Appel iværksat den 21. maj 2010 af Y til prøvelse af Personalerettens dom af 7. oktober 2009 i sag F-29/08, Y mod Kommissionen

(Sag T-493/09 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Y (Bruxelles, Belgien) (ved avocat J. Van Rossum)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 7. oktober 2009 i sag F-29/08 (Y mod Kommissionen), hvorved Kommissionen blev frifundet, ophæves.

Afgørelsen af 24. maj 2007 om at afskedige appellanten annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale appellanten det vederlag, som han fortsat ville have oppebåret, såfremt Kommissionen ikke havde bragt hans ansættelseskontrakt til ophør i utide, og de tillæg, som han kan gøre krav på.

Kommissionen tilpligtes at betale appellanten en godtgørelse på 500 000 EUR som erstatning for den ikke-økonomiske skade, som han har lidt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 7. oktober 2009 i sag F-29/08, Y mod Kommissionen, hvorved Personaleretten frifandt Kommissionen i det søgsmål, som han havde indbragt med påstand om dels annullation af Kommissionens afgørelse om at afskedige appellanten, og dels om betaling af erstatning.

Til støtte for sin appel har appellanten gjort gældende, at Personaleretten foretog en urigtig retsanvendelse derved, at

Den lagde til grund, at Kommissionen ikke var forpligtet til at høre rapportudvalget, uagtet at der i Kommissionens afgørelse af 7. april 2004 om almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende procedurerne for ansættelse og beskæftigelse af kontraktansatte er fastsat en pligt til at foretage en sådan høring.

Den lagde til grund, at appellantens afskedigelse var forskriftsmæssig, på trods af at han ikke havde mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til rapportudvalgets udtalelse, som han ikke fik tilstillet.

Den fastslog, at den manglende fremsendelse til appellanten af rapportudvalgets udtalelse ikke udgjorde en tilsidesættelse af hans ret til forsvar.

Den lagde til grund, at afgørelsen om afskedigelse ikke var støttet på rapportudvalgets udtalelse, selv om der udtrykkeligt henvises hertil i begrundelsen til afskedigelsesafgørelsen.

Den fandt, at institutionen udelukkende havde støttet sig på de klagepunkter og de faktiske oplysninger, der er nævnt i udtalelsen vedrørende appellanten om prøvetidens forløb, på trods af at det fremgår af afgørelsen, at den er støttet på aspekterne vedrørende beskyldningerne om passiv korruption.

Den fandt, at afgørelsen om afskedigelse var sagligt begrundet, på trods af at den er støttet på klagepunkter og faktiske omstændigheder, der knytter sig til tiden, før appellanten tiltrådte tjenesten som kontraktansat.

Den lagde til grund, at afgørelsen om afskedigelse ikke var en disciplinær sanktion, på trods af, at de tjenstlige fejl, som lægges appellanten til last, gav anledning til indledning af en disciplinærsag, der vedrører de samme faktiske omstændigheder og den samme adfærd som dem, der indgår i begrundelsen for afskedigelsesafgørelsen.

____________