Language of document :

Sag anlagt den 23. maj 2024 – Pumpyanskiy mod Rådet

(Sag T-272/24)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Dmitry Alexandrovich Pumpyanskiy (Ekaterinburg, Rusland) (ved advokaterne G. Lansky, P. Goeth og A. Egger)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Det fastslås i henhold til artikel 263 TEUF, artikel 275, stk. 2, TEUF og artikel 277 TEUF, at

artikel 2, stk. 1, litra f), i Rådets afgørelse nr. 2014/145/FUSP, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) nr. 2022/329 af 25. februar 2022, og artikel 3, stk. 1, litra f), i Rådets forordning (EU) 269/2014, som ændret ved Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25. februar 2022, og

artikel 2, stk. 1, litra g), i Rådets afgørelse nr. 2014/145/FUSP, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1094 af 5. juni 2023, og artikel 3, stk. 1, litra g), i Rådets forordning (EU) 269/2014, som ændret ved Rådets forordning (EU) 2023/1089 af 5. juni 2023,

(herefter samlet de »anfægtede kriterier for opførelse på listen«) ikke finder anvendelse, og/eller

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/847 af 12. marts 2024 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP 1 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/849 af 12. marts 2024 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 2 (herefter samlet de »anfægtede retsakter«) annulleres i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, og/eller

I sammenhæng med de anfægtede retsakter annulleres (i henhold til artikel 263, stk. 3, TEUF) listenr. 722, som bekendtgjort ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1767 af 13 september 2023 om ændring af 2014/145/FUSP og ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/1765 of 13. september 2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til procesreglementets artikel 134.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført, at de anfægtede kriterier for opførelse på listen er ulovlige, idet de med hensyn til deres anvendelse på sagsøgeren er i strid med såvel EU-traktaterne som retsstatsprincippet.

Sagsøgeren har derudover fremsat fire anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er blevet anlagt et urigtigt skøn.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at begrundelsespligten i artikel 296, stk. 2, TEUF er blevet tilsidesat.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at udpegningen af sagsøgeren på ulovlig vis tilsidesætter visse af sagsøgerens rettigheder, der er beskyttet i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder.

____________

1     Rådets afgørelse (FUSP) 2024/847 af 12.3.2024 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP (EUT L, 2024/847).

1     Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/849 af 12.3.2024 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 (EUT L, 2024/849).