Forenede sager T-297/01 og T-298/01

SIC – Sociedade Independente de Comunicação, SA

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte – offentlige tv-stationer – klage – passivitetssøgsmål – Kommissionens stillingtagen – ny eller eksisterende støtte – påstand om, at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse – indsigelse – opfyldelse af en annullationsdom – Kommissionens undersøgelsespligt – rimelig frist«

Sammendrag af dom

1.      Passivitetssøgsmål – passivitetens ophør efter sagens anlæg – bortfald af sagens genstand –ufornødent at træffe afgørelse i sagen

(Art. 226 EF, 232 EF og 233 EF)

2.      Passivitetssøgsmål – anvendelsesområde – tvist om rækkevidden af forpligtelsen til at opfylde en annullationsdom – omfattet

(Art. 232 EF og 233 EF)

3.      Passivitetssøgsmål – opfordring til institutionen om at handle – stillingtagen ifølge artikel 232, stk. 2, EF – begreb

(Art. 230 EF og 232, stk. 2, EF)

1.      Et søgsmål i henhold til artikel 232 EF, som forfølger mål, der er forskellige fra et søgsmål i henhold til artikel 226 EF, bygger på den tankegang, at den pågældende institutions retsstridige undladelse af at handle gør det muligt at anlægge sag ved Domstolen med påstand om, at det fastslås, at undladelsen af at handle er traktatstridig, når den pågældende institution ikke har rådet bod på undladelsen. Dommen i overensstemmelse med en sådan påstand medfører ifølge artikel 233 EF, at den sagsøgte institution har pligt til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af den af Domstolen afsagte dom, hvilket i øvrigt ikke berører adgangen til i anledning af samme dom at rejse krav, der støttes på ansvar uden for kontraktforhold. Når en sag drejer sig om undladelse af at udstede en retsakt, og denne først er blevet udstedt efter sagens anlæggelse, men før domsafsigelsen, vil en dom, hvorved Domstolen fastslår, at den oprindelige undladelse er retsstridig, ikke længere kunne få de i artikel 233 EF omhandlede retsvirkninger. Heraf følger, at søgsmålets genstand er bortfaldet i et sådant tilfælde, ligesom i det tilfælde, hvor den sagsøgte institution har efterkommet opfordringen til at handle inden for tomånedersfristen, således at det ikke længere er fornødent at træffe afgørelse. Den omstændighed, at institutionens stillingtagen ikke giver sagsøgeren medhold, er i den forbindelse irrelevant, da artikel 232 EF vedrører passivitet i form af en undladelse af at træffe afgørelse eller tage stilling og ikke i form af vedtagelse af en anden retsakt end den, som denne part måtte ønske eller anse for nødvendig.

(jf. præmis 31)

2.      Et passivitetssøgsmål er det rette middel til at opnå en prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt institutionen ud over at erstatte den ved en dom annullerede retsakt også havde pligt til i henhold til artikel 233 EF at træffe andre foranstaltninger vedrørende andre retsakter, som ikke var anfægtet under det oprindelige annullationssøgsmål. Heraf følger, at et passivitetssøgsmål ligeledes er det rette middel til at fastslå en institutions retsstridige undladelse af at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige til opfyldelsen af en sådan dom.

(jf. præmis 32)

3.      En retsakt, der ikke kan anfægtes under et annullationssøgsmål, kan udgøre en stillingtagen, der bringer en institutions passivitet til ophør, hvis den er et led i en procedure, som i princippet skal udmunde i en retsakt, der kan anfægtes under et annullationssøgsmål.

(jf. præmis 53)