Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 27. november 2001 af Furness Intercontinental Services B.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
(Sag T-299/01)
(Processprog: nederlandsk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. november 2001 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Furness Intercontinental Services B.V., Rotterdam, ved advocaat Johannes Wilhelmus Lambertus Maria ten Braak, og med valgt adresse i Luxembourg.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
1)Kommissionens beslutning REM 12/00 annulleres af de anførte grunde i henhold til artikel 230 EF.
2)Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
Sagsøgeren driver virksomhed som toldspeditør, som på tredjemands vegne har varer i toldoplag og foretager toldangivelser. I forbindelse hermed foretog sagsøgeren toldangivelse med henblik på ekstern fællesskabsforsendelse af ethylalkohol fra Nederlandene til Marokko. For samme ordregiver foretog sagsøgeren også angivelser af andre transporter med henblik på ekstern fællesskabsforsendelse. Det viste sig imidlertid senere, at der havde foreligget uregelmæssigheder i forbindelse med disse forsendelser. Varerne blev i virkeligheden ikke bragt til deres angivne bestemmelsessted, og de spanske toldmyndigheders dokumenter i forbindelse med fortoldningen af varerne synes at være forfalskninger. Sagsøgeren erklærer, at selskabet ikke var klar over dette.
Sagsøgeren måtte derpå betale de endnu skyldige importafgifter. Sagsøgeren ansøgte dernæst de nederlandske myndigheder om godtgørelse af disse importafgifter i henhold til artikel 239, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2913/92
1. De nederlandske myndigheder ansøgte EF-Kommissionen herom i henhold til artikel 13 i forordning (EØF) nr. 1430/79
2 og artikel 905 i forordning nr. 2454/93
3. Kommissionen afslog denne ansøgning i den anfægtede beslutning.
Til støtte for sine påstande har sagsøgeren først påberåbt sig, at der foreligger tilsidesættelse af retten til at blive hørt samt tilsidesættelse af artikel 906a og 907 i forordning nr. 2453/93 og tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Sagsøgeren hævder navnlig ikke at have fået adgang til alle sagens akter. Derfor har sagsøgeren ikke på lignende måde kunnet fremsætte sine bemærkninger vedrørende sagen i henhold til artikel 906a i forordning nr. 2453/93. Kommissionens beslutning er ifølge sagsøgeren også truffet for sent, da fristen for at træffe beslutningen ikke kunne forlænges i henhold til denne forordnings artikel 907.
Endvidere påberåber sagsøgeren sig, at der foreligger tilsidesættelse af artikel 905 ff. i forordning nr. 2454/93 og manglende begrundelse af den anfægtede beslutning. Ifølge sagsøgeren skulle Kommissionen selvstændigt have undersøgt, om de spanske toldmyndigheder havde medvirket til svigen. Det fremgår ikke af anfægtede beslutning, at der er foretaget en sådan undersøgelse. Toldembedsmænds eventuelle medvirken til svigen er ifølge sagsøgeren en særlig omstændighed, som berettiger godtgørelse af importafgifterne.
Sagsøgeren har ligeledes påberåbt sig, at Kommissionen har gjort sig skyldig i en faktisk vildfarelse. Således har Kommissionen ikke eller kun utilstrækkeligt taget hensyn til, at de kompetente myndigheder allerede før den pågældende transport havde kendskab til svigen. Dernæst har disse myndigheder desuden anmodet sagsøgeren om at medvirke ved deres undersøgelse af denne svig. Sagsøgeren har endvidere forklaret, at de spanske myndigheders forklaring om, at der blev anvendt falske stempler ved denne svig, er utilstrækkeligt underbygget. Beslutningen er ifølge sagsøgeren også utilstrækkeligt begrundet på disse punkter.
Kommissionen har endelig med den anfægtede beslutning misfortolket sit eget ansvar. Ifølge sagsøgeren er Kommissionen ansvarlig for toldordningens rette funktion. På tidspunktet for transporterne havde det været umuligt for sagsøgeren at undgå eller komme på sporet af svigen, som er udført af tredjemænd, selv såfremt sagsøgeren havde truffet alle mulige forsigtighedsforanstaltninger.
____________1 - Rådets forordning (EØF) nr. 2913 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.2 - Rådets forordning (EØF) nr. 1430/79 af 2.7.1979 om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter.3 - Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2931/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.