Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 21. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-132/05)

(Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 21. marts 2005 anlagt sag mod Forbundsrepublikken Tyskland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. De March og S. Grünheid, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 1 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, idet den formelt afviste at forfølge anvendelsen på det tyske statsområde af betegnelsen "Parmesan" ved etikettering af produkter, der ikke opfylder varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse "Parmigiano Reggiano", hvorved den retsstridige udnyttelse af renomméet, knyttet til det ægte produkt, der er beskyttet i hele Fællesskabet, blev begunstiget.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionen er af den opfattelse, at markedsføring af ost i det tyske højhedsområde under betegnelsen "Parmesan", der ikke svarer til varespecifikationen for betegnelsen "Parmigiano Reggiano", udgør en overtrædelse af artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 2081/92, som de tyske myndigheder skal forhindre ex officio.

Eftersom betegnelsen "Parmigiano Reggiano" siden 1996 har været registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse i "register over beskyttede geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser" og dermed er beskyttet i hele Fællesskabet, skal medlemsstaterne beskytte denne betegnelse mod enhver uretmæssig brug, efterligning eller antydning, også når produktets virkelige oprindelse er angivet, eller hvis det drejer sig om en oversættelse af den beskyttede betegnelse.

Kommissionen gør gældende, at der for så vidt angår begrebet "Parmesan" er tale om en fra fransk udledt oversættelse af betegnelsen "Parmigiano Reggiano". Begreberne "Parmesan" og "Parmigiano Reggiano" udgør efter Kommissionens opfattelse synonymer, der ifølge den beskyttede betegnelses oprindelseshistorie og henvisningerne i talrige opslagsværker, hvoraf nogle strækker sig fra 1516 til nutiden, betegner ost fremstillet i den omhandlede oprindelsesregion i Italien. Som følge af registreringen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse "Parmigiano Reggiano" nyder de geografiske udtryk "Parmigiano" og "Reggiano" såvel enkeltvis, som i deres sammensatte form, fællesskabsretlig beskyttelse.

Efter Kommissionens opfattelse er der ikke nogen afgørende støttepunkter for den af Forbundsrepublikken Tyskland fremførte opfattelse, hvorefter udtrykket "Parmigiano", når det anvendes alene, vil blive opfattet som en artsbetegnelse efter artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2081/92, som for forbrugeren ikke vil rumme nogen forbindelse til et bestemt geografisk område.

Idet anvendelsen af betegnelsen "Parmesan" udelukkende er forbeholdt producenter i det afgrænsede italienske område, som fremstiller denne ost efter en bindende varespecifikation, har Forbundsrepublikken Tyskland overtrådt de forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 2081/92, idet den har nægtet at hindre den retsstridige anvendelse af betegnelsen "Parmesan" på tysk statsområde.

____________

1 - EFT L 208, s. 1.