Sag anlagt den 4. december 2006 - Tyskland mod Kommissionen
(Sag T-349/06)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede, bistået af Rechtsanwalt C. von Donat)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Kommissionens beslutning K(2006) 4194 endelig udg. af 25. september 2006 om nedsættelse af den ved Kommissionens beslutning K(95) 1736 af 27. juli 1995 tildelte økonomiske støtte fra EFRU til det operationelle program for Nordrhein-Westfalen inden for rammerne af RESIDER (EFRU nr. 49.02.10.036 / ARINCO nr. 94.DE.16.051) annulleres.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har ved den anfægtede beslutning nedsat støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til RESIDER-programmet for Nordrhein-Westfalen.
Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 24 i forordning nr. 4253/88
1, eftersom betingelserne for nedsættelse af støtten ikke er opfyldt. Sagsøgeren gør i denne henseende navnlig gældende, at afvigelserne fra den vejledende finansieringsplan ikke udgør nogen væsentlig ændring af programmet.
Såfremt det lægges til grund, at der skulle foreligge en væsentlig ændring af programmet, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen tidligere har meddelt sit samtykke gennem dens "Retningslinjer for den finansielle afslutning af de operationelle foranstaltninger (1994-1999) inden for rammerne af strukturfondene" (SEK (1999) 1316).
Såfremt det lægges til grund, at betingelserne for en nedsættelse er opfyldt, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke har udnyttet sin skønsmæssige beføjelse i forhold til det specifikke program. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen burde have foretaget en afvejning af, hvorvidt en nedsættelse af EFRU-støtten var forholdsmæssig.
Endelig udgør den anfægtede beslutning en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, eftersom sagsøgeren som følge heraf blev nødsaget til at anlægge et nyt søgsmål til prøvelse af beslutningen, der allerede var genstand for et søgsmål.
____________1 - Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19.12.1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (EFT L 374 af 31.12.1988, s. 1).