Sag T-184/01

IMS Health, Inc.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Annullationssøgsmål – udsættelse af gennemførelsen og derefter ophævelse af den anfægtede beslutning under sagen – ufornødent at træffe afgørelse i sagen«

Sammendrag af kendelse

1.      Annullationssøgsmål – søgsmål til prøvelse af en beslutning, der har været genstand for henholdsvis en udsættelse af gennemførelsen og en ophævelse under sagen – bortfald af enhver retsvirkning, der er til skade for sagsøgeren – sagsgenstanden bortfaldet – ufornødent at træffe afgørelse i sagen

(Art. 230 EF)

2.      Retspleje – sagsomkostninger – ufornødent at træffe afgørelse i sagen – søgsmål blevet uden genstand som følge af ophævelsen af den anfægtede beslutning – ændring af de omstændigheder, der gik forud for vedtagelsen af denne beslutning – hver part bærer sine egne omkostninger

(Rettens procesreglement, art. 87, stk. 6)

1.      Sagsøgeren kan fortsat have en interesse i, at en retsakt, som ophæves under sagen, annulleres, hvis annullationen af denne retsakt i sig selv kan have retsvirkninger.

Når gennemførelsen af den anfægtede beslutning er blevet udsat, har denne ikke kunnet fremkalde retsvirkninger mellem det tidspunkt, hvor gennemførelsen af denne blev udsat, og ikrafttrædelsen af den beslutning, som ophæver den, således at søgsmålet, såfremt der ikke foreligger retsvirkninger, som er til skade for sagsøgeren vedrørende den periode, som gik forud for udsættelsen, er blevet uden genstand med den konsekvens, at det ikke længere er fornødent at træffe afgørelse i sagen.

(jf. præmis 38, 40, 41, 47 og 49)

2.      I et tilfælde, hvor Kommissionen under sagen har ophævet en beslutning om en procedure i henhold til artikel 82 EF som følge af en ændring af de omstændigheder, der gik forud for vedtagelsen af denne, nemlig konkurrencesituationen, og hvor hverken beslutningen om ophævelse eller sagsakterne gør det muligt at antage, at Kommissionen har erkendt, at denne beslutning var ulovlig henset til de af sagsøgeren fremførte klagepunkter, tilsiger en rimelig vurdering af sagens omstændigheder, at hver part bærer sine egne omkostninger.

(jf. præmis 53 og 55)