Appel iværksat den 3. april 2024 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende udvidede Afdeling) den 24. januar 2024 i sag T-409/21, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen
(Sag C-242/24 P)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar, C.-M. Carrega og C. Kovács, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Forbundsrepublikken Tyskland
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Dommen afsagt af Retten (Ottende udvidede Afdeling) den 24. januar 2024 i sag T-409/21, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen, ophæves.
Frifindelse i søgsmålet i første instans, da dette er ugrundet.
Subsidiært ophæves Rettens dom af 24. januar 2024 i sag T-409/21, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen, for så vidt som den angår de foranstaltninger, der er nævnt i 198, litra a) - d), betragtning til Kommissionens afgørelse C(2021) 3918 final af 3. juni 2021 om statsstøtte SA.56826 (2020/N) – Germany – 2020 reform of support for cogeneration og statsstøtte SA.53308 (2019/N) – Germany – Change of support to existing CHP plants (§ 13 KWKG).
Subsidiært frifindelse i søgsmålet i første instans, da dette er ugrundet, for så vidt som det angår de foranstaltninger, der er nævnt i 198, litra a) - d), betragtning til Kommissionens afgørelse C(2021) 3918 final af 3. juni 2021 om statsstøtte SA.56826 (2020/N) – Germany – 2020 reform of support for cogeneration og statsstøtte SA.53308 (2019/N) – Germany – Change of support to existing CHP plants (§ 13 KWKG).
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Kommissionen har støttet appellen på et enkelt appelanbringende.
Kommissionen har med sit eneste anbringende gjort gældende, at Retten anlagde en retligt ukorrekt fortolkning af kriteriet om »statsmidler«, som er et væsentligt element ved kvalificeringen af en foranstaltning som støtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.
Kommissionen har i forbindelse med dette appelanbringende for det første anfægtet, at Retten retligt ukorrekt lagde til grund, at den omstændighed, at transmissionssystemoperatørerne bærer den finansielle belastning i forbindelse med foranstaltningerne til fremme af kraftvarmeproduktion, ikke udgør en skat eller en anden obligatorisk opkrævning som omhandlet i Domstolens praksis.
Kommissionen har for det andet i forbindelse med det enkelte appelanbringende anfægtet, at Retten begik en retlig fejl, idet den lagde til grund, at Domstolens praksis i PreussenElektra-sagen 1 ikke er begrænset til sager, hvor staten griber ind i forbindelse med prisfastsættelsen af en transaktion – ved reguleringer af markedspriser som f.eks. fastsættelsen af mindstepriser eller foreskrevne priser eller minimumsordrer – men derudover også omfatter konstellationer, hvor staten anordner direkte betalingsforpligtelser mellem private, uden at disse er forbundet af et transaktionsforhold af nogen art til grund.
____________
1 Sag C-379/98 (EU:C:2001:160).