Language of document :

Sag anlagt den 11. september 2007 - Juwel Aquarium mod KHIM - Potschak - Bavaria Aquaristik (Panorama)

(Sag T-339/07)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Juwel Aquarium GmbH & Co. KG (Rotenburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte D. Jestaedt og G. Rother)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Christian Potschak - Bavaria Aquaristik

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 28. juni 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 214/2006-1) annulleres.

Der gives afslag på begæringen fremsat af den anden part i sagen for appelkammeret om, at EF-varemærket "Panorama" (registreringsnummer 2 771 087) erklæres ugyldigt.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket "Panorama" for varer i klasse 11, 16 og 20 (EF-varemærke nr. 2 771 087).

Indehaver af EF-varemærket: Juwel Aquarium GmbH & Co. KG

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Christian Potschak - Bavaria Aquaristik

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at varemærket erklæres ugyldigt.

Appelkammerets afgørelse: Annullation af Annullationsafdelingens afgørelse og EF-varemærket erklæret delvis ugyldigt.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 1, da EF-varemærket "Panorama" ikke er rent beskrivende. Derudover er betegnelsen "Panorama" i henhold til artikel 7, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 40/94 ikke almindelig, og er derfor ikke blot blevet en artsbetegnelse.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).