RETTENS DOM (Første Afdeling)
16. januar 2007
Sag F-92/05
Emmanuel Genette
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten ved Fællesskaberne – overførsel til fællesskabsordningen – tilbagetrækning af overførselsansøgningen med det formål at påberåbe sig nye, mere favorable bestemmelser«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EF, hvori Emmanuel Genette har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 25. januar 2005, hvorved denne dels afslog at indvillige i en tilbagetrækning af hans ansøgning om overførsel af de pensionsrettigheder, han havde erhvervet inden for rammerne af belgiske pensionsordninger, indgivet i 2001, dels afslog at indvillige i, at han indgav en ny ansøgning om overførsel af de nævnte pensionsrettigheder.
Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 25. januar 2005 annulleres. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Emmanuel Genettes omkostninger. Intervenienten, Kongeriget Belgien, bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder erhvervet før ansættelse ved Fællesskaberne – overførsel til fællesskabsordningen
(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 11, stk. 2)
2. Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder erhvervet før ansættelse ved Fællesskaberne – overførsel til fællesskabsordningen
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; bilag VIII, art. 11, stk. 2)
3. Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder erhvervet før ansættelse ved Fællesskaberne – overførsel til fællesskabsordningen
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; bilag VIII, art. 11, stk. 2, og bilag XIII, art. 26, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)
4. Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder erhvervet før ansættelse ved Fællesskaberne – overførsel til fællesskabsordningen
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; bilag XIII, art. 26, stk. 3; Rådets forordning nr. 723/2004)
5. Tjenestemænd – pensioner – pensionsrettigheder erhvervet før ansættelse ved Fællesskaberne – overførsel til fællesskabsordningen
(Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 11, stk. 2; Rådets forordning nr. 723/2004)
1. Påstande om annullation af en afgørelse om afslag på at indvillige i at lade sagsøgeren trække en ansøgning om overførsel af pensionsrettigheder, der er erhvervet i henhold til en national pensionsordning, til fællesskabsordningen, tilbage, skal fortolkes som et krav om annullation af afslaget på at trække afgørelsen om fastsættelse af det antal år, som skal tages i betragtning i fællesskabsordningen for disse rettigheder, tilbage. Overførslen af pensioner skal således anses for en handling, der omfatter to på hinanden følgende ensidige afgørelser, der efter den pågældendes ansøgning, og under bundet kompetence, træffes dels af den nationale pensionsinstitution, der skal beregne de rettigheder, der er erhvervet ved denne institution, dels af fællesskabsinstitutionen, der, henset til disse rettigheder, skal fastsætte det antal år, den tager i betragtning under fællesskabsordningen som den tidligere tjenestes varighed. Heraf følger, at de betingelser, under hvilke en overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet i henhold til en national ordning, kan erhverves, er dem, hvorunder tilbagekaldelsen af de ovennævnte afgørelser, der udgør overførselshandlingen, kan opnås.
(jf. præmis 42, 45-47 og 50)
2. Administrationens fremsendelse til den tjenestemand, der har indgivet en ansøgning om overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten ved Fællesskaberne, af et notat, der omhandler de relevante pensionsgivende år under fællesskabsordningen, kan ikke anses for at udgøre et forslag til aftale eller kontrakt, der er adresseret til den pågældende. Notatet udgør et udkast til en ensidig afgørelse, udarbejdet af administrationen under bundet kompetence, efter sagsøgerens ansøgning, der først udgør en afgørelse fra institutionen og træder i kraft, efter den pågældendes bekræftelse af ansøgningen om overførsel. De usædvanlige fremgangsmåder for udarbejdelse og ikrafttræden af denne forvaltningsakt, der er underlagt den pågældendes samtykke, påvirker ikke den ensidige karakter heraf. For så vidt angår en ensidig afgørelse kan den endelige karakter heraf ikke følge af den pågældendes udtrykkelige samtykke, og kan derfor ikke med føje gøres gældende mod ham. Institutionernes ensidige afgørelser vedrørende tjenestemændene bliver endelige ved udløbet af de klage- og søgsmålsfrister, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91, og kan derfor ikke længere retligt anfægtes.
(jf. præmis 55, 56, 104 og 109)
3. Vedtagelsen af nye retsforskrifter udgør en væsentlig ny omstændighed, også for tjenestemænd, der ikke er omfattet af disses anvendelsesområde, hvis disse retsforskrifter medfører uberettiget forskelsbehandling mellem sidstnævnte og dem, der er omfattet heraf. En sådan ny omstændighed er for en tjenestemand, der har opnået overførsel af pensionsrettigheder, der er erhvervet i Belgien i henhold til den belgiske lov af 21. maj 1991 om etablering af visse forbindelser mellem belgiske pensionsordninger og pensionsordninger indført af internationale offentligretlige institutioner, en følge af den successive ikrafttræden af den belgiske lov af 10. februar 2003 om overførsel af pensionsrettigheder mellem belgiske pensionsordninger og pensionsordninger indført af internationale offentligretlige institutioner og af artikel 26, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, indført ved forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne.
På den ene side giver bestemmelserne i artikel 26, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten nemlig tjenestemænd, der endnu ikke har ansøgt om eller opnået overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet inden deres ansættelse ved Fællesskaberne, mulighed for at ansøge om overførsel af disse rettigheder til fællesskabsordningen i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten. Disse bestemmelser giver især de tjenestemænd, der forinden har erhvervet pensionsrettigheder i Belgien, og som ikke ved deres fastansættelse har ansøgt om eller opnået overførsel af disse rettigheder til fællesskabsordningen i henhold til de betingelser, der er fastsat i den belgiske lov fra 1991, mulighed for at få overført disse pensionsrettigheder under de mest favorable vilkår i den belgiske lov fra 2003. En tjenestemand, som imidlertid har opnået en overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet i Belgien i henhold til den belgiske lov fra 1991, men som ikke har draget fordel af disse pensionsrettigheder som omhandlet i vedtægten og i henhold til de i denne fastsatte betingelser befinder sig – i relation til de vedtægtsmæssige bestemmelser – i en situation, der kan sammenlignes med de tjenestemænd, der er omfattet af artikel 26, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten.
På den anden side består der en tvivl om lovligheden af forskelsbehandlingen mellem denne tjenestemand og de kategorier af tjenestemænd, der er omfattet af artikel 26, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten i relation til principperne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning. Den pågældende forskelsbehandling kunne nemlig ikke forudses, da de pågældende tjenestemænd ved fastansættelsen valgte eller undlod at indgive en ansøgning om overførsel. Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet er imidlertid til hinder for, at en tjenestemand udelukkes fra at være omfattet af en mere favorabel lovgivning på grund af et valg, hvis konsekvenser ikke kunne forudses, da det blev foretaget.
(jf. præmis 69, 70, 72, 73, 79, 83 og 84)
Henvisning til:
Domstolen, 6. oktober 1982, sag 9/81, Williams mod Revisionsretten, Sml. s. 3301, præmis 14; 15. februar 1996, sag C-63/93, Duff m.fl., Sml. I, s. 569, præmis 20; 18. maj 2000, sag C-107/97, Rombi og Arkopharma, Sml. I, s. 3367, præmis 66; 11. januar 2001, sag C-389/98 P, Gevaert mod Kommissionen, Sml. I, s. 65, præmis 49.
Retten, 16. september 1999, sag T-182/96, Partex mod Kommissionen, Sml. II, s. 2673, præmis 191.
4. Når den væsentlige nye omstændighed, der berettiger en ansøgning om ændring af de afgørelser, der blev truffet i 2002 af ansættelsesmyndigheden vedrørende overførslen til fællesskabsordningen af de pensionsrettigheder, der er erhvervet af en tjenestemand i henhold til den belgiske lov, er følgen af den successive ikrafttræden af en belgisk lov fra 10. februar 2003 og artikel 26, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, begyndte den rimelige frist, under hvilken den pågældende var berettiget til at påberåbe sig denne nye omstændighed, først at løbe fra ikrafttrædelsen af vedtægten, dvs. den 1. maj 2004.
Den pågældendes agtpågivenhed skal vurderes under hensyntagen til den omstændighed, at kompleksiteten af reglerne for beregning af overførte pensionsrettigheder kun vanskeligt gør det muligt for en tjenestemand at vurdere, om hans retsstilling påvirkes i gunstig retning af den nye belgiske lovgivning. Det skal endvidere bemærkes, at sagsøgeren indgav sin ansøgning med henblik på at få ændret de ovennævnte afgørelser inden for den frist på seks måneder, som fællesskabslovgiver i henhold til artikel 26, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten har givet de tjenestemænd, der ikke har opnået overførsel af deres pensionsrettigheder, til at indgive en ansøgning herom.
(jf. præmis 88, 90 og 91)
5. Hverken artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten – såvel som affattet inden ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, og som affattet ved denne forordning – eller nogen anden bestemmelse i vedtægten kan fortolkes således, at de udelukker tilbagekaldelsen af en afgørelse om overførsel af de pensionsrettigheder, der er erhvervet forud for tiltrædelsen af tjenesten ved Fællesskaberne, og som er truffet inden ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004.
Selv om artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten som affattet inden ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 for det første fastsatte, at tjenestemanden kun kunne ansøge om overførsel af sine pensionsrettigheder ved hans fastsættelse, indeholdt bestemmelserne til gengæld ikke nogen begrænsning med hensyn til muligheden for at ansøge om en tilbagekaldelse af en overførsel af pensionsrettigheder.
For det andet, i det tilfælde, hvor en sådan afgørelse skulle blive tilbagekaldt, ville en ny ansøgning om overførsel i givet fald blive indgivet inden for den frist – nu på ti år – og i henhold til de betingelser, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten i den affattelse, som fremgår af forordning nr. 723/2004.
For det tredje kan det ikke hævdes, at artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten i den affattelse, som fremgår af forordning nr. 723/2004, kun tillader tjenestemanden at udnytte muligheden for at ansøge om overførsel af tidligere erhvervede pensionsrettigheder en gang, hvorfor disse bestemmelser må være til hinder for tilbagekaldelse af en ansøgning om overførsel. Dels er muligheden for at indgive en ny ansøgning om overførsel ikke sammenfaldende med muligheden for at trække den første tilbage. Dels finder de ovennævnte bestemmelser, der trådte i kraft den 1. maj 2004, ikke anvendelse på en ansøgning om overførsel, der er indgivet inden denne dato, og kan ikke være til hinder for, i det tilfælde, hvor den nævnte ansøgning om overførsel bliver trukket tilbage, at ansøgeren ikke desto mindre kan indgive en ny under de nugældende betingelser.
I mangel af en særlig fællesskabsretlig bestemmelse er betingelserne for tilbagekaldelse af en afgørelse om overførsel af pensionsrettigheder, der er truffet inden ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004, de almindelige betingelser for tilbagekaldelse af individuelle afgørelser, der skaber rettigheder. Sådanne afgørelser kan ikke ophæves ensidigt af den, der har truffet afgørelsen, når de er lovlige. Nødvendigheden af at sikre tilliden til stabiliteten i den situation, der således er skabt, er til hinder for, at administrationen ændrer sin afgørelse.
Et sådant forbud, der har til formål at beskytte den berettigedes rettigheder, kan imidlertid ikke – på grund af selve dets formål – gøres gældende over for vedkommende. På ansøgerens ansøgning kan den administrative myndighed, der har truffet denne afgørelse, der skaber rettigheder, ophæve afgørelsen og erstatte den med en for den, der har indgivet ansøgningen, mere fordelagtig afgørelse, såfremt denne tilbagekaldelse ikke tilsidesætter tredjemænds rettigheder. Selv om det således i princippet er tilladt at tilbagekalde en forvaltningsakt, skal dette ske under streng overholdelse af retssikkerhedsprincippet.
I denne forbindelse kan en tilbagekaldelse af en afgørelse om overførsel af pensionsrettigheder, der er erhvervet i Belgien i henhold til den belgiske lov af 21. maj 1991 om etablering af visse forbindelser mellem belgiske pensionsordninger og pensionsordninger indført af internationale offentligretlige institutioner, ikke påvirke rettighederne under de belgiske pensionsordninger.
På den ene side ændrede den subrogationsmekanisme for tjenestemandens fællesskabsinstitution, der er fastsat i ovennævnte lov, hverken rettighederne eller pligterne i disse ordninger på tidspunktet for overførslen, da den ikke var ledsaget af nogen udbetaling af et beløb herfra til fællesskabsinstitutionen, da disse ordninger forbliver debitorer for tjenestemandens pensionsrettigheder, og deres pligt som tidligere består i at udbetale den tilsvarende pension i månedlige ydelser fra den dato, fra hvilken tjenestemandens fællesskabspension kan udbetales. Den eneste ændring vedrører forholdet mellem tjenestemanden og institutionen, der under fællesskabsordningen tildeler tjenestemanden den aktuarmæssige modværdi af de belgiske pensionsrettigheder, og som modydelse er indtrådt i de pensionsrettigheder, som tjenestemanden har erhvervet i henhold til de belgiske pensionsordninger. Da rettighederne under de belgiske pensionsordninger ikke er påvirket af overførslen af pensionsrettigheder i medfør af subrogationsmekanismen, kan de heller ikke blive det ved en tilbagekaldelse af de afgørelser, der er truffet med henblik på at sikre denne overførsel.
På den anden side gav artikel 9 i den belgiske lov fra 1991 stadig tjenestemanden tilladelse til – under forudsætning af institutionens samtykke – at trække sin ansøgning om overførsel tilbage, når subrogationen ikke var trådt i kraft.
(jf. præmis 120-122, 124-126 og 128-130)
Henvisning til:
Domstolen, 12. juli 1957, forenede sager 7/56 og 3/57-7/57, Algera m.fl. mod Den Fælles Forsamling for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Sml. 1957-1964, s. 45, org.ref.: Rec. s. 81, på s. 114 og 115.