Language of document : ECLI:EU:T:2008:318

Forenede sager T-349/06, T-371/06, T-14/07 og T-15/07 samt sag T-332/07

Forbundsrepublikken Tyskland

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»EFRU – nedsættelse af økonomisk støtte – ændring af finansieringsplaner uden Kommissionens tilsagn – begrebet betydelig ændring – artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88 – annullationssøgsmål«

Sammendrag af dom

1.      Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsstøtte – ydelse af økonomisk støtte

(Rådets forordning nr. 4253/88, som ændret ved forordning nr. 2082/93, art. 24 og art. 25, stk. 5)

2.      Fællesskabsret – fortolkning – flersprogede udgaver

3.      Økonomisk og social samhørighed – strukturelle interventioner – fællesskabsstøtte – udbetaling af økonomisk støtte

(Rådets forordning nr. 4253/88, som ændret ved forordning nr. 2082/93, art. 24)

1.      Enhver støtte tildelt af strukturfondene skal iværksættes i overensstemmelse med den beslutning, hvorved den er godkendt, og navnlig med finansieringstabellen bilagt denne beslutning, eftersom denne er et programmeringsredskab, der afspejler Kommissionens og de nationale myndigheders stilling efter fælles overenskomst. Ændringer af en af Kommissionen godkendt finansieringsplan, som er gennemført uden Kommissionens tilsagn, medfører i princippet, at den støtte, der er tildelt det pågældende program, nedsættes uanset ændringens kvalitative eller kvantitative betydning.

Kommissionens retningslinjer vedrørende finansiel afslutning af strukturfondenes operationelle interventioner (1994-1999), der gav mulighed for overførsler mellem forskellige felter i et program, hvilke der var tildelt støtte, forudsat at det fastsatte beløb for underprogrammet som fastsat i den gældende finansieringsplan ikke forhøjes, skal herved forstås således, at de tilsigter at gøre afslutningen af programmerne lettere, således at Kommissionen i henhold til den skønsbeføjelse, den er tildelt i medfør af artikel 24 i forordning nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93, kan afgøre, om en EF-støtte skal nedsættes eller suspenderes, og acceptere en vis fleksibilitet og bestemme, at de ændringer, der opfylder de fastsatte betingelser, ikke giver grundlag for en nedsættelse, selv om disse ændringer ikke er forelagt Kommissionen til godkendelse. Det følger heraf, at den i retningslinjernes punkt 6.2 omhandlede fleksibilitet skal fortolkes snævert. Forordning nr. 4253/88 fastsætter nemlig i sin artikel 25, stk. 5, en formel procedure vedrørende ændring af finansieringsplanerne, som påhviler såvel medlemsstaterne som Kommissionen, således at antallet af tilfælde, hvor medlemsstaterne kan fravige denne procedure uden at risikere nedsættelse af støtten, derfor skal begrænses mest muligt.

(jf. præmis 60, 64 og 72)

2.      Ved en ordlydsfortolkning af en fællesskabsretlig bestemmelse skal der tages hensyn til, at denne, eftersom de fællesskabsretlige bestemmelser er affattet på flere forskellige sprog, og alle sprogversioner er autentiske, indebærer en sammenligning af de sproglige versioner. Nødvendigheden af en ensartet fortolkning af fællesskabsbestemmelserne udelukker nemlig, at ordlyden af en af sprogversionerne betragtes isoleret, men kræver, at ordlyden fortolkes og anvendes i betragtning af versionerne på de andre officielle sprog, selv om dette i strid med kravene til retssikkerheden medfører, at den pågældende bestemmelse fortolkes og skal anvendes på en anden måde end den egentlige og almindelige betydning af begreberne indeholdt heri i en eller flere sprogversioner.

(jf. præmis 67)

3.      Som led i støtteordningerne oprettet i henhold til fællesskabsretten er det ikke tilstrækkeligt at godtgøre, at et projekt er gennemført, for at gøre krav på udbetalingen af en finansiel støtte. Nævnte støtteordning hviler nemlig navnlig på, at den begunstigede opfylder en række forpligtelser, som er en betingelse for at modtage den forudsatte finansielle støtte. Såfremt den begunstigede ikke opfylder nogen eller kun en del af disse forpligtelser, som den, der vedrører overholdelsen af de retlige og finansielle rammer, kan Kommissionen i henhold til artikel 24 i forordning nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som ændret ved forordning nr. 2082/93, genoverveje rækkevidden af sine forpligtelser i medfør af beslutningen om tildelingen af nævnte støtte. Tilsidesættelsen af de forpligtelser, hvis overholdelse har en grundlæggende betydning for en fællesskabsordnings rette funktion, kan pålægges en sanktion i form af fortabelse af en rettighed, som er indført i kraft af fællesskabsreglerne, uden at dette indebærer en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

(jf. præmis 77)