Sag T-565/12
National Iranian Tanker Company
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – begrundelsespligt – urigtigt skøn – tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation«
Sammendrag – Rettens dom (Syvende Udvidede Afdeling) af 3. juli 2014
1. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – afgørelse, der er truffet under omstændigheder, som er den berørte person bekendt, og således gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne – kortfattet begrundelse tilladt
(Art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/12)
2. Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed
(Art. 263 TEUF og 296 TEUF)
3. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde
(Art. 263 TEUF og 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/12)
4. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – adfærd, der svarer til støtte til nuklear spredning – foreligger ikke
(Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/12)
5. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen
(Art. 263 TEUF og 296 TEUF; Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/12)
6. EU-retten – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at oplyse om nye forhold, der lægges den berørte person til last – rækkevidde
(Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/12)
7. Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – delvis annullation af en forordning og en afgørelse om vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for Iran – annullationen får virkning fra udløbet af appelfristen eller forkastelse af appellen
(Art. 264 TEUF og 266 TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 1, og art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/12)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 35-39, 43, 45 og 47)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 46)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 55-57)
4. Afgørelse 2012/635/FUSP om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 om gennemførelse af forordning nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran fastsætter et kriterium for optagelse på listerne over personer, der er omfattet af disse foranstaltninger, om ydelse af økonomisk støtte til Irans regering og ikke ydelse af indirekte økonomisk støtte.
Herved skal de fremlagte oplysninger eller beviser understøtte den begrundelse, som er foreholdt den berørte person. Lovligheden af de anfægtede retsakter kan således kun bedømmes ud fra de faktiske og retlige omstændigheder, på grundlag af hvilke de er blevet vedtaget. Den omstændighed i sig selv, at sagsøgeren gennem sin fragtvirksomhed er involveret i den iranske olie- og gassektor, som udgør en af den iranske regerings vigtigste indtægtskilder, kan imidlertid ikke anses for at være dækket af det retlige kriterium om ydelse af økonomisk støtte til denne regering.
(jf. præmis 57, 58 og 60)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 58 og 62)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 62)
7. Den Islamiske Republik Irans atomprogram er en kilde til alvorlig bekymring på såvel internationalt plan som på europæisk plan. Det er i denne sammenhæng, at Rådet gradvist har udvidet antallet af restriktive foranstaltninger over for denne stat med henblik på at hindre udviklingen af aktiviteter, som bringer international fred og sikkerhed i fare, inden for rammerne af gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolutioner.
En tilpasning af de tidsmæssige virkninger af annullationen af en restriktiv foranstaltning kan derfor være begrundet i hensynet til at sikre effektiviteten af restriktive foranstaltninger og i sidste ende i tvingende hensyn vedrørende sikkerhed eller varetagelse af EU’s og EU-medlemsstaternes internationale forbindelser. Annullation med øjeblikkelig virkning af retsakterne om indefrysning af midler med henblik på at hindre nuklear spredning ville således gøre det muligt for sagsøgeren at flytte alle eller en del af sine aktiver uden for EU, hvilket kunne risikere at være til alvorlig og uoprettelig skade for effektiviteten af enhver indefrysning af aktiver, som Rådet i fremtiden måtte vedtage over for sagsøgeren.
(jf. præmis 74-77 og domskonkl. 3)