Sag T-404/12

Toshiba Corp.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – markedet for projekter angående gasisoleret koblingsanlæg – afgørelse truffet som følge af Rettens delvise annullation af den oprindelige beslutning – bøder – ret til forsvar – begrundelsespligt – ligebehandling – udgangsbeløb – graden af bidrag til overtrædelsen«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 19. januar 2016

1.      Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelser – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar – vurdering – afgørelse, som ændrer størrelsen af den bøde, der vedtages efter en delvis annullation af den oprindelige beslutning – hensyntagen til den procedure, der førte til vedtagelsen af den oprindelige afgørelse

(Art. 81 EF; EØS-aftalen, art. 53)

2.      Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – afgørelse, der ændrer bødens størrelse uden fornyet klagepunktsmeddelelse – bedømmelse på baggrund af forløbet af den samlede procedure, der førte til vedtagelsen af ændringsafgørelsen

(Art. 81 EF; EØS-aftalen, art. 53)

3.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne – afgørelse, som ændrer størrelsen af den bøde, der vedtages efter en delvis annullation af den oprindelige beslutning – hensyntagen til den oprindelige afgørelses begrundelse

(Art. 81 EF; art. 296 TEUF; EØS-aftalen, art. 53)

4.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – fastsættelse af værdien af afsætningen – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – aktiviteter for visse af deltagerne i et kartel, der udøves af et joint venture i referenceåret – vedtagelse af metode for fastsættelsen og fordelingen af udgangsbeløbet – lovlig

(Art. 81 EF; EØS-aftalen, art. 53)

5.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – individualisering i forhold til den relative grovhed af hver enkelt anklagede virksomheds bidrag – samlet og vedvarende overtrædelse – en virksomheds deltagelse i et kartel i form af en undladelse af at handle – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – vurdering

(Art. 81 EF; EØS-aftalen, art. 53)

1.      Når en afgørelse i forbindelse med et søgsmål om annullation af en beslutning fra Kommissionen, der pålægger en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne, udtrykkeligt bestemmer, at den udgør en ændringsafgørelse til den oprindelige beslutning, hvorved der blev pålagt et andet bødebeløb, og som er blevet delvist annulleret af Unionens retsinstanser, udgør proceduren for vedtagelsen af ændringsafgørelsen en videreførelse af den procedure, der førte til vedtagelsen af den oprindelige beslutning.

Under disse omstændigheder kan der tages hensyn til indholdet af klagepunktsmeddelelsen ved efterprøvelsen af, om sagsøgerens ret til forsvar blev overholdt i den procedure, der førte til vedtagelsen af ændringsafgørelsen, for så vidt som dette indhold ikke blev draget i tvivl ved dommen om delvis annullation. For så vidt som denne sidstnævnte dom ikke rejste tvivl om rigtigheden, relevansen eller berettigelsen af de retlige og faktiske omstændigheder vedrørende beregningen af bødens størrelse, der blev fremstillet i den klagepunktsmeddelelse, der blev affattet i forbindelse med vedtagelsen af den oprindelige beslutning, er de konstateringer, der blev foretaget i denne dom, ikke til hinder for en hensyntagen til de angivelser, der blev fremsat i den oprindelige klagepunktsmeddelelse vedrørende fastlæggelsen af bødens størrelse i forbindelse med prøvelsen af, om sagsøgerens ret til forsvar blev overholdt i forbindelse med den procedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede ændringsafgørelse.

Såfremt for det første den oprindelige klagepunktsmeddelelse gav den anklagede virksomhed de oplysninger, der var nødvendige for, at denne effektivt kunne varetage sit forsvar, herunder for så vidt angår pålæggelsen af bøden, for det andet, at rigtigheden, relevansen og berettigelsen af disse oplysninger ikke blev påvirket af dommen om delvis annullation af den oprindelige beslutning og for det tredje, at Kommissionen i ændringsafgørelsen ikke anvender nye oplysninger over for sagsøgeren i forhold til dem, der blev anført i den oprindelige klagepunktsmeddelelse, er Kommissionen ikke forpligtet til at fremsende en ny klagepunktsmeddelelse til virksomheden.

(jf. præmis 42, 45, 47, 64, 65 og 72)

2.      Hvad angår overholdelsen af retten til forsvar på området for overtrædelse af konkurrencereglerne gælder, at såfremt Kommissionen efter en delvis annullation af en beslutning, hvorved der pålægges en bøde, vedtager en afgørelse, der ændrer bødens størrelse er den forpligtet til at give den pågældende virksomhed yderligere oplysninger for så vidt angår fremgangsmåden for gennemførelsen af dens hensigt om at sikre bødens afskrækkende virkning med henblik på at gøre det muligt for virksomheden effektivt at gøre sine synspunkter gældende, herunder for så vidt angår pålæggelsen af ekstrabeløbet. I denne sammenhæng er det imidlertid, såfremt Kommissionen inden vedtagelsen af ændringsafgørelsen fremsender den pågældende virksomhed en sagsfremstillingsskrivelse, ikke nødvendigt at de omhandlede elementer bliver belyst i lige netop dette dokument. Det er snarere vigtigt at efterprøve, om den anklagede virksomhed på baggrund af forløbet af den samlede procedure, der førte til vedtagelsen af ændringsafgørelsen, blev sat i stand til i tilstrækkelig grad at forstå denne hensigt og at tage stilling dertil.

Det følger heraf, at såfremt den berørte virksomhed fra tidspunktet for den oprindelige klagepunktsmeddelelse var bekendt med, at Kommissionen tilsigtede at sikre den pålagte bødes afskrækkende virkning, og at virksomheden i det mindste fra tidspunktet for den oprindelige beslutning var i stand til at forstå, at denne hensigt indebar en pålæggelse af et ekstrabeløb for en given aktivitetsperiode, og denne hensigt ikke blev draget i tvivl ved dommen om delvis annullation af den oprindelige beslutning, og at den blev bekræftet både i sagsfremstillingsskrivelsen, og i forbindelse med et møde mellem Kommissionen og denne virksomhed, er det ikke godtgjort, at der foreligger en tilsidesættelse af virksomhedens ret til forsvar for så vidt angår Kommissionens hensigt om at pålægge den et ekstrabeløb.

(jf. præmis 71, 74, 75, 87 og 88)

3.      Der kan tages hensyn til begrundelsen for en afgørelse, hvorved der konstateres en overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF, og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og hvorved der pålægges bøder, ved undersøgelsen af, om pligten til at begrunde en afgørelse, der ændrer den oprindelige beslutning, og som vedtages efter en delvis annullation af Unionens retsinstanser af denne sidstnævnte er opfyldt, for så vidt som denne begrundelse ikke påvirkes af annullationsdommen, og for så vidt som den ikke modsiges af ordlyden af ændringsafgørelsen.

For så vidt angår begrundelsen for det udgangsbeløb, der fastsættes af Kommissionen med henblik på beregningen af størrelsen af bøden i ændringsafgørelsen, indebærer den omstændighed, at den anklagede virksomhed er i stand til at forstå de elementer i vurderingen, som gjorde det muligt for Kommissionen at måle den af sagsøgeren begåede overtrædelses grovhed i forbindelse med vedtagelsen af den oprindelige beslutning, at Kommissionen navnlig ikke har pligt til i den anfægtede afgørelse at opstille en mere detaljeret redegørelse for metoden eller at angive taloplysninger vedrørende den præcise fastsættelse af udgangsbeløbet.

(jf. præmis 95 og 99)

4.      På området for fastsættelse af størrelsen af en bøde, der pålægges for overtrædelse af konkurrencereglerne, tilsidesætter Kommissionen i det tilfælde, at aktiviteterne for visse deltagere i et kartel i den pågældende sektor i det referenceår, der vælges med henblik på at fastsætte værdien af afsætningen, udøves fuldt ud af et joint venture, som efterfølgende opløses, således at disse deltagere i modsætning til de øvrige deltagere ikke foretog noget salg i den pågældende sektor, ikke ligebehandlingsprincippet ved først at fastsætte et hypotetisk udgangsbeløb for det pågældende joint venture og dernæst fordele det blandt selskabets aktionærer. Den omstændighed, at disse sidstnævnte har overdraget deres aktiviteter til den pågældende særskilte enhed, indebærer, at den bøde, der blev pålagt dem, ikke kan beregnes på nøjagtigt samme måde som bøden til de øvrige deltagere i kartellet, og at sagsøgernes situation på dette punkt således ikke er sammenlignelig med disse sidstnævntes situation.

(jf. præmis 112-115)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 137 og 140-142)