Language of document : ECLI:EU:T:2013:411

Sag T-110/12

(summarisk offentliggørelse)

Iranian Offshore Engineering & Construction Co.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – frist for tilpasning af påstandene – formaliteten – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 6. september 2013

1.      Retslig procedure – retsakter, der under sagen ophæver og erstatter de anfægtede retsakter– anmodning om tilpasning af annullationspåstandene under sagen – frist for indgivelse af en sådan anmodning – begyndelsestidspunkt – tidspunktet, hvor de berørte får meddelelse om den nye retsakt

(Art. 263, stk. 6, TEUF; Rettens procesreglement, art. 102, stk. 1 og 2; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 267/2012, bilag IX)

2.      Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – fastlæggelse af anbringenderne ud fra deres indhold og ikke ud fra deres formelle kvalificering

3.      Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed

(Art. 263, stk. 2, TEUF)

4.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – afgørelse, der er truffet under omstændigheder, som er den berørte bekendt, og således gør det muligt for vedkommende at forstå konsekvenserne af den foranstaltning, der er truffet vedrørende den pågældende – kortfattet begrundelse tilladt

(Art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2011/783/FUSP, art. 1; Rådets forordning nr. 1245/2011, art. 1; Rådets forordning nr. 267/2012)

5.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – domstolsprøvelse af lovligheden – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde

(Rådets afgørelse 2011/783/FUSP, art. 1; Rådets forordning nr. 1245/2011, art. 1; Rådets forordning nr. 267/2012)

6.      Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – annullation på to forskellige tidspunkter af to forskellige retsakter, der indeholder identiske restriktive foranstaltninger – fare for alvorlig krænkelse af retssikkerheden – opretholdelse af virkningerne af den første af disse retsakter, indtil annullationen af den anden retsakt får virkning

(Art. 264, stk. 2, TEUF og art. 280 TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 1, og art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, som ændret ved afgørelse 2011/783/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, bilag IX)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 16-18, 20 og 21)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 29)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 30)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 37-41)

5.      Tvingende hensyn vedrørende sikkerhed eller varetagelse af Unionens og dens medlemsstaters internationale forbindelser kan være til hinder for at oplyse de berørte om visse forhold og følgelig for at høre dem vedrørende disse forhold. Denne begrundede undtagelse skal imidlertid forenes med overholdelsen af retten til en effektiv, uafhængig og upartisk domstolsprøvelse, hvorunder Unionens retsinstanser skal kunne efterprøve lovligheden af foranstaltningerne til indefrysning af midler, uden at der kan rejses indsigelser om hemmeligholdelse og fortrolighed for så vidt angår de beviser og oplysninger, som Rådet har lagt til grund.

(jf. præmis 52 og 53)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 74-78)