PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

26. maj 2011

Sag F-40/10

Giorgio Lebedef

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – årlig ferie – udeblivelse, efter at den årlige ferie var opbrugt og uden forudgående samtykke – retten til vederlag mistet – vedtægtens artikel 60«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Giorgio Lebedef har nedlagt påstand om annullation af den af Eurostats generaldirektør trufne afgørelse af 11. august 2009, hvorefter sagsøgeren mistede retten til sit vederlag i 5½ dag som følge af udeblivelse (svarende til dette antal dage), efter at den årlige ferie var opbrugt og uden forudgående samtykke fra hans foresatte.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Giorgio Lebedef betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ferie – årlig ferie – ferie, som medfører en negativ saldo – krav om ansøgning om forudgående samtykke – tjenestemand, der i 50% af tiden gør midlertidig tjeneste i en anden stilling som fagforeningsrepræsentant – ingen betydning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 60)

2.      Tjenestemænd – ferie – årlig ferie – ordning indført af Kommissionen – ferie, som medfører negativ saldo – ansøgning om forudgående samtykke – begrundelsespligt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 60)

3.      Tjenestemænd – ubeføjet udeblivelse – efterfølgende lovliggørelse – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 60)

4.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25)

5.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – afgørelse, som fremkommer i forbindelse med psykisk chikane – krav om sammenhæng mellem chikanen og den anfægtede afgørelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

6.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

1.      Det fremgår af ordlyden af vedtægtens artikel 60, at en årlig ferie, som medfører en negativ saldo, kræver forudgående samtykke fra den pågældendes foresatte. I denne forbindelse kan en tjenestemand, der ikke har opnået et sådant samtykke, ikke gøre gældende, at han ikke de facto arbejder for tjenesten som følge af, at han i 50% af tiden gør midlertidig tjeneste i en anden stilling som fagforeningsrepræsentant.

I henhold til princippet om, at en overtrædelse ikke skal komme overtræderen til gode, kan en tjenestemands ubeføjede udeblivelser i løbet af de resterende 50% af tiden imidlertid ikke fritage ham fra at overholde feriereglerne. Ved at udeblive uden på forhånd at have undersøgt, om hans ansøgning om ferie var blevet accepteret, befinder tjenestemanden sig følgelig i en situation, hvor han er ubeføjet udeblevet, henset til betingelsen om forudgående samtykke fra hans foresatte.

(jf. præmis 26 og 30)

Henvisning til:

Retten: 16. december 2010, sag T-364/09 P, Lebedef mod Kommissionen, og sag T-52/10 P, Lebedef mod Kommissionen

Personaleretten: 7. juli 2009, sag F-39/08, Lebedef mod Kommissionen; 30. november 2009, sag F-54/09, Lebedef mod Kommissionen

2.      I forbindelse med de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser vedrørende ferie kræver en ferie, der medfører en negativ saldo, forudgående samtykke fra den pågældendes foresatte, et samtykke, som kun gives undtagelsesvist og efter begrundet ansøgning. Eftersom dette samtykke skal gives før den pågældende tager på ferie, gælder det samme nødvendigvis for den begrundelse, på baggrund af hvilken den foresatte beslutter, om det ansøgte samtykke skal gives eller ej. Herefter kan en ansøgning ikke anses for at være begrundet, når begrundelsen følger senere og ikke er til rådighed for den foresatte på det tidspunkt, hvor denne beslutter ikke at imødekomme ferieansøgningen. Følgelig kan det ikke foreholdes den foresatte, at denne ikke har imødekommet en sådan ansøgning.

I øvrigt indebærer den omstændighed, at det krævede forudgående samtykke kun gives undtagelsesvist og af den pågældendes foresatte, nødvendigvis, at administrationen råder over et vidt skøn på området, som den udøver i henhold til dens interne organiseringsbeføjelse.

(jf. præmis 26, 31 og 32)

Henvisning til:

Personaleretten: 7. juli 2009, sag F-39/08, Lebedef mod Kommissionen, præmis 55; 30. november 2009, sag F-54/09, Lebedef mod Kommissionen, præmis 48

3.      Forsinkede erklæringer, som bekræfter tjenestemandens tilstedeværelse i den faglige repræsentation eller den vedtægtsmæssige repræsentation kan ikke gøre det muligt efterfølgende at godkende sagsøgerens ubeføjede udeblivelser, idet en sådan godkendelse kun kan ske i sygdoms- eller ulykkestilfælde, jf. vedtægtens artikel 60. Under alle omstændigheder – selv med sådanne efterfølgende erklæringer – skal den kompetente administration kunne bevare en vis ret til kontrol og vurdere berettigelsen af en efterfølgende regulering af udeblivelse, der er blevet anset for ubeføjet.

(jf. præmis 32)

4.      En eventuel manglende begrundelse af en afgørelse fra en af Unionens institutioner, som er truffet i forhold til en tjenestemand, kan udbedres ved en passende begrundelse, som fremsættes på tidspunktet for svaret på klagen, idet sidstnævnte begrundelse skal være sammenfaldende med begrundelsen i den afgørelse, som klagen er rettet mod.

(jf. præmis 38)

Henvisning til:

Retten: 18. september 2003, sag T-221/02, Lebedef m.fl. mod Kommissionen, præmis 62

Personaleretten: 7. november 2007, sag F-57/06, Hinderyckx mod Rådet, præmis 25

5.      Det er ikke, fordi det godtgøres, at en tjenestemand er udsat for psykisk chikane, at enhver afgørelse, som er bebyrdende for denne tjenestemand, og som tidsmæssigt fremkommer i forbindelse med chikanen, er ulovlig; det kræves endvidere, at der er en sammenhæng mellem den pågældende chikane og den anfægtede afgørelses begrundelse.

(jf. præmis 42)

Henvisning til:

Personaleretten: 24. februar 2010, sag F-2/09, Menghi mod ENISA, præmis 69; 4. april 2011, sag F-45/10, AO mod Kommissionen, præmis 39

6.      Et afslag på ferie begrundet i hensynet til tjenestens gode funktion kan principielt ikke anses for udtryk for chikane. Dette gælder så meget desto mere, når tjenestemanden undlader at gennemføre de krævede administrative formaliteter ved ikke at opnå det forudgående samtykke fra sin foresatte forud for sin udeblivelse. Af samme grunde kan tjenestemanden ikke med føje gøre gældende, at afslaget på hans ferieansøgning eller den efterfølgende manglende godkendelse af denne ansøgning er en adfærd, der kan betegnes som psykisk chikane.

(jf. præmis 45 og 46)

Henvisning til:

Retten: 4. maj 2005, sag T-144/03, Schmit mod Kommissionen, præmis 78; 25. oktober 2007, sag T-154/05, Lo Giudice mod Kommissionen, præmis 107