Language of document :

Rettens dom af 4. juli 2016 – Orange Business Belgium mod Kommissionen

(Sag T-349/13)1

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – levering af »transeuropæiske tjenester for telematik mellem administrationerne – ny generation (TESTA-ng)« – afvisning af en tilbudsgivers bud – tildelingen af kontrakten – gennemsigtighed – ligebehandling – ikke-diskrimination – begrundelsespligt)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Orange Business Belgium SA (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne B. Schutyser og T. Villé)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Delaude, S. Lejeune og F. Moro, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne P. Wytinck og B. Hoorelbeke)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 19. april 2013 om afvisning af sagsøgerens tilbud i forbindelse med begrænset udbud DIGIT/R2/PR/2011/039 om de »transeuropæiske tjenester for telematik mellem administrationerne – ny generation (TESTA-ng)« og om tildeling af kontrakten til en anden tilbudsgiver.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Orange Business Belgium SA betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 252 af 31.8.2013.