Sag T-180/15
Icap plc m.fl.
mod
Europa-Kommissionen
»Konkurrence – karteller – sektoren for rentederivater i yen – afgørelse, hvorved fastslås seks overtrædelser af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – manipulation af referencesatserne på interbankmarkederne JPY LIBOR og Euroyen TIBOR – konkurrencebegrænsende formål – en brokers deltagelse i overtrædelserne – »hybrid« forligsprocedure – princippet om uskyldsformodning – princippet om god forvaltningsskik – bøder – grundbeløb – ekstraordinær tilpasning – artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 – begrundelsespligt«
Sammendrag – Rettens dom (Anden Udvidede Afdeling) af 10. november 2017
1. Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning
(Art. 263 TEUF og 266 TEUF)
2. Karteller – konkurrencebegrænsning – bedømmelseskriterier – indholdet af og formålet med et kartel og den økonomiske og retlige sammenhæng for kartellets udvikling – sondring mellem overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål og overtrædelser med konkurrencebegrænsende virkning – aftaleparternes hensigt om at begrænse konkurrencen – ikke-nødvendigt kriterium – overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål – tilstrækkelig skadelig – bedømmelseskriterier
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
3. Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – udveksling af oplysninger mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsende formål eller virkning – formodning – betingelser
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
4. Karteller – samordnet praksis – begreb – konkurrencebegrænsende formål – bedømmelseskriterier – ingen konkurrencebegrænsende virkninger på markedet – ingen direkte forbindelse mellem den samordnede praksis og detailpriserne – ikke relevant
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
5. Karteller – samordnet praksis – begreb – krav om årsagsforbindelse mellem samordningen og virksomhedernes adfærd på markedet – formodning for en sådan årsagsforbindelse – tilbagevisningen af denne formodning påhviler den berørte virksomhed – bevis
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
6. Annullationssøgsmål – formål – afgørelse, der støttes på flere begrundelser, som hver især udgør et tilstrækkeligt grundlag for konklusionen – annullation af en sådan afgørelse – betingelser
(Art. 263 TEUF)
7. Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelse – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar – rækkevidde
(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1)
8. Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – retten til aktindsigt – tilsidesættelse – afslag på aktindsigt i visse dokumenter, der kan anvendes til virksomhedens forsvar
(Art. 101 TEUF)
9. Karteller – en virksomheds ansvar – kommissionsafgørelse, hvorved en virksomhed foreholdes at have faciliteret overtrædelser af konkurrencereglerne – lovlighed – betingelser
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
10. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse – bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed påhviler Kommissionen – omfanget af bevisbyrden – graden af præcision, der kræves af de beviser, som Kommissionen har lagt til grund – en række indicier – uskyldsformodning – anvendelse heraf
(Art. 101 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)
11. Konkurrence – karteller – bevis – vurdering af et dokuments bevisværdi – kriterier – troværdigheden af de fremlagte beviser
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
12. EU-ret – principper – det strafferetlige legalitetsprincip – rækkevidde
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1)
13. Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis udgør en samlet overtrædelse – virksomhed tilregnes ansvaret for hele overtrædelsen – betingelser
(Art. 101, stk. 1, TEUF)
14. Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse – bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed påhviler Kommissionen – omfanget af bevisbyrden – samlet og vedvarende overtrædelse – ikke bevis for visse, bestemte perioder i den samlede omhandlede periode – afbrydelse af en virksomheds deltagelse i overtrædelsen – gentaget overtrædelse – konsekvenser for bødefastsættelsen
(Art. 101 TEUF)
15. Konkurrence – administrativ procedure – forligsprocedure – princippet om uskyldsformodning finder anvendelse – rækkevidde
(Art. 101, stk. 1, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48, stk. 1; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 33; Kommissionens forordning nr. 773/2004, som ændret ved forordning nr. 622/2008, art. 10a)
16. Konkurrence – administrativ procedure – forligsprocedure – procedure, der ikke omfatter alle deltagerne i et kartel – Kommissionens vedtagelse af to afgørelser, der på den ene side vedrører de deltagere, som har besluttet at indgå forlig, og på den anden side de deltagere, som har besluttet ikke at indgå forlig – lovlighed – betingelse – overholdelse af princippet om uskyldsformodning
(Art. 101 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 773/2004, som ændret ved forordning nr. 622/2008, art. 10a)
17. Konkurrence – administrativ procedure – princippet om god forvaltningsskik – krav om upartiskhed – rækkevidde
(Art. 101 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41)
18. Konkurrence – bøder – beslutning om pålæggelse af bøder – begrundelsespligt – rækkevidde – Kommissionens mulighed for at fravige retningslinjerne for beregning af bøder – så meget strengere begrundelseskrav
(Art. 101 TEUF og art. 296, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 37)
19. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afhjælpning af begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt
(Art. 296 TEUF)
20. Konkurrence – bøder – beslutning om pålæggelse af bøder – begrundelsespligt – rækkevidde – angivelse af oplysninger om de hensyn, Kommissionen har taget i betragtning, og som har givet den grundlag for at bedømme overtrædelsens grovhed og varighed – tilstrækkelig angivelse – Kommissionens pligt til at angive taloplysninger vedrørende bødeberegningen – foreligger ikke
(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 35)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 42-48)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 49-52)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 53-55)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 56 og 57)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 74)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 83-86)
8. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 87)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 97-104)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 114-117 og 154)
11. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 118)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 193-196)
13. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 205-208)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 217-221 og 223)
15. Princippet om uskyldsformodning, som er et almindeligt EU-retligt princip, der nu er fastsat i artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, finder navnlig anvendelse på sager om overtrædelse af de for virksomhederne gældende konkurrenceregler, der vil kunne føre til pålæggelse af bøder eller tvangsbøder. Hvad angår den i artikel 10a i forordning nr. 773/2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF, som ændret ved forordning nr. 622/2008, fastsatte forligsprocedure kan de krav, der er forbundet med princippet om uskyldsformodning, ikke ændres på grundlag af betragtninger, der er knyttet til sikringen af formålene med forligsprocedurens hurtighed og effektivitet, uanset hvor anerkendelsesværdige de måtte være. Det tilkommer tværtimod Kommissionen at anvende sin forligsprocedure på en måde, der er forenelig med kravene efter chartrets artikel 48.
Hvor princippet om uskyldsformodning er indføjet i chartrets artikel 48, som i henhold til artikel 6 TEU har den samme værdi som traktaterne, udspringer forligsproceduren af en forordning, der alene er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 33 i forordning nr. 1/2003, nemlig forordning nr. 622/2008, og den er fakultativ for såvel Kommissionen som for de berørte virksomheder.
(jf. præmis 256, 265 og 266)
16. På kartelområdet kan Kommissionen, når forliget ikke omfatter alle deltagerne i en overtrædelse, på den ene side efter en forenklet procedure vedtage en afgørelse, hvis adressater er de deltagere i overtrædelsen, som har besluttet at indgå forlig, og som for hver af disse afspejler deres vilje, og på den anden side efter en almindelig procedure vedtage en afgørelse, der er rettet til de deltagere i overtrædelsen, som har besluttet ikke at indgå forlig. Iværksættelsen af en sådan »hybrid« forligsprocedure skal imidlertid foretages under overholdelse af formodningen om, at den virksomhed, der ikke ønsker at indgå et forlig, er uskyldig. Såfremt Kommissionen mener, at den ikke kan tage stilling til ansvaret for de virksomheder, der deltager i et forlig, uden at den ligeledes tager stilling til deltagelsen i overtrædelsen for en virksomhed, der har besluttet ikke at indgå et forlig, påhviler det dermed Kommissionen at træffe de nødvendige foranstaltninger – herunder den eventuelle vedtagelse samme dag af afgørelser om alle de af kartellet berørte virksomheder – hvilket giver mulighed for at sikre denne uskyldsformodning.
(jf. præmis 267 og 268)
17. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 271, 272, 276 og 278)
18. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 287-289)
19. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 290)
20. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 291)