Language of document : ECLI:EU:T:2014:119





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 12. marts 2014 – Borrajo Canelo mod KHIM – Tecnoazúcar (PALMA MULATA)

(Sag T-381/12)

»EF-varemærker – fortabelsessag – EF-ordmærket PALMA MULATA – reel brug – artikel 15, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 – enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg«

1.                     EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – fortabelsesgrunde – manglende reel brug af varemærket – brug af varemærket i en form, der kun afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg – genstand og anvendelsesområde for artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, litra a), og art. 51, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 25 og 26)

2.                     EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – fortabelsesgrunde – manglende reel brug af varemærket – brug af varemærket i en form, der kun afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg – ordmærket PALMA MULATA [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, litra a), og art. 51, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 31-40)

3.                     EF-varemærker – Harmoniseringskontorets afgørelser – lovlighed – Harmoniseringskontorets tidligere afgørelsespraksis – princippet om forbud mod forskelsbehandling – ingen betydning (Rådets forordning nr. 207/2009) (jf. præmis 43)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. maj 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2265/2010-2) vedrørende en fortabelsessag mellem på den ene side Ana Borrajo Canelo, Carlos Borrajo Canelo og Luis Borrajo Canelo og på den anden side Tecnoazúcar.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Ana Borrajo Canelo, Carlos Borrajo Canelo og Luis Borrajo Canelo betaler sagens omkostninger.