Sag anlagt den 20. april 2010 - GEA Group mod Kommissionen
(Sag T-189/10)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: GEA Group AG (Bochum, Tyskland) (ved Rechtsanwälte A. Kallmayer, I. du Mont og G. Schiffers)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Artikel 1 i ændringsbeslutningen annulleres, idet sagsøgeren deri pålægges en bøde.
Subsidiært: Bøden, der er pålagt sagsøgeren i henhold til artikel 1 i ændringsbeslutningen, nedsættes.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning K(2010) 727 endelig af 8. februar 2010, ved hvilken Kommissionen bl.a. for så vidt angår sagsøgeren har ændret sin beslutning K(2009) 8682 endelig af 11. november 2009 i sagen COMP/38589 - varmestabilisatorer (herefter "ændringsbeslutningen"). Ændringen vedrører artikel 2, punkt 31 og 32 i Kommissionens beslutning K(2009) 8682 endelig om sagsøgerens solidariske hæftelse.
Sagsøgeren har gjort fem anbringender gældende til støtte for søgsmålet.
For det første har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar, idet sagsøgeren hverken er blevet hørt eller på anden måde involveret i proceduren. For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at ændringsbeslutningen indeholder en utilstrækkelig begrundelse: Denne beslutning bygger udelukkende på, at man havde undladt at tage hensyn til overholdelsen af den i artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003
1 fastsatte maksimumgrænse, hvilket skulle være sket ex officio; der mangler tillige en konkret begrundelse i forhold til sagsøgeren. Sagsøgeren har for det tredje gjort gældende, at der mangler et retsgrundlag i ændringsbeslutningen, som allerede er blevet endelig i forhold til visse adressater eller er gjort til genstand for søgsmål. For det fjerde har sagsøgeren fremført, at ændringen af bøden til sagsøgerens ugunst er retsstridig. Endelig påberåber sagsøgeren sig forældelse, idet ændringsbeslutningen er blevet vedtaget efter udløbet af forældelsesfristen fastsat i artikel 25, stk. 6 i forordning nr. 1/2003.