Language of document :

Sag anlagt den 10. september 2012 - Klingel mod KHIM - Develey (JUNGBORN)

(Sag T-401/12)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Robert Klingel OHG (Pforzheim, Tyskland) (ved advokat T. Zeiher)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Develey Holding GmbH & Co. Beteiligungs KG (Unterhaching, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 9. juli 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 936/2011-4) annulleres.

Indsigelsen imod, at den internationale registrering W 1 002 323 - JUNGBORN tildeles beskyttelse, forkastes.

Subsidiært hjemvises sagen til appelkammeret med henblik på videre behandling.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Robert Klingel OHG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "JUNGBORN" for varer i klasse 29, 30 32 og 33 - international registrering, der designerer Den Europæiske Union, nr. W 1 002 323

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Develey Holding GmbH & Co. Beteiligungs KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke "BORN" for varer i klasse 29, 30 og 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 41, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

____________