Language of document :

Sag anlagt den 5. marts 2012 - Bial - Portela mod KHIM - Probiotical (PROBIAL)

(Sag T-113/12)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Bial - Portela & Ca, SA (São Mamede do Coronado, Portugal) (ved advokaterne B. Braga da Cruz og J. Pimenta)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Probiotical SpA (Novara, Italien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 20. december 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1925/2010-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret pålægges at give afslag på registrering af EF-varemærke nr. 2408128 "PROBIAL".

Probiotical SpA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Probiotical SpA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket i mørkeblå og lyseblå "PROBIAL" for varer i klasse 1, 5 og 31 - EF-varemærkeansøgning nr. 2408128

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Bial - Portela & Ca, SA

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Den portugisiske varemærkeregistrering nr. 155284 af ordmærket "Bial" for varer i klasse 5, varemærket "Bial", der er velkendt i Portugal, EF-varemærkeregistrering nr. 1400183 af figurmærket "Bial" i sort og hvid for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 42, den spanske varemærkeregistrering nr. 2026481 af figurmærket "Bial" i sort og hvid for tjenesteydelser i klasse 35, den internationale registrering nr. 490635 for varemærket "Bial" i standardfont for varer i klasse 5, virksomhedssymbol nr. 868 af figurtegnet "Bial" , virksomhedsnavn nr. 35157 for ordet "Bial", logo nr. 951 af figurtegnet "Bial"

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastes

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt vurderede, at de omhandlede varemærker ikke lignede hinanden i en sådan grad, at de kunne forveksles.

____________