Appel iværksat den 20. februar 2017 af Cellnex Telecom S.A. tidligere Abertis Telecom S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 15. december 2016 i de forenede sager T-37/15 og T-38/15, Abertis Telecom Terrestre S.A. og Telecom Castilla-La Mancha, S.A.mod Europa-Kommissionen

(Sag C-91/17 P)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Cellnex Telecom S.A. tidligere Abertis Telecom S.A. (ved advokaterne J. Buendía Sierra og A. Lamadrid de Pablo)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og SES Astra

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Der træffes endelig afgørelse vedrørende annullationssøgsmålet, og Kommissionens afgørelse annulleres.

Europa-Kommissionen og SES Astra tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den appellerede dom opretholdt Kommissionens statsstøtteafgørelse vedrørende visse foranstaltninger, der er vedtaget af de offentlige myndigheder i den selvstyrende spanske region Castilla-La Mancha med henblik på at sikre, at den jordbaserede digitale TV-signaldækning kan nå ud til de fjerntliggende og mindre urbaniserede områder, hvor der kun bor 2,5% af befolkningen. I afgørelsen medgives det, at markedet ud fra et materielt synspunkt ikke ville tilbyde en sådan tjeneste uden det offentliges intervention. Til trods for denne omstændighed er der i afgørelsen rejst tvivl om, hvorvidt aktiviteten kan anses for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i henhold til den nationale spanske lovgivning, idet det anføres, at aktiviteten ud fra et formelt synspunkt ikke er blevet »klart« defineret og pålagt udført af de offentlige myndigheder. I henhold til afgørelsen har de nævnte myndigheder under alle omstændigheder ikke fået beføjelse til at vælge en bestemt teknologi ved tilrettelæggelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse.

Appellanten har til støtte for appellen påberåbt sig to appelanbringender om, at den appellerede dom er behæftet med retlige fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 14 TEUF, 106, stk. 2, TEUF og 107, stk. 1, TEUF og protokol nr. 26 til TEUF om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

Appellanten har navnlig gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med fejl idet:

•    grænserne for en »åbenbar fejl« er overskredet ved undersøgelsen af diverse retsakter vedrørende definitionen og varetagelsen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse

•    der er foretaget en uretmæssig begrænsning af medlemsstaternes »vide skønsbeføjelse«, som finder anvendelse både ved definitionen og ved »tilrettelæggelsen af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse«, og som derfor omfatter valget af den nærmere fremgangsmåde ved leveringen af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og valget af en konkret teknologi, hvilket gælder uafhængigt af, om dette fremgår af den retsakt, der definerer tjenesteydelsen, eller i en særskilt retsakt

•    den relevante spanske lovgivning er analyseret på en sådan måde, at indholdet af de analyserede bestemmelser og den retspraksis, der har fortolket dem, er blevet ændret, idet denne lovgivning er blevet fortolket på en måde, der er i åbenbar modstrid med dens indhold, og således at visse oplysninger tillægges en betydning, som ikke tilkommer dem, henset til de øvrige oplysninger

•    det ikke er taget i betragtning, at »definitionen« af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og »varetagelsen« heraf ved en eller flere virksomheder kan følge af en eller flere retsakter

•    det ikke er taget i betragtning, at »definitionen« af tjenesteydelsen af almindelig økonomisk interesse og »varetagelsen« heraf ikke kræver anvendelse af en konkret formulering eller et konkret udtryk, men en materiel og funktionel analyse, og

•    den angivelige fordel, der er modtaget, er kvantificeret som et beløb svarende til værdien af alle de kontrakter, som de offentlige myndigheder har indgået, hvorved der ses bort fra, at dette beløb ikke er tilskud, der er gået tabt, men en modydelse for varer og tjenesteydelser, som den omhandlede virksomhed har leveret til staten.

____________