Language of document :

Sag anlagt den 26. marts 2012 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-42/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af forslaget til overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten ved Kommissionen på grundlag af den beregning, der tager hensyn til de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser, der trådte i kraft efter, at sagsøgeren havde indgivet sin ansøgning om overførsel.

Sagsøgerens påstande

Afslaget på sagsøgerens klage af 14. december 2011, der var indgivet med henblik på anvendelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser og de aktuarmæssige satser, der var gældende på det tidspunkt, hvor sagsøgeren indgav sin ansøgning om overførsel af sine pensionsrettigheder, annulleres.

Om fornødent annulleres Kommissionens lønningskontors afgørelse af 1. august 2011, hvori de aktuarmæssige værdier fra de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser anvendes.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.