RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)
10. november 2009
Sag T-180/08 P
Giuseppe Tiralongo
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Appel – personalesag – midlertidigt ansatte – ej forlængelse af kontrakt på bestemt tid – erstatningssøgsmål – årsagen til skaden – Personalerettens begrundelsespligt«
Angående: Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 6. marts 2008, Tiralongo mod Kommissionen (sag F-55/07, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.
Udfald: Appellen forkastes. Giuseppe Tiralongo bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har afholdt.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – erstatningssøgsmål – administrativ procedure – forløbet heraf forskelligt afhængigt af, om der foreligger en akt, der indeholder et klagepunkt, eller ej
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
2. Tjenestemænd – søgsmål – anbringender
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
3. Fællesskabsret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning og forbud mod forskelsbehandling – tilsidesættelse
1. Den administrative procedure er forskellig afhængigt af, om det tab, der kræves erstattet, er forvoldt ved en akt, der indeholder et klagepunkt som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, eller ved en af administrationen udvist handlemåde, som ikke har karakter af en afgørelse. I det første tilfælde skal den pågældende inden for den fastsatte frist indgive en klage til ansættelsesmyndigheden over vedkommende akt. I det andet tilfælde skal den administrative procedure derimod indledes ved indgivelse af en ansøgning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, med krav om erstatning og skal i givet fald efterfølges af en klage over afslaget på ansøgningen.
Besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt det påberåbte tab skyldes en akt, der indeholder et klagepunkt, eller en af administrationen udvist handlemåde, som ikke har karakter af en afgørelse, er således uundgåelig med henblik på at vurdere, om den administrative procedure og de i vedtægtens artikel 90 og 91 fastsatte frister er overholdt, og altså om søgsmålet kan antages til realitetsbehandling. Eftersom disse regler er ufravigelige, henhører denne bedømmelse under den kompetence, som er tillagt Fællesskabets retsinstanser, uden at disse i denne forbindelse er bundet af parternes bedømmelse.
Det kan nemlig ikke tillades, at en borger ved at tilrettelægge et søgsmål således, at der undgås en bekræftelse af, at tabet skyldes visse akters ulovlighed, kan omgå anvendelsen af vedtægtens fristregler.
(jf. præmis 24 og 25)
Henvisning til: Domstolen, 22. oktober 1975, sag 9/75, Meyer-Burckhardt mod Kommissionen, Sml. s. 1171, præmis 10 og 11, Domstolen, 19. november 1981, sag 106/80, Fournier mod Kommissionen, Sml. s. 2759, præmis 15-18, Domstolen, 7. oktober 1987, sag 401/85, Schina mod Kommissionen, Sml. s. 3911, præmis 9; Retten, 25. februar 1992, sag T-64/91, Marcato mod Kommissionen, Sml. II, s. 243, præmis 32 og 33, Retten, 8. oktober 1992, sag T-84/91, Meskens mod Parlamentet, Sml. II, s. 2335, præmis 33, Retten, 1. december 1994, sag T-79/92, Ditterich mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 289, og II, s. 907, præmis 40, Retten, 6. november 1997, sag T-15/96, Liao mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 897, præmis 27, Retten, 24. marts 1998, sag T-181/97, Meyer m.fl. mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 151, og II, s. 481, præmis 22, Retten, 26. november 1999, sag T-253/97, Giegerich mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 233, og II, s. 1177, præmis 18, Retten, 17. maj 2006, sag T-241/03, Marcuccio mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 111, og II-A-2, s. 517, præmis 52, Retten, 11. december 2007, sag T-66/05, Sack mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 35.
2. Der må skelnes mellem dels administrationens handlinger, uanset om disse har form af akter, der indeholder et klagepunkt, eller af handlinger, der ikke har karakter af afgørelser, som ligger til grund for tabet, og som angiveligt er ulovlige, dels de nævnte ulovligheder selv. Eventuelle tilsidesættelser af de gældende bestemmelser eller af de forskellige almindelige principper udgør således i lige høj grad ulovligheder, som kan gøre akterne eller administrationens handlinger ugyldige, men kan ikke i sig selv udgøre handlinger.
Eftersom en skrivelse, som fastsætter datoen for udløbet af en ansats kontrakt, ubestridt er en akt, der indeholder et klagepunkt, kan det ikke antages, at administrationen ved at besvare den ansattes skrivelser med opfordring til denne om i det væsentlige at omgøre denne afgørelse har udvist en handlemåde, som ikke har karakter af en afgørelse, hvoraf dens bekræftelsesskrivelser kun er en bestanddel. Denne fortolkning ville gøre det muligt for den pågældende at omgå fristerne for anfægtelse af akterne, der indeholder et klagepunkt, hvad enten dette sker via en annullationspåstand eller via en erstatningspåstand, jf. vedtægtens artikel 90 og 91, ved adskillige gange at opfordre administrationen til at omgøre en afgørelse, som indeholder et klagepunkt. Henvisningen i retspraksis til en »adfærd« omhandler nemlig ikke nødvendigvis en række handlinger fra en fællesskabsinstitutions side, men tilsigter udelukkende at adskille det tilfælde, hvor institutionen har vedtaget en akt, der indeholder et klagepunkt, fra de tilfælde, hvor institutionens adfærd ikke har karakter af en afgørelse.
(jf. præmis 27 og 38)
3. Den omstændighed, at det med henblik på fremsættelse af et anbringende om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af princippet om forbud mod forskelsbehandling må fastslås, at der foreligger adskillige akter eller handlinger fra administrationen, gør det ikke muligt at anse en eventuel tilsidesættelse af disse principper for en adfærd fra administrationens side. En tilsidesættelse af et retsprincip, uanset hvilket princip, er nemlig hverken en retsakt eller en af administrationen udvist handlemåde, som ikke har karakter af en afgørelse, men en begrundelse for, at en akt eller en handlemåde er ulovlig.
(jf. præmis 36)