Language of document : ECLI:EU:T:2012:480

Sag T-347/06

Nynäs Petroleum AB et

Nynas Belgium AB

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – det nederlandske marked for vejanlægsbitumen – beslutning, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF – tilregnelse af ulovlig adfærd – bøder – samarbejde under den administrative procedure – betydelig merværdi – ligebehandling«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 27. september 2012

1.      Konkurrence – Unionens regler – overtrædelser – tilregnelse – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber – bevisbyrden for et selskab, som ønsker at tilbagevise denne formodning – national lovgivning, der pålægger moderselskaber visse forpligtelser over deres datterselskaber – ingen relevans

(Art. 81 EF og 82 EF)

2.      Konkurrence – Unionens regler – overtrædelser – tilregnelse – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber – tilsidesættelse af princippet om personligt ansvar – foreligger ikke

(Art. 81 EF og 82 EF)

3.      Konkurrence – Unionens regler – overtrædelser – tilregnelse – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier – moderselskabets kontrol over datterselskabet – kravet om en forbindelse til datterselskabets ulovlige adfærd – foreligger ikke

(Art. 81 EF og 82 EF)

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – nødvendigt, at en adfærd har lettet Kommissionens konstatering af overtrædelsen – Kommissionens skøn – bevisbyrde – domstolsprøvelse – rækkevidde

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 18 og art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 45/C 03/20, punkt 20-22)

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – betingelser – betydelig merværdi af de bevisdokumenter, den pågældende virksomhed har fremlagt – kriterier – varigheden af samarbejdet – hensyntagen på det tidspunkt i vurderingen, hvor det skal afgøres, hvor stor en bødenedsættelse der kan indrømmes

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 7 og 21-23)

6.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – hensyntagen til det kronologiske element ved samarbejdet – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – bedømmelseskriterier

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04, afsnit D, og 2002/C 45/03, punkt 7 og 23)

7.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – nødvendigt, at en adfærd har lettet Kommissionens konstatering af overtrædelsen – Kommissionens skøn – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – sammenlignelige situationer

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

8.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende – upræcis formulering af et klagepunkt – afvisning

(Art. 256 TEUF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1)

9.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – den anklagede virksomheds samarbejde uden for anvendelsesområdet for samarbejdsmeddelelsen – betingelser

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04 og 2002/C 45/03)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 31-35, 37 og 38)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 39 og 40)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 48, 51-53 og 55)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 60, 62 og 63)

5.      Det fremgår af punkt 7, 21 og 22 i meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, at Kommissionen skal vurdere hver enkelt virksomheds faktiske bidrag – for så vidt angår kvalitet og valg af tidspunkt – til påvisningen af overtrædelsen, og at begrebet »betydelig merværdi« betegner, i hvor høj grad det fremlagte bevismateriale i sig selv og på grund af sin detailrigdom styrker Kommissionens muligheder for at bevise, at de faktiske omstændigheder, der udgør overtrædelsen, foreligger. Kommissionen tillægger således de beviser, der sammen med andre beviser, som Kommissionen i forvejen råder over, gør det muligt at godtgøre, at der foreligger et kartel, eller sådanne beviser, som er direkte relevante for fastlæggelsen af kartellets grovhed og varighed, en særlig værdi. Det er derimod ikke tilstrækkeligt for at opfylde dette krav, at en virksomhed »har gjort Kommissionens arbejde lettere«.

Kommissionen skal endvidere ikke tage hensyn til varigheden af en virksomheds samarbejde, når den skal vurdere, om de fremlagte oplysninger repræsenterer en betydelig merværdi, idet det fremgår af punkt 23 i samarbejdsmeddelelsen, at den kun skal tage hensyn til omfanget og varigheden af virksomhedens samarbejde på det tidspunkt i vurderingen, hvor den skal afgøre, hvor stor en bødenedsættelse der kan indrømmes inden for visse intervaller, efter at den allerede har fastslået, at de fremlagte beviser repræsenterer en betydelig merværdi.

Endvidere er formålet med punkt 22 i samarbejdsmeddelelsen, der indeholder en definition af begrebet »merværdi«, alene at præcisere punkt 21, der nævner begrebet »betydelig merværdi«. Begrebet »merværdi« indebærer i sig selv, at Kommissionen på et hvilket som helst tidspunkt af proceduren skal vurdere værdien af de fremlagte oplysninger sammenholdt med de andre beviser, som den har indsamlet i forbindelse med kontrolundersøgelser eller råder over, fordi andre virksomheder har fremlagt sådanne beviser. Den omstændighed, at Kommissionen under det foreløbige stadium eventuelt har anerkendt, at de fremlagte beviser repræsenterer en merværdi, vil under alle omstændigheder ikke påvirke dens endelige vurdering eller størrelsen af den bødenedsættelse, som virksomheden kan indrømmes, hvilket først afgøres på dette tidspunkt.

(jf. præmis 65, 66 og 74)

6.      Det fremgår udtrykkeligt af punkt 7 og 23 i meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, at Kommissionen ved vurderingen af værdien af de fremlagte oplysninger skal tage hensyn til tidspunktet for fremlæggelsen af oplysningerne.

Hvad i denne forbindelse angår Kommissionens pligt til at overholde ligebehandlingsprincippet bemærkes, at selv om det er blevet fastslået, at virksomhedernes samarbejde ikke nødvendigvis skal ske samme dag, men på samme trin i proceduren for at kunne anses for sammenlignelige, fandt dette princip anvendelse i henhold til afsnit D i meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, der i modsætning til samarbejdsmeddelelsen ikke foreskrev, at de berørte virksomheder skulle behandles forskelligt, afhængigt af, i hvilken rækkefølge de samarbejder med Kommissionen.

(jf. præmis 76 og 101)

7.      Kommissionen må som led i udøvelsen af sin vurdering af samarbejdet mellem de virksomheder, der har deltaget i et kartel, ikke se bort fra ligebehandlingsprincippet, som tilsidesættes, såfremt ensartede situationer behandles forskelligt, eller forskellige situationer behandles på samme måde, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet, og dette princip er til hinder for, at Kommissionen behandler de berørte virksomheders samarbejde forskelligt ved en og samme beslutning. Kommissionen handler ikke i strid med dette princip, når den nedsætter eller undlader at nedsætte bøder, afhængigt af, om den pågældende virksomhed har samarbejdet med Kommissionen under den administrative procedure. En forskellig behandling af de pågældende virksomheder skal derfor kunne begrundes i grader af samarbejde, som ikke er sammenlignelige, bl.a. fordi samarbejdet har bestået i fremlæggelse af forskellige oplysninger eller fremlæggelse af sådanne oplysninger på forskellige trin af den administrative procedure eller under forskellige omstændigheder.

Når en virksomhed som led i samarbejdet blot bekræfter, men mindre præcist og udførligt, visse oplysninger, som en anden virksomhed allerede har fremlagt som led i samarbejdet, kan førstnævnte virksomheds samarbejde – skønt det kan have en vis nytte for Kommissionen – endvidere ikke anses for at have et omfang, der kan sammenlignes med omfanget af det samarbejde, der blev udvist af den virksomhed, der først fremlagde de pågældende oplysninger. En forklaring, der kun i en vis udstrækning bekræfter en forklaring, som Kommissionen i forvejen var i besiddelse af, letter således ikke dens arbejde væsentligt. Dermed er forklaringen ikke tilstrækkelig til, at den kan begrunde en nedsættelse af bøden som følge af samarbejdet.

(jf. præmis 100 og 102)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 107-109)

9.      I henhold til punkt 3, sjette led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, EKSF kan Kommissionen nedsætte grundbeløbet for bøden, hvis en virksomhed har samarbejdet effektivt i forbindelse med proceduren, uden for anvendelsesområdet for meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager. Kommissionen kun kan indrømme en virksomhed, der har samarbejdet med Kommissionen under en procedure vedrørende overtrædelse af konkurrencereglerne, bødenedsættelse i henhold til retningslinjernes bestemmelser i de tilfælde, hvor samarbejdsmeddelelsen ikke finder anvendelse.

Meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager finder ligesom samarbejdsmeddelelsen, som den erstatter, fra den 14. februar 2002, under visse omstændigheder anvendelse på hemmelige karteller mellem to eller flere virksomheder vedrørende prisfastsættelse, produktions- eller salgskvoter, markedsdeling, herunder samordning af tilbudsgivning, samt import- eller eksportbegrænsninger, og udelukker således vertikale karteller, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 82 EF.

Eftersom overtrædelsen i det foreliggende tilfælde er omfattet af anvendelsesområdet for samarbejdsmeddelelsen, finder bestemmelser i retningslinjernes artikel 3, sjette led, således ikke anvendelse.

(jf. præmis 114-116)