Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal do Funchal (Portugal) den 14. november 2023 – Modexel – Consultores e Serviços SA mod Autoridade Tributária e Assuntos Fiscais da Região Autónoma da Madeira

(Sag C-680/23, Modexel)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Administrativo e Fiscal do Funchal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Modexel – Consultores e Serviços SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Assuntos Fiscais da Região Autónoma da Madeira

Præjudicielle spørgsmål

1)    Skal udtrykket »den følgende periode« i momsdirektivets artikel 183 1 fortolkes således, at det alene henviser til den umiddelbart følgende periode i et kalenderår?

2)    Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, kan et selskab da, hvis det ophører med at drive virksomhed og efterfølgende genoptager denne med en periode på 15 måneder mellem ophør og genoptagelse, i den første angivelse, som det indgiver efter at have genoptaget sin virksomhed, fradrage det overskydende beløb, som det overførte, da selskabet ophørte med at drive virksomhed?

____________

1     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).