheden beslutter at forlænge den prøvetid, som gælder for en midlertidig ansat på prøvetid, har den pligt til at basere sin afgørelse på den udtalelse, som afgives ved prøvetidens udløb. Den omstændighed, at den midlertidige ansattes direkte foresatte allerede har foreslået denne forlængelse i en første udtalelse, som er blevet udarbejdet halvvejs i prøveansættelsesforløbet, udgør ikke en tilsidesættelse af denne bestemmelse, idet et sådant forslag, om end det tilsyneladende er blevet fremsat for tidligt i forløbet, ikke har nogen betydning for den pågældendes retsstilling.

(jf. præmis 54, 56 og 57)

2.      Selv om bestemmelserne i artikel 14, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ikke ved en forlængelse af prøvetiden for en midlertidig ansat på prøvetid udtrykkeligt fastsætter, at en ny udtalelse skal udarbejdes ved udløbet af denne forlængelse, kan de ikke fortolkes således, at de er til hinder for, at administrationen kan udarbejde yderligere en udtalelse ved udløbet af forlængelsen. Så snart den pågældende har fået forlænget sin prøvetid, vil den kompetente myndighed således kunne udarbejde yderligere en udtalelse.

(jf. præmis 60)

Henvisning til:

Domstolen, 8. oktober 1981, sag 175/80, Tither mod Kommissionen, 175/80, Sml. s. 2345, præmis 12.

3.      Selv om de grundlæggende værdier, som Fællesskabets retsorden er baseret på, er til hinder for, at en tjenestemand spøger med en af sine kollegers hudfarve, dette være sig uanset om det sker ved én enkelt lejlighed eller gentagne gange, kan en sådan adfærd, som er forkastelig og uacceptabel, imidlertid ikke anses for psykisk chikane som omhandlet i vedtægtens artikel 12a, stk. 3, når det kan fastslås, at spøgen ikke gentages, og ophørte, når kollegaen anmodede herom.

(jf. præmis 105-107)

4.      Henset til det brede skøn, som administrationen råder over med hensyn til vurderingen af egnetheden hos en midlertidig ansat på prøvetid og vedkommendes præstationer i tjenestens interesse, tilkommer det ikke Personaleretten at ændre institutionernes afgørelse for så vidt angår deres bedømmelse af en prøvetid, medmindre bedømmelsen er behæftet med åbenbare vildfarelser, eller der foreligger magtfordrejning.

(jf. præmis 120)

Henvisning til:

Domstolen, 13. december 1989, sag C-17/88, Patrinos mod ØSU, Sml. s. 4249, summarisk offentliggørelse, præmis 33.

Retten, 27. juni 2002, forenede sager T-373/00, T-27/01, T-56/01 og T-69/01, Tralli mod ECB, Sml. Pers. I-A, s. 97, og II, s. 453, præmis 76.

5.      Under enhver procedure, der iværksættes over for en person, og som kan munde ud i en bebyrdende retsakt, er overholdelsen af retten til kontradiktion et grundlæggende fællesskabsretligt princip. Dette princip, som opfylder kravene til god forvaltningsskik, indebærer, at den pågældende person skal have mulighed for at gøre sine synspunkter gældende vedrørende forhold, som kan foreholdes ham som grundlag for en sådan retsakt.

Hvad angår afskedigelse af en midlertidig ansat ved udløbet af prøvetiden er princippet om overholdelse af retten til kontradiktion fastsat ved artikel 14, stk. 3, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, som bestemmer, at den udtalelse, som senest en måned før udløbet af den midlertidigt ansattes prøvetid afgives om hans egnethed til varetagelse af de med hans stilling forbundne opgaver samt om hans tjenstlige indsats og adfærd, »meddeles den pågældende, som skriftligt kan fremsætte sine bemærkninger«. Dette princip opstiller derimod ikke noget krav om, at den administration, som det er rettet mod, i løbet af prøvetiden skal rette en advarsel til den midlertidigt ansatte, hvis tjenstlige indsats ikke er tilfredsstillende. Selv om administrationen ikke i løbet af prøvetiden oplyser den pågældende om, at dennes faglige egenskaber angiveligt er utilstrækkelige, kan dette ikke anses for en tilsidesættelse af princippet om retten til kontradiktion, eftersom udtalelsen ved udløbet af prøvetiden, som administrationen har baseret afskedigelsen på, behørigt er blevet meddelt den pågældende.

(jf. præmis 148-150)

Henvisning til:

Domstolen, 15. maj 1985, sag 3/84, Patrinos mod ØSU, Sml. s. 1421, præmis 19; 9. november 2006, sag C-344/05 P, Kommissionen mod De Bry, Sml. I, s. 10915, præmis 37 og 38.

Retten, 5. marts 1997, sag T-96/95, Rozand-Lambiotte mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 35, og II, s. 97, præmis 102; 8. marts 2005, sag T-277/03, Vlachaki mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 57, og II, s. 243, præmis 64; 10. oktober 2006, sag T-182/04, Van der Spree mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 205, og II-A-2, s. 1049, præmis 70.