Language of document : ECLI:EU:T:2011:614

Sag T-335/09

Groupement Adriano, Jaime Ribeiro, Conduril – Construção, ACE

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – MEDA I-programmet – særlig finansieringsaftale – mandat til Den Europæiske Union med henblik på at inddrive de udestående fordringer på tredjemand i Kongeriget Marokko – debetnota – rykkerskrivelse – akter, som ikke kan adskilles fra kontrakten – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål – afvisning«

Sammendrag af kendelse

Annullationssøgsmål – søgsmål, som reelt vedrører en tvist af kontraktmæssig karakter – en institutions udøvelse af kontraktmæssige rettigheder i en af kontraktparternes navn og for dennes regning – Fællesskabets retsinstanser ikke kompetente – afvisning

(Art. 230 EF og 249 EF)

I henhold til artikel 230 EF prøver Fællesskabets retsinstanser lovligheden af retsakter, der er vedtaget af institutionerne, og som skal have bindende retsvirkning over for tredjemand gennem en væsentlig ændring af dennes retsstilling. Kompetencen omfatter kun de retsakter, der er omhandlet i artikel 249 EF, og som institutionerne kan træffe på de i traktaten fastsatte betingelser.

Til gengæld hører retsakter, der er vedtaget af institutionerne, og som er en uadskillelig del af et rent kontraktforhold, som følge af selve deres karakter ikke til de retsakter, der er nævnt i artikel 249 EF, og som kan påstås annulleret af Fællesskabets retsinstanser i henhold til artikel 230 EF.

En retsakt, som er vedtaget af en institution inden for rammerne af et kontraktforhold, bør imidlertid anses for at kunne frigøres herfra, når den dels er vedtaget af institutionen under udøvelsen af dennes selvstændige kompetence, dels i sig selv skaber bindende retsvirkninger, som kan berøre dens adressat, og således kan anfægtes under et annullationssøgsmål. Under disse omstændigheder bør et annullationssøgsmål, der er anlagt af retsaktens adressat, kunne antages til realitetsbehandling. På den baggrund skal »en institutions selvstændige kompetence« forstås som de kompetencer på basis af traktaterne eller den afledte ret, der henhører under institutionens offentligretlige beføjelser og muliggør, at institutionen ensidigt kan skabe eller ændre rettigheder og forpligtelser over for tredjemand. En institutions udøvelse af kontraktmæssige rettigheder i tilfælde, hvor Unionen har fået mandat til at handle i en af kontraktparternes navn og for dennes regning, er derimod ikke udøvelse af en selvstændig kompetence.

(jf. præmis 24-26, 32 og 33)