Language of document :

Sag anlagt den 22. september 2015 – Guiral Broto mod KHIM – Gastro & Soul (Café del Sol)

(Sag T-548/15)

Stævningen affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Ramón Guiral Broto (Marbella, Spanien) (ved advokat J. de Castro Hermida)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Gastro & Soul GmbH (Hildesheim, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Ansøger af det omtvistede varemærke: Gastro & Soul GmbH

Det omtvistede varemærke: EF-ordmærket »Café del Sol« – registreringsansøgning nr. 6 105 985

Sagen for Harmoniseringskontoret: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 16. juli 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2755/2014-5)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres, og indsigelsen, der er rejst på grundlag af det prioriterede varemærke, som indsigeren Ramón Guiral Broto er indehaver af, nemlig det spanske varemærke nr. 2348110, der er registreret for klasse 42 i den internationale klassifikation, antages til realitetsbehandling.

Efter at have antaget den nævnte indsigelse til realitetsbehandling, stadfæstes indsigelsesafdelingens afgørelse, således at der gives afslag på det ansøgte EF-varemærke nr. 006105985 CAFÉ DEL SOL i forhold til »Restaurationsvirksomhed og udbringning af mad og drikke, midlertidig indkvartering og cateringvirksomhed« i klasse 43 i den internationale klassifikation, som den tyske virksomhed Gastro & Soul GmbH søger registreret, eller såfremt Retten ikke har kompetence dertil, hjemvises sagen til et appelkammer ved Harmoniseringskontoret med pålæg om at indsigelsen antages til realitetsbehandling.

For så vidt angår beviserne ud over dem, der blev forelagt under den administrative procedure, anses de dokumenter, der er vedlagt nærværende stævning med nr. 1-4 således som specificeret i listen over vedlagte dokumenter, for indleveret.

Anbringender

Appelkammeret traf afgørelse »ultra petita« i den anfægtede afgørelse, idet sagsøgeren ikke fremsatte noget anbringende vedrørende afvisning af indsigelsen som en af begrundelserne for klagen.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

____________