Language of document :

Rettens dom af 8. maj 2012 - Panzeri mod KHIM - Royal Trophy (Royal Veste e premia lo sport)

(Sag T-348/10) 

(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om EF-figurmærket Royal Veste e premia lo sport - de ældre EF- og internationale ordmærker veste lo sport - det ældre ikke-registrerede figurmærke panzeri veste lo sport - relative registreringshindringer - artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Panzeri (Monguzzo, Italien) (ved advokat C. Galli)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Royal Trophy Srl (Cava de Tirreni, Italien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. maj 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 988/2009-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Luigi Panzeri og Royal Trophy Srl.

Konklusion

1)    Afgørelsen truffet den 20. maj 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 988/2009-1) annulleres.

2)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 288 af 23.10.2010.