DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)
20. november 2008 (*)
»Appel – fritagelse for importafgifter – Kommissionens beslutning – toldkodeksens artikel 239 – særlig situation – manglende urigtigheder – åbenbar forsømmelighed fra importørens side«
I sag C-38/07 P,
angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Domstolen, iværksat den 29. januar 2007,
Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading BV ved advocaat H. de Bie,
sagsøger,
den anden part i appelsagen:
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved X. Lewis, som befuldmægtiget, bistået af advocaat F. Tuytschaever, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøgt i første instans,
har
DOMSTOLEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J.-C. Bonichot, J. Makarczyk, P. Kūris og C. Toader (refererende dommer),
generaladvokat: V. Trstenjak
justitssekretær: fuldmægtig C. Strömholm,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 22. maj 2008,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 4. september 2008,
afsagt følgende
Dom
1 Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading BV (herefter »H&S«) har i appelskriftet nedlagt påstand om ophævelse af den dom, der blev afsagt den 30. november 2006 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sagen Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods mod Kommissionen (sag T‑382/04, herefter »den appellerede dom«), hvorved Retten ikke gav H&S medhold i det søgsmål, som selskabet havde anlagt med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse REM 19/2002 af 17. juni 2004, som fastslog, at fritagelse for importafgifter ikke er begrundet i dette tilfælde (herefter »den omtvistede afgørelse«).
Retsforskrifter
Bestemmelser om tarifering af rispapir
2 Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1) indførte en fuldstændig nomenklatur over varer, der indføres og udføres i Det Europæiske Fællesskab (herefter »KN«). Denne nomenklatur er gengivet i bilag I til forordningen.
3 Underposition 1901 90 99 og 1905 90 20 i KN i den affattelse, som følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 1624/97 af 13. august 1997 om ændring af bilag I til forordning nr. 2658/87 (EFT L 224, s. 16), kunne finde anvendelse i sagen.
4 Pos. 1901 og 1905 i KN samt de hertil svarende underpositioner i den danske version har følgende ordlyd:
»1901 | Maltekstrakt; tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao […], ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, også med indhold af kakao […], ikke andetsteds tariferet: |
[...] |
|
1901 90 99 | – – – I andre tilfælde: |
1905 | Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art, der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse: |
[...] |
|
1905 90 | − Andre varer: |
[...] |
|
1905 90 20 | − − Kirkeoblater, oblatkapsler af den art, der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse.« |
5 Den nederlandske version af KN indeholder den følgende beskrivelse af pos. 1905 og de tilsvarende underpositioner:
»1905 | Brood, gebak, biscuits en andere bakkerswaren, ook indien deze producten cacao bevatten; ouwel in bladen, hosties, ouwels voor geneesmiddelen, plakouwels en dergelijke producten van meel of van zetmeel | |
[...] | | | | |
1905 90 | – andere: | |
[...] | | | | |
1905 90 20 | – – ouwel in bladen, hosties, ouwels voor geneesmiddelen, plakouwels en dergelijke producten, van meel of van zetmeel.« | |
6 Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af KN i Fællesskabet kan Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 9, stk. 1, litra a), første led, i forordning nr. 2658/87 vedtage forordninger om tarifering af bestemte varer i KN.
7 Ifølge bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1196/97 af 27. juni 1997 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EFT L 170, s. 13, herefter »tariferingsforordningen«) skal »næringsmiddel/[næringsmidler] i form af tørrede tynde plader af forskellig størrelse, fremstillet af rismel, salt og vand« tariferes i underposition 1905 90 20 i KN. Det præciseres ligeledes i dette bilag, at »disse plader […] sædvanligvis [anvendes] efter at være blevet opløst i vand som »svøb« til forårsruller og lignende produkter«.
Bestemmelser om fritagelse for importafgift
8 Artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996 (EFT 1997 L 17, s. 1, herefter »toldkodeksen«) bestemmer:
»1. På de betingelser, der er fastsat i artikel 64, stk. 2, og med forbehold af de foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 243, stk. 2, litra b), kan en person lade sig repræsentere over for toldmyndigheden med henblik på at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldforskrifterne.
2. Repræsentationsforholdet kan være
– direkte, når repræsentanten handler i en anden persons navn og for anden persons regning
– indirekte, når repræsentanten handler i eget navn, men for en anden persons regning.
[...]«
9 Toldkodeksens artikel 239 bestemmer:
»1. Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,
– og som fastlægges efter udvalgsproceduren
– og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.
2. Godtgørelse af eller fritagelse for afgifter med de i stk. 1 omhandlede begrundelser indrømmes, hvis der fremsættes anmodning herom over for det berørte toldsted […]«
Tvistens baggrund, således som den fremgår af den appellerede dom
10 H&S, som har hjemsted i Nederlandene, importerer rispapir fra Vietnam. I forbindelse hermed har H&S anvendt en toldspeditør, Switch Customs Brokers BV, som den har angivet som sin direkte repræsentant i henhold til toldkodeksens artikel 5, stk. 2.
11 H&S har angivet rispapiret, som det indførte, under underposition 1901 90 99 i KN. De nederlandske toldmyndigheder (herefter »toldmyndigheden«) oplyste ved skrivelse af 21. marts 1996 appellanten om, at det omhandlede rispapir rent faktisk skulle tariferes i denne underposition.
12 Kommissionen vedtog den 27. juni 1997 tariferingsforordningen, som blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 28. juni 1997, og som trådte i kraft den 19. juli 1997.
13 Uanset denne tariferingsforordning fortsatte H&S med at indføre rispapir under underposition 1901 90 99 i KN, og toldmyndigheden accepterede inden for seks måneder en sådan tarifering for 29 angivelsers vedkommende (efter kontrol af dokumenterne og – i et tilfælde – efter kontrol af varerne). Den 16. marts 1998 meddelte toldmyndigheden imidlertid appellanten, at den omhandlede vare ikke skulle tariferes i underposition 1901 90 99 i KN, men derimod i underposition 1905 90 20 i KN. Senere samme dag fastslog samme toldmyndighed, at en angivelse, hvorved rispapiret blev tariferet i underposition 1901 90 99 i KN var korrekt. Fra den 17. marts 1998 anvendte appellanten underposition 1905 90 20 i KN for importen af rispapir.
14 Ved skrivelse af 22. november 2000 meddelte toldmyndigheden H&S, at den i perioden fra den 13. november 1997 til den 31. december 1998 ville foretage en efterfølgende bogføring af importafgifter for et samlet beløb på 645 399,50 NLG (292 869,52 EUR) med den begrundelse, at dette selskab i ovennævnte periode ikke havde tariferet de omhandlede varer korrekt, idet underposition 1905 90 20 i KN var den korrekte underposition i henhold til tariferingsforordningen. Efter en justering blev dette beløb endeligt fastsat til 636 518,40 NLG, som svarer til de angivelser, som var blevet indgivet med den ukorrekte tarifering i underposition 1901 90 99 i KN i perioden fra den 25. november 1997 til den 2. februar 1998.
15 Efter en anmodning herom fra H&S anmodede Kongeriget Nederlandene den 13. september 2002 Kommissionen om i medfør af toldkodeksens artikel 239 at træffe afgørelse af, om det var berettiget at indrømme dette selskab den pågældende fritagelse for importafgifter.
16 Kommissionen vedtog den 17. juni 2004 den omtvistede afgørelse. Kommissionen fastslog i denne afgørelse, at der forelå en særlig situation i toldkodeksens artikel 239’s forstand. Kommissionen var imidlertid af den opfattelse, at H&S havde gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed, idet selskabet, selvom det var en erfaren importør, og tariferingsforordningen havde fjernet den kompleksitet ved bestemmelserne, som måtte have fandtes tidligere, ikke havde taget nogen skridt til at undersøge, om toldmyndighedens praksis, som var åbenbart i strid med den nævnte forordning, var korrekt.
Retsforhandlingerne ved Retten og den appellerede dom
17 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 23. september 2004 anlagde H&S sag med påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den fastslog, at ansøgningen om fritagelse for afgift ikke var berettiget, og med påstand om, at Kommissionen skulle tilpligtes at betale sagens omkostninger. Sidstnævnte nedlagde påstand om frifindelse, og om at appellanten tilpligtedes at betale sagens omkostninger.
18 H&S har til støtte for sin påstand om annullation af den omtvistede afgørelse fremsat tre anbringender. For det første, at der er tale om en overtrædelse af toldkodeksens artikel 239, at der er foretaget en ukorrekt bedømmelse af de faktiske omstændigheder, og at afgørelsen ikke var tilstrækkeligt begrundet. For det andet, at principperne om god forvaltningsskik og ligebehandling er blevet tilsidesat. For det tredje, at proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat.
19 Ved den appellerede dom gav Retten ikke H&S medhold i sagen.
20 Med sit første anbringende påberåbte H&S sig navnlig, at der var tale om komplicerede bestemmelser, idet den nederlandske version af KN til forskel fra de andre sprogversioner ikke indeholdt en udtrykkelig henvisning til »tørrede plader af mel«, og at dette selskab således – henset til, at toldmyndigheden tidligere havde accepteret en tarifering af denne vare i underposition 1901 90 99 i KN – i god tro kunne anse rispapir for at være omfattet af denne underposition. Desuden var tariferingsforordningen i strid med den nederlandske version af KN og derfor ikke gyldig.
21 H&S gjorde ligeledes gældende, at selskabet ikke var en erfaren importør, og at det ikke kunne drages til ansvar for dets toldspeditørs erfaring. Det anførte herved, at en eventuel forsømmelighed udvist af sidstnævnte, som ikke havde orienteret sig om tariferingsforordningen offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, ikke burde indgå i vurderingen af, om selskabet havde udvist åbenbar forsømmelighed.
22 Efter i den appellerede doms præmis 43 først at have præciseret, at tvisten udelukkende vedrørte spørgsmålet, om Kommissionen med rette kunne gøre gældende, at der var udvist åbenbar forsømmelighed af H&S, anførte Retten i den følgende præmis i den appellerede dom, at det fremgår af den retspraksis, som følger af dom af 11. november 1999, Söhl & Söhlke (sag C‑48/98, Sml. I, s. 7877, præmis 56), at der ved bedømmelsen af, om der foreligger en åbenbar forsømmelighed, skal tages hensyn til, hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld, samt til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed.
23 Retten anførte dernæst i den appellerede doms præmis 58, at offentliggørelsen af tariferingsforordningen havde bevirket, at en eventuel kompleksitet ved bestemmelserne som følge af, at den nederlandske version af ordlyden af underposition 1905 90 20 i KN manglede visse udtryk, var blevet bragt til ophør. I den appellerede doms præmis 70 fastslog Retten, at en eventuel forsømmelighed fra toldspeditørens side, herunder hans erfaring, måtte bebrejdes H&S. Endelig anførte Retten i den appellerede doms præmis 75, at det tilkommer enhver erhvervsdrivende, så snart han er i tvivl med hensyn til den rigtige anvendelse af bestemmelser, hvis tilsidesættelse kan resultere i pålæggelse af en toldskyld, så vidt muligt at orientere sig og søge at opnå en afklaring for ikke at overtræde de omhandlede bestemmelser.
24 Retten konkluderede i den appellerede doms præmis 87, at H&S og selskabets toldspeditør ved ikke hos toldmyndigheden at have orienteret sig om årsagerne til uoverensstemmelsen mellem dens tariferingspraksis og bestemmelserne i tariferingsforordningen ikke havde udvist tilstrækkelig agtpågivenhed i henhold til toldkodeksens artikel 239.
25 Under disse omstændigheder fandt Retten i den appellerede doms præmis 96, at H&S hverken havde ført bevis for, at Kommissionen havde tilsidesat toldkodeksens artikel 239, eller ført bevis for, at Kommissionen havde foretaget en ukorrekt vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen eller ikke i tilstrækkelig grad havde begrundet den omtvistede afgørelse, og forkastede derfor det første anbringende.
26 Med sit andet anbringende gjorde H&S bl.a. gældende, at Kommissionen havde anlagt en uforholdsmæssig streng vurdering, som var i strid med princippet om god forvaltningsskik, idet den ikke tog hensyn til fejl begået af toldmyndigheden med henblik på vurderingen af, om importøren havde udvist agtpågivenhed.
27 Retten fandt herved i den appellerede doms præmis 103, at der var taget hensyn til den forsømmelighed, som toldmyndigheden havde udvist, ved vurderingen af, om der forelå en særlig situation, men at denne forsømmelighed imidlertid ikke kunne fritage appellanten for konsekvenserne forbundet med den forsømmelighed, som appellanten selv havde udvist.
28 Hvad angår det tredje anbringende fastslog Retten i den appellerede doms præmis 111, at når betingelserne for at anvende toldkodeksens artikel 239 ikke er opfyldt, er en nægtelse af at indrømme en afgiftsfritagelse ikke i strid med proportionalitetsprincippet.
Appellen
29 I appelskriftet har H&S nedlagt påstand om ophævelse af den appellerede dom og annullation af den anfægtede afgørelse og om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
30 Kommissionen har nedlagt påstand om, at appellen forkastes, og om, at H&S tilpligtes at betale sagens omkostninger.
31 Til støtte for sin appel har H&S i det væsentlige fremført et enkelt anbringende, hvorefter Retten har tilsidesat toldkodeksens artikel 239 hvad angår betingelsen om, at der ikke må foreligge åbenbar forsømmelighed fra importørens side. Dette anbringende består af tre led, som svarer til de faktorer, som retspraksis har tillagt vægt i forbindelse med en sådan vurdering, nemlig retsforskrifternes kompleksitet, importørens erfaring samt importørens agtpågivenhed.
32 Ifølge Kommissionen har Retten anvendt toldkodeksens artikel 239 korrekt. Desuden har Kommissionen, idet den har præciseret, at den ikke har til hensigt at fremsætte en afvisningspåstand, bemærket, at H&S gengiver, endog visse steder ordret, de argumenter, som det havde gjort gældende for Retten.
Formaliteten
33 Det bemærkes, at i henhold til fast retspraksis fremgår det af artikel 225 EF, artikel 58, stk. 1, i statutten for Domstolen og artikel 112, stk. 1, litra c), i Domstolens procesreglement, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand (dom af 3.3.2005, sag C-499/03, Biegi Nahrungsmittel og Commonfood mod Kommissionen, Sml. I, s. 1751, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).
34 Et appelskrift, som blot gentager eller nøjagtigt gengiver de anbringender og argumenter, der er blevet fremført for Retten, opfylder ikke begrundelseskravet i disse bestemmelser (jf. i denne retning dommen i sagen Biegi Nahrungsmittel og Commonfood mod Kommissionen, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).
35 Imidlertid kan retsspørgsmål, som Retten har behandlet, diskuteres på ny under en appelsag, såfremt appellanten bestrider Rettens fortolkning eller anvendelse af fællesskabsretten. Hvis en appellant nemlig ikke således kunne basere sin appel på anbringender og argumenter, som allerede havde været fremført for Retten, ville appelproceduren blive berøvet en del af sin mening (dommen i sagen Biegi Nahrungsmittel og Commonfood mod Kommissionen, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).
36 Det bemærkes, at appellanten i den foreliggende sag, alt imens han henviser til argumenter, som han allerede har anført til støtte for annullationssøgsmålet for Retten, ikke bestrider den fortolkning, som sidstnævnte har anlagt med hensyn til de betingelser, som skal være opfyldt, for at kravet om, at der ikke må foreligge åbenbar forsømmelighed fra importørens side, som omhandlet i toldkodeksens artikel 239, er opfyldt.
37 Under disse omstændigheder kan appellen behandles.
Første led om bestemmelsernes kompleksitet
Parternes argumenter
38 Ifølge H&S er det endnu ikke fastslået, at rispapir skal tariferes i underposition 1905 90 20 i KN, hvilket bekræftes af den omstændighed, at Hoge Raad der Nederlanden har forelagt Domstolen et præjudicielt spørgsmål, som er registreret under sagsnummer C-375/07. Dette understøtter appellantens påstand, hvorefter der er tale om komplekse bestemmelser, navnlig henset til de redaktionelle mangler i den nederlandske version af KN og toldmyndighedens fastholdelse af en tarifering, som angiveligt er urigtig. Desuden er det appellantens opfattelse, at i modsætning til, hvad Retten har fastslået, kunne tariferingsforordningen ikke fjerne tvetydigheden vedrørende tariferingen af den omhandlede vare, eftersom tariferingen i henhold til denne forordning er i strid med KN og den praksis fra Domstolen, som følger af dom af 11. august 1995, Uelzena Milchwerke (sag C-12/94, Sml. I, s. 2397).
39 Ifølge Kommissionen er de retsforskrifter, som finder anvendelse, ikke komplekse, og under alle omstændigheder har den i hovedsagen anvendte tariferingsforordning tydeliggjort de gældende bestemmelser. I realiteten centrerer H&S’s argumenter sig omkring spørgsmålet, om tariferingen af rispapir er kompleks. En sådan argumentation vedrører imidlertid ikke en procedure om afgiftsfritagelse, men realiteten ved toldskylden, dvs. det søgsmål, som H&S har anlagt ved den nationale domstol til anfægtelse af toldmyndighedens tarifering af denne vare i underposition 1905 90 20 i KN.
Domstolens bemærkninger
40 Det bemærkes, at der ved vurderingen af, om der er tale om åbenbar forsømmelighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i toldkodeksens artikel 239, bl.a. skal tages hensyn til, hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld, samt til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed (dom af 13.9.2007, sag C-443/05 P, Common Market Fertilizers mod Kommissionen, Sml. I, s. 7209, præmis 174 og den deri nævnte retspraksis).
41 Det bemærkes herved, at hvis det var nødvendigt – henset til de forskelle, som fandtes i de forskellige medlemsstater med hensyn til tariferingen af en vare – at vedtage en forordning, der endeligt afklarer den position, som varen skal tariferes i, udgør dette et væsentligt indicium for, at der er tale om et problem, som er indviklet at løse (jf. dom af 1.4.1993, sag C-250/91, Hewlett Packard France, Sml. I, s. 1819, præmis 23).
42 Det bemærkes imidlertid, at i den foreliggende sag vedrørte den ansøgning om afgiftsfritagelse, som H&S havde indgivet, importtransaktioner, som netop havde fundet sted efter tariferingsforordningens ikrafttrædelse. Selv om det er korrekt, hvad angår tariferingen af den omhandlede vare, at den nederlandske version af ordlyden af underposition 1905 90 20 i KN kunne synes mindre præcis end de andre sprogversioner, indeholder denne tariferingsforordning, som er direkte anvendelig og bindende i alle enkeltheder, ikke desto mindre en udtrykkelig og utvetydig beskrivelse af de varer, som skal tariferes i den nævnte underposition, og som svarer til de varer, som appellanten har indført (jf. i denne retning dom af dags dato, sag C-375/07, Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading, trykt i nærværende Samling af Afgørelser, præmis 52).
43 Herefter har Retten ikke begået en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 58 at fastslå, at offentliggørelsen af tariferingsforordningen havde bragt en eventuel kompleksitet ved bestemmelserne, som måtte følge af det forhold, at den nederlandske version af ordlyden af position 1905 i KN, og nærmere bestemt underposition 1905 90 20, ikke indeholdt visse udtryk, til ophør.
44 Det ændrer i øvrigt ikke heri, at Domstolen i præmis 20 i dom af 26. juni 1990, Deutsche Fernsprecher (sag C-64/89, Sml. I, s. 2535), fandt, at i en sag som den foreliggende, hvor det to gange blev meddelt den erhvervsdrivende, at den –urigtige – opfattelse, der lå til grund for toldbehandlingen, var rigtig, viser det forhold, at toldmyndigheden vedvarende tog fejl, at det var et indviklet problem, der skulle løses.
45 I den sag, der gav anledning til den nævnte dom, som det er præciseret i dommens præmis 5, havde sagsøgeren, som var i tvivl om, hvorvidt den fritagelse for toldafgifter, som han var blevet indrømmet, var berettiget, anmodet toldmyndigheden om at behandle sagen på ny, og fik herved af direktøren for denne myndighed bekræftet, at der kunne ske fritagelse for told. I den foreliggende sag er det ubestridt, at H&S ikke har fået en sådan bekræftelse efter at have rettet en forespørgsel til toldmyndigheden om dens praksis, som var i strid med tariferingsforordningens indhold. H&S har blot foretaget toldangivelser, som er blevet accepteret, indtil denne myndighed blev opmærksomhed på, at tariferingen ikke var korrekt.
46 Det følger af det ovenstående, og som Retten har fastslået i præmis 58 i den appellerede dom, at de omhandlede tariferingsbestemmelser, i den nederlandske version, som fandt anvendelse på de faktiske omstændigheder i sagen, ikke var udtryk for en særlig kompleksitet.
47 Første led må derfor forkastes.
Om andet led om importørens erfaring
Parternes argumenter
48 H&S har anført, at Retten med urette har fastslået, at der ved vurderingen af H&S’ erfaring skulle tages hensyn til selskabets toldspeditørs erfaring. H&S har for det første understreget, at det kun er beskæftiget med produktion og handel og derfor på ingen måde er specialiseret i importtransaktioner. For det andet er den af Retten anlagte fortolkning i modstrid med lovgivers ønske, idet et selskab, som direkte repræsenteres ved en toldspeditør, således ikke vil have samme mulighed for at kunne anvende en afgiftsfritagelse som et selskab, som selv foretager sine toldangivelser.
49 Ifølge Kommissionen er det med rette, at Retten har vurderet, at importvirksomheden må drages til ansvar for toldspeditørens erfaring, eftersom angivelsen ved direkte repræsentationsforhold foretages af toldspeditøren i importørens navn og for importørens regning. Desuden og uafhængig af toldspeditørens erfaring har Retten under alle omstændigheder fastslået, at appellanten var en erfaren importør.
Domstolens bemærkninger
50 For at bedømme en importørs erfaring, som indgår i vurderingen af betingelsen om åbenbar forsømmelighed i toldkodeksens artikel 239, må det undersøges, om der er tale om en erhvervsdrivende, hvis virksomhed i det væsentlige består i import- og eksporttransaktioner, og om han allerede havde erhvervet en vis erfaring med sådanne aktiviteter (Söhl & Söhlke-dommen, præmis 57, og dommen i sagen Common Market Fertilizers mod Kommissionen, præmis 188).
51 Toldkodeksens artikel 5, stk. 2, indeholder imidlertid en mulighed for, at en erhvervsdrivende kan lade sig repræsentere. Således kan en erhvervsdrivendes repræsentationsforhold med henblik på at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldforskrifterne, være enten direkte, når repræsentanten handler i en anden persons navn og for anden persons regning, eller indirekte, når repræsentanten handler i eget navn, men for en anden persons regning (dommen i sagen Common Market Fertilizers mod Kommissionen, præmis 184).
52 Domstolen har herved præciseret, at en erhvervsdrivende, der anvender en toldspeditør, uanset om der er tale om en direkte eller indirekte repræsentation, under alle omstændigheder er debitor for toldskylden i forhold til toldmyndighederne, og at han ikke kan fritages for ansvar under henvisning til fejl begået af toldspeditøreren (jf. dommen i sagen Common Market Fertilizers mod Kommissionen, præmis 186 og 187).
53 Ligeledes kan en erhvervsdrivende, som anvender en toldspeditør, ikke fritages for en efteropkrævning af toldafgifter under henvisning til hans manglende erfaring med hensyn til toldformaliteter. Var dette tilfældet, ville erhvervsdrivende således kunne omgå betingelsen om erfaring ved systematisk at anvende toldspecialister og, i modsætning til, hvad H&S har anført, ville det være de erhvervsdrivende, som selv foretager deres toldtransaktioner, som ville stilles ringere i henhold til proceduren fastsat i toldkodeksens artikel 239. Desuden, som appellanten selv har anerkendt i appelskriftets punkt 71, vil en erhvervsdrivende, som er repræsenteret, uden tvivl drage nytte af sin toldspeditørs erfaring.
54 Det følger heraf, at Retten ikke har begået en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 70 at fastslå, at for så vidt som toldspeditøren har handlet i importørens navn og for importørens regning, skal elementerne vedrørende en eventuel forsømmelighed fra denne toldspeditørs side, herunder hans erhvervserfaring, inddrages i vurderingen af, om der foreligger forsømmelighed fra importørens side.
55 Hvad angår appellantens argument, hvorved denne søger at sætte spørgsmålstegn ved Rettens vurdering, som fremgår af den appellerede doms præmis 63, og hvorefter appellanten selv havde en vis erfaring på importområdet, bemærkes, at en vurdering af de faktiske omstændigheder ikke udgør et retsspørgsmål, der som sådant er undergivet Domstolens prøvelsesret, medmindre oplysningerne er gengivet urigtigt (jf. Biegi Nahrungsmittel-dommen og dommen i sagen Commonfood mod Kommissionen, præmis 40).
56 Den nævnte argumentation må derfor afvises.
57 Henset til det ovenstående må andet led ligeledes forkastes.
Om tredje led om importørens agtpågivenhed
Parternes argumenter
58 H&S har anført, at Retten har tilsidesat toldkodeksens artikel 239, idet den har fastslået, at kravene til importørens agtpågivenhed omfatter en pligt til at anfægte den tarifering, som anvendes af den toldmyndighed, som importøren anvender. I det foreliggende tilfælde så H&S ingen grund til at gøre således, for det første fordi selskabet mente, at tariferingen af »ikke-bagte« varer i underposition 1901 90 99 var forenelig med KN, og for det andet fordi tariferingsforordningen kun kunne vedrøre »bagte« varer. Desuden var det appellantens opfattelse, at det ikke kunne kræves af erhvervsdrivende, at de skal sætte sig ind i de anvendelige bestemmelser i de forskellige sprogversioner offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Ved at fortsætte med at foretage toldangivelserne i underposition 1901 90 99 i KN, som accepteret af toldmyndigheden, havde H&S udvist tilstrækkelig agtpågivenhed. Hvis der var udvist forsømmelighed, skyldtes en sådan selskabets toldspeditør, og kunne ikke bebrejdes selskabet. Endelig har H&S anført, at selv såfremt der kunne føres bevis for, at der var udvist forsømmelighed, var en sådan forsømmelighed minimal set i forhold til den forsømmelighed, der var blevet udvist af nævnte myndighed.
59 Kommissionen har anført, at Retten ikke har begået nogen retlig fejl ved anvendelsen af betingelsen om importørens agtpågivenhed. Kommissionen har anført, at det følger af retspraksis, at det påhviler enhver erhvervsdrivende, så snart denne er i tvivl med hensyn til den eksakte anvendelse af bestemmelser, hvis manglende overholdelse kan medføre, at der opstår en toldskyld, så vidt det er muligt at orientere sig og søge en afklaring for at undgå at tilsidesætte de omhandlede bestemmelser. Det er ubestridt, at såvel H&S som selskabets toldspeditør ikke havde orienteret sig om tariferingsforordningen offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvilket i sig selv udgør forsømmelighed. Desuden har de ikke kunnet rettet en forespørgsel til toldmyndigheden om hvilken tarifposition, der skulle anvendes med henblik på en korrekt anvendelse af KN.
Domstolens bemærkninger
60 Det bemærkes, at godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, der kun kan indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte, særlige situationer, udgør en undtagelse til den normale import- og eksportordning, og at bestemmelserne, hvori der er fastsat en sådan godtgørelse eller fritagelse, følgelig skal fortolkes snævert. Da fraværet af »åbenbar forsømmelighed« er en betingelse sine qua non for at ansøge om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, følger det heraf, at dette begreb skal fortolkes således, at antallet af godtgørelses- eller fritagelsestilfælde forbliver begrænset (Söhl & Söhlke-dommen, præmis 52).
61 De gældende fællesskabsretlige tariferingsbestemmelser skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De udgør fra datoen for deres offentliggørelse de eneste positive retsregler på området, som enhver må formodes at kende (jf. dom af 12.7.1989, sag 161/88, Binder, Sml. s. 2415, præmis 19).
62 Som det er blevet fastslået i denne doms præmis 42, indeholder tariferingsforordningen, som forskriftsmæssigt er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, herunder også i dens nederlandske version, og som derfor er direkte anvendelig og bindende i alle enkeltheder, en udtrykkelig og utvetydig beskrivelse af de varer, som skal tariferes i underposition 1905 90 20 i KN, og som svarer til de varer, som H&S har importeret.
63 Det følger heraf, at appellanten ikke med føje kan gøre gældende, at selskabet i god tro kunne være af den opfattelse, at denne forordning ikke vedrørte de produkter, som selskabet importerede, i det foreliggende tilfælde varer, der ikke var bagt.
64 Hvad angår fejlene begået af toldmyndigheden, som skulle have bekræftet appellanten i selskabets valg af underposition 1901 90 99 i KN for dets importtransaktioner, bemærkes, at en omhyggelig erhvervsdrivende, som har sat sig ind i tariferingsforordningen offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, som det er tilfældet i den foreliggende sag, ikke kan begrænse sig til at fortsætte med importen af sine varer under den samme position i KN alene med den begrundelse, at en sådan tarifering blev accepteret af toldmyndigheden. At tillade en sådan forsømmelighed ville svare til at opfordre erhvervsdrivende til at drage nytte af fejl begået af de toldmyndigheder, som de anvender.
65 Desuden, som Retten med rette har anført i den appellerede doms præmis 103, kan fejlen begået af toldmyndigheden, som der allerede var blevet taget hensyn til ved bedømmelsen af, om der forelå en særlig situation, i princippet ikke fritage den erhvervsdrivende for ansvaret for konsekvenserne af den forsømmelighed, som han selv har udvist.
66 Under alle omstændigheder bemærkes, at i en situation som den, appellanten befinder sig i, har den erhvervsdrivende stadig mulighed for at anfægte denne toldskyld, i givet fald ved at påberåbe sig, at tariferingsforordningen ikke er lovlig, hvilket H&S desuden har gjort for den nationale domstol, som har forelagt Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse, som gav anledning til dommen i sag Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading, sag C-375/07.
67 H&S’s argumentation, hvorved selskabet anfægter muligheden for, at det kan foreholdes forsømmelighed udvist af dets toldspeditør, må under henvisning til, hvad der er anført i denne doms præmis 52, afvises.
68 Det følger heraf, at tredje led ligeledes skal forkastes.
69 Da de tre led i det eneste anbringende, som H&S har fremført til støtte for sin appel, er blevet afvist, må appellen forkastes.
Sagens omkostninger
70 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, der i medfør af procesreglementets artikel 118 finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Kommissionen har nedlagt påstand om, at H&S tilpligtes at betale sagens omkostninger, og da selskabet har tabt sagen, bør det pålægges det at betale sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Anden Afdeling):
1) Appellen forkastes.
2) Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading BV betaler sagens omkostninger.
Underskrifter