RETTENS DOM (Ottende Afdeling)
11. december 2014 (*)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket F1-LIVE – det ældre EF-figurmærke F1 og de ældre nationale ordmærker og det ældre internationale ordmærke F1 Formula 1 – relative registreringshindringer – artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009]«
I sag T-10/09 RENV,
Formula One Licensing BV, Rotterdam (Nederlandene), ved advokaterne B. Klingberg og K. Sandberg,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten:
ESPN Sports Media Ltd, London (Det Forenede Kongerige), ved advokat T. de Haan,
angående et søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 7/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Racing-Live og Formula One Licensing BV,
har
RETTEN (Ottende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, D. Gratsias, og dommerne M. Kancheva og C. Wetter (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig C. Heeren,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 3. juli 2014,
afsagt følgende
Dom
Sagens baggrund
1 Den 13. april 2004 indgav Racing-Live SAS i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1), med senere ændringer (erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1)), en ansøgning om registrering af et EF-varemærke til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«).
2 Varemærket, der er søgt registreret, er følgende figurtegn:
3 De varer og tjenesteydelser, som varemærkeansøgningen vedrører, henhører under klasse 16, 38 og 41 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer for hver af disse klasser til følgende beskrivelse:
– klasse 16: »tidsskrifter, brochurer, bøger; alle disse varer vedrører formel 1-løbet«
– klasse 38: »kommunikation og udsendelse af bøger, tidsskrifter og aviser via computerterminaler; alle disse tjenesteydelser vedrører formel 1-løbet«
– klasse 41: »elektronisk offentliggørelse af bøger, blade og tidsskrifter; information om underholdning; organisering af konkurrencer via internettet; pladsreservation til shows; onlinespil; alle disse tjenesteydelser vedrører formel 1-løbet«.
4 EF-varemærkeansøgningen blev offentliggjort i EF-Varemærketidende nr. 5/2005 af 31. januar 2005.
5 Den 2. maj 2005 rejste sagsøgeren, Formula One Licensing BV, i medfør af artikel 42 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 41 i forordning nr. 207/2009) indsigelse mod registreringen af det ansøgte varemærke, idet selskabet anførte, at der var risiko for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5 i forordning nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning nr. 207/2009].
6 Indsigelsen var navnlig støttet på følgende ældre registreringer:
– tre registreringer af ordtegnet F1, dvs. for det første den internationale registrering nr. 732134 af 20. december 1999, der har retsvirkning i Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Ungarn for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 38 og 41, som bl.a. er omfattet af det ansøgte varemærke, for det andet den tyske registrering nr. 30007412 af 10. maj 2000 for »tilrettelæggelse af sportsbegivenheder« i klasse 41 og for det tredje registrering i Det Forenede Kongerige nr. 2277746D af 13. august 2001 for »papir, kort, pap, trykkesæt, maling og tegning; kataloger« i klasse 16 og »telekommunikationstjenester, elektronisk overførsel af informationer, billeder og lyde ved hjælp af computerterminaler og ‑netværk« i klasse 38
– registrering nr. 631531 af 19. maj 2003 af et EF-figurmærke, der gengives nedenfor, og som omfatter de varer og tjenesteydelser i klasse 16, 38 og 41, der bl.a. er omfattet af det ansøgte varemærke:
7 Indsigelsen var støttet på samtlige varer og tjenesteydelser, der var omfattet af de ældre varemærker og var rettet mod alle de varer og tjenesteydelser, der var omfattet af det ansøgte varemærke.
8 Sagsøgeren anførte, at alle de varemærker, som sagsøgeren er indehaver af, har en høj grad af særpræg som følge af, at de er blevet brugt i flere år i forbindelse med forskellige varer og tjenesteydelser.
9 Ved afgørelse af 17. oktober 2007 afslog indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret EF-varemærkeansøgningen, idet den udelukkende støttede sig på den ældre internationale registrering nr. 732134. Indsigelsesafdelingen fastslog, at varerne og tjenesteydelserne, som de omtvistede varemærker vedrører, var af samme eller lignende art, og at der var en gennemsnitlig grad af lighed mellem de omtvistede tegn, hvorfor der var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.
10 Den 14. december 2007 indgav Global Sports Media Ltd, der er trådt i stedet for Racing-Live SAS, som indehaver af det varemærke, der søges registreret, en klage til Harmoniseringskontoret i henhold til artikel 57-62 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009) over indsigelsesafdelingens afgørelse.
11 Ved afgørelse af 16. oktober 2008 (herefter »den anfægtede afgørelse«) ophævede Første Appelkammer indsigelsesafdelingens afgørelse. Appelkammeret fandt, at selv om de omhandlede varer og tjenesteydelser var af samme eller lignende art, forelå der ingen risiko for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 mellem det ansøgte varemærke og de varemærker, som sagsøgeren er indehaver af, eftersom de omtvistede tegn var klart forskellige. Appelkammeret fandt ydermere, at den relevante kundekreds, der består af almindelige forbrugere og erhvervsmæssige brugere, opfattede kombinationen af bogstavet »f« og tallet »1« som en samlebetegnelse for en kategori af racerbiler og, i forlængelse heraf, racerløb, der involverer sådanne biler. Appelkammeret konkluderede, at de ældre varemærkers renommé alene vedrørte bestanddelen »f1« i det varemærke, der er registreret under nr. 631531.
12 Hvad angår artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 fandt appelkammeret, at selv om det ældre figurmærke kunne skabe et billede af avanceret teknologi, eksklusivitet og luksus, var bestanddelen »f1« som logoet F1 det eneste redskab til at formidle dette billede. Det ville således være få forbrugere, der ville tillægge forkortelsen F1 et særpræg, medmindre den blev suppleret af nævnte logo. Appelkammeret konkluderede i denne forbindelse, at ingen af det ansøgte varemærkes bestanddele ville minde kundekredsen om dette logo, og følgelig ville det ansøgte varemærke ikke kunne snylte på de ældre varemærker, skade nævnte varemærkers renommé eller gøre det muligt for indehaveren utilbørligt at udnytte disse varemærkers positive image.
Retsforhandlingerne for Retten og for Domstolen
13 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 14. januar 2009 anlagde sagsøgeren sag med påstand om annullation af den anfægtede afgørelse på grund af tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94.
14 Parterne afgav indlæg og besvarede Rettens mundtlige spørgsmål under retsmødet den 10. juni 2010.
15 Ved dom af 17. februar 2011, Formula One Licensing mod KHIM – Global Sports Media (F1-LIVE) (T-10/09, Sml., herefter »Rettens dom«, EU:T:2011:45), frifandt Retten Harmoniseringskontoret og tilpligtede sagsøgeren at betale sagens omkostninger.
16 Med denne afgørelse forkastede Retten de to anbringender, der var fremsat af sagsøgeren.
17 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 29. april 2011 iværksatte sagsøgeren appel til prøvelse af Rettens dom, hvorved sagsøgeren nedlagde påstand om ophævelse af den nævnte dom.
18 Ved dom af 24. maj 2012, Formula One Licensing mod KHIM (C-196/11 P, Sml., herefter »appeldommen«, EU:C:2012:314), ophævede Domstolen Rettens dom.
19 Domstolen fastslog, at Retten havde anfægtet de ældre varemærkers gyldighed under en procedure for registrering af et EF-varemærke og havde således tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94. Under disse omstændigheder var det velbegrundet, at Formula One Licensing gjorde gældende, at den appellerede dom var behæftet med en retlig fejl (appeldommen, nævnt ovenfor i præmis 18, EU:C:2012:314, præmis 51-53).
20 Domstolen hjemviste sagen til Retten med henblik på, at det undersøges, om anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 kan forkastes uden at foretage en konstatering af, at bestanddelen »f1« i de ældre varemærker mangler det fornødne særpræg.
21 Efter afsigelsen af appeldommen og i overensstemmelse med artikel 118, stk. 1, i Rettens procesreglement blev sagen henvist til Sjette Afdeling. Da sammensætningen af Rettens afdelinger er blevet ændret, er den refererende dommer blevet tilknyttet Ottende Afdeling, og den foreliggende sag er følgelig blevet henvist til denne afdeling.
22 Ved skrivelse af 11. juni 2014 anmodede ESPN Sports Media Ltd om at indtræde i Global Sports Media Ltd’s sted som intervenient ved Retten, henset til, at rettighederne vedrørende det ansøgte varemærke var blevet overført til denne.
23 Ved skrivelse af 17. juni 2014 blev parterne i sagen anmodet om at fremsætte deres bemærkninger til anmodningen om substitution af intervenienten. Ved skrivelse af 20. juni 2014 undlod Harmoniseringskontoret at fremsætte indvendinger mod substitutionen af ESPN Sports Media med Global Sports Media i nærværende sag.
24 Ved kendelse afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 30. juni 2014 blev substitutionen tilladt.
Parternes påstande efter hjemvisningen
25 I henhold til procesreglementets artikel 119, stk. 1, er parterne blevet anmodet om at indgive et skriftligt indlæg. Sagsøgeren og Harmoniseringskontoret har indgivet deres indlæg inden for den tildelte frist, dvs. henholdsvis den 9. august og den 28. september 2012. Intervenienten har ikke indgivet noget indlæg inden for fristen.
26 Sagsøgeren har i sit skriftlige indlæg nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Harmoniseringskontoret og intervenienten tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med proceduren for Harmoniseringskontoret, Retten og Domstolen.
27 Harmoniseringskontoret har i sit skriftlige indlæg nedlagt følgende påstande:
– Harmoniseringskontoret frifindes i det hele.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
28 Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort to anbringender gældende vedrørende henholdsvis tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 og tilsidesættelse af samme forordnings artikel 8, stk. 5.
Det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 40/94
29 Det skal for det første tages i betragtning, som også appelkammeret gjorde det, at den relevante kundekreds udgøres af den gennemsnitlige forbruger i Den Europæiske Union.
30 På samme måde har appelkammeret med rette i den anfægtede afgørelses punkt 25-27 konkluderet, at de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af de omtvistede varemærker, enten er af samme eller i høj grad lignende art.
31 Endvidere er der enighed om, at kombinationen af bogstavet »f« og tallet »1« er en forkortelse af »formel 1«, der er en samlebetegnelse for en kategori af racerbiler og, i forlængelse heraf, racerløb, der involverer sådanne biler.
32 Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at der foreligger en risiko for forveksling mellem på den ene side ordmærket F1 (beskyttet som internationalt varemærke i Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Ungarn) og på den anden side det ansøgte varemærke F1-LIVE. Det samme gør sig gældende for så vidt angår EF-figurmærket og det ansøgte varemærke.
33 Således som det fremgår af appeldommen (nævnt ovenfor i præmis 18, EU:C:2012:314, præmis 47), skal der for ikke at tilsidesætte artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 anerkendes en vis grad af særpræg hos et nationalt varemærke, der er påberåbt til støtte for en indsigelse mod registrering af et EF-varemærke.
34 Det kan derfor ikke anerkendes, at tegnet F1 er en samlebetegnelse, at det er beskrivende eller mangler det fornødne særpræg, i mangel af hvilket der rejses tvivl om det ældre varemærkes gyldighed under en procedure for registrering af et EF-varemærke, hvilket medfører en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 (appeldommen, nævnt ovenfor i præmis 18, EU:C:2012:314, præmis 51 og 52).
35 Når der på grundlag af et ældre nationalt varemærke rejses indsigelse mod registreringen af et EF-varemærke, skal Harmoniseringskontoret og dermed også Retten ganske vist undersøge, på hvilken måde den relevante kundekreds opfatter det tegn i det ansøgte varemærke, som er identisk med det nationale varemærke, og i givet fald vurdere, om tegnet har det fornødne særpræg (appeldommen, nævnt ovenfor i præmis 18, EU:C:2012:314, præmis 42).
36 Undersøgelserne må imidlertid ikke føre til en konstatering af, at et tegn, der er identisk med et nationalt registreret og beskyttet varemærke, mangler det fornødne særpræg, idet en sådan konstatering ikke ville være forenelig hverken med sameksistensen af EF-varemærker og nationale varemærker eller med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, fortolket i lyset af samme artikels stk. 2, litra a), nr. ii) (appeldommen, nævnt ovenfor i præmis 18, EU:C:2012:314, præmis 44).
37 Således som det fremgår af appeldommen (nævnt ovenfor i præmis 18, EU:C:2012:314, præmis 45), ville en sådan konstatering nemlig skade nationale varemærker, der er identiske med et tegn, der anses for at mangle fornødent særpræg, idet registrering af et sådant EF-varemærke ville udgøre en situation, der kunne fjerne den nationale beskyttelse af varemærkerne. Den nævnte konstatering ville således ikke overholde det system, der er indført ved forordning nr. 40/94, som er baseret på sameksistensen af EF-varemærker og nationale varemærker, således som anført i femte betragtning til denne forordning, idet et internationalt eller nationalt varemærkes gyldighed kan anfægtes på grundlag af manglende fornødent særpræg alene under en sag om ugyldighed, der er iværksat i den berørte medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 299, s. 25).
38 Det må på det grundlag konstateres, at det følger af de skriftlige beviser, som parterne har fremlagt for Harmoniseringskontoret, henset til, at ordbestanddelen »f1«, som anført ovenfor i præmis 31, er den almindelige forkortelse af udtrykket »formel 1«, at denne bestanddel har en svag grad af særpræg. Det må i denne henseende bemærkes, at de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringsansøgningen, mere specifikt vedrører området for formel 1.
39 Endvidere kan sagsøgerens erklæring om, at ordbestanddelen »f1« er den dominerende bestanddel i det ansøgte varemærke, ikke tiltrædes. Det ansøgte varemærke har nemlig en relativt kompleks karakter, idet det er sammensat af to ordbestanddele »f1« og »live«, der er adskilt af en bindestreg og indføjet i et originalt grafisk mønster med henblik på at udforme et specifikt logo. De opfattes af denne grund visuelt som et hele.
40 For så vidt angår det anførte renommé fremgår det af sagen, at appelkammeret med rette konkluderede, at dette alene var knyttet til kendetegnet ved logotypen af ordbestanddelen »f1«.
41 Der skal derfor foretages en sammenligning af de omtvistede tegn, dvs. mellem det ældre ordmærke F1 og det ansøgte varemærke og i givet fald mellem det ældre figurmærke F1 Formula 1 og det ansøgte varemærke.
42 Det skal indledningsvis understreges, at appelkammeret med rette i den anfægtede afgørelses punkt 59 ff. har anført, at der forelå en vis grad af lighed mellem de omtvistede tegn på grundlag af bestanddelen »f1«, som de har tilfælles. De er imidlertid forskellige på det visuelle plan på grund af deres længde, tilstedeværelsen af ordet »live« og den omstændighed, at det ansøgte varemærke indeholder en figurbestanddel.
43 På det fonetiske plan kan det konstateres, at det ansøgte varemærke indeholder to ord, og at de ældre varemærker kun indeholder et. Tilføjelsen af yderligere et ord, der udtales i det ansøgte varemærke, opvejer i et vist omfang den fælles bestanddel »f1«. Der foreligger imidlertid på grund af den omstændighed, at de omtvistede tegn begge indeholder bestanddelen »f1«, der udtales som det første i det ansøgte varemærke, en vis grad af lighed på det fonetiske plan.
44 På det begrebsmæssige plan omfatter det ældre varemærke en særlig type racerbiler, nemlig formel 1-biler, og kan ligeledes opfattes som en implicit henvisning til formel 1-løb. Det ansøgte varemærke skaber samme budskab, men tilføjelsen af ordet »live«, der henleder tanken på en live-udsendelse eller en direkte tv-udsendelse af en begivenhed, gør det begrebsmæssigt mere omfattende end det ældre varemærke.
45 Det fremgår af det ovenstående, at selv om der er visuelle, fonetiske og begrebsmæssige forskelle på de omtvistede varemærker, er der også samlet set en vis grad af lighed på grund af indføjelsen af det ældre varemærkes ordbestanddel i det figurmærke, der søges registreret.
46 Følgelig må der foretages en helhedsvurdering af, om der foreligger en risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.
47 For så vidt angår risikoen for forveksling bemærkes, at helhedsvurderingen af denne risiko indebærer en vis indbyrdes afhængighed mellem de faktorer, der tages i betragtning, og især ligheden mellem varemærkerne og ligheden mellem de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkerne. En svag grad af lighed mellem de af varemærkerne omfattede varer eller tjenesteydelser kan således opvejes af en høj grad af lighed mellem varemærkerne og omvendt (dom af 29.9.1998, Canon, C-39/97, Sml., EU:C:1998:442, præmis 17, og af 14.12.2006, Mast-Jägermeister mod KHIM – Licorera Zacapaneca (VENADO med ramme m.fl.), T-81/03, T-82/03 og T-103/03, Sml., EU:T:2006:397, præmis 74).
48 I denne henseende bemærkes, at bestanddelen »f1« i en almindelig typografi alene har en svag grad af særpræg i forhold til de omfattede varer og tjenesteydelser, og at det i Unionen brugte EF-figurmærkes eventuelle renommé i det væsentlige er knyttet til selve logotypen.
49 Det bemærkes imidlertid, at selv om det ældre varemærke kun har en svag grad af særpræg, udelukker dette ikke, at det fastslås, at der i det foreliggende tilfælde er risiko for forveksling. Hvis det ældre varemærkes særpræg skal tages i betragtning for at bedømme risikoen for forveksling (jf. analogt dom Canon, nævnt ovenfor i præmis 47, EU:C:1998:442, præmis 24), er dette særpræg nemlig kun et blandt flere momenter ved denne bedømmelse. Selv hvor der foreligger et ældre varemærke med en svag grad af særpræg, kan der være risiko for forveksling, bl.a. som følge af ligheden mellem tegnene og mellem de omfattede varer eller tjenesteydelser (jf. dom af 13.12.2007, Xentral mod KHIM – Pages jaunes (PAGESJAUNES.COM), T-134/06, Sml., EU:T:2007:387, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis).
50 Det bemærkes i denne henseende, at de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærke, og de, der er omfattet af de ældre varemærker, enten er af samme eller i høj grad lignende art.
51 Således som bemærket ovenfor i præmis 42 og 45 er ordbestanddelen »f1« i det ældre varemærke blevet gengivet i det varemærke, der søges registreret. Selv om ordbestanddelen »f1« ikke kan anses for at være den dominerende bestanddel i det ansøgte tegn, indebærer dette ikke, at den af den grund skal anses for at være ubetydelig. Det kan særligt fastslås, at de to andre bestanddele, der udgør det ansøgte varemærke, nemlig ordbestanddelen »live« og den figurbestanddel, der består af en cirkel på en mørkegrå baggrund, vil kunne opfattes som en reference til, for den førstes vedkommende, en direkte tv-udsendelse af sportsbegivenheder og, for den andens vedkommende, en væddeløbsbane. Da disse bestanddele kan fremkalde den almindelige opfattelse af begivenheder, der er knyttet til automobilsporten, bidrager deres sammensætning med ordbestanddelen »f1« til at forankre billedet af formel 1-løb i den relevante kundekreds’ bevidsthed, formidlet ved denne ordbestanddel.
52 Det følger af det ovenstående, især af den omstændighed, at den relevante kundekreds kun har et ufuldstændigt billede af de omhandlede varemærker i erindringen, idet disses fælles bestanddel, bestanddelen »f1«, skaber en vis lighed mellem dem, og af den indbyrdes afhængighed af de forskellige faktorer, der skal tages i betragtning, idet de omfattede varer er af samme eller lignende art, at risikoen for forveksling i forbrugernes bevidsthed ikke kan udelukkes. Der foreligger med andre ord en risiko for, at de to varemærker forbindes med hinanden i forbrugernes bevidsthed, idet disse fortolker det ansøgte varemærke som en variant af det ældre varemærke F1 på grund af den identiske gengivelse af sidstnævnte og dermed forbinder deres handelsmæssige oprindelse med hinanden.
53 Det må derfor konstateres, at appelkammeret begik en fejl, da det konkluderede, at der ikke forelå en risiko for forveksling mellem det ansøgte varemærke og det ældre ordmærke.
54 Det følger af det ovenstående, at den anfægtede afgørelse skal annulleres, uden at det er nødvendigt at sammenligne det ældre figurmærke med det ansøgte varemærke og at undersøge det andet anbringende.
Sagens omkostninger
55 Domstolen har i appeldommen udsat afgørelsen om sagens omkostninger. Det tilkommer således Retten i denne dom at træffe afgørelse om de samlede omkostninger i forbindelse med de forskellige sager i overensstemmelse med procesreglementets artikel 121.
56 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.
57 Da Harmoniseringskontoret og intervenienten har tabt sagen, pålægges det disse at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.
58 Endvidere har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Harmoniseringskontoret og intervenienten pålægges at betale de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret. I denne forbindelse bemærkes, at nødvendige udgifter, som er afholdt af parterne i forbindelse med sagen for appelkammeret i henhold til procesreglementets artikel 136, stk. 2, betragtes som omkostninger, der kan kræves erstattet. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende for så vidt angår de udgifter, der er afholdt i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontorets indsigelsesafdeling (dom af 25.6.2010, MIP Metro mod KHIM – CBT Comunicación Multimedia (Metromeet), T-407/08, Sml., EU:T:2010:256, præmis 51). Sagsøgerens påstand om, at Harmoniseringskontoret og intervenienten, der ikke har fået medhold i deres påstande, tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder dem, der er afholdt i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret, kan derfor alene tages til følge for så vidt angår de nødvendige omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontorets appelkammer.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Ottende Afdeling):
1) Afgørelsen, der blev truffet den 16. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 7/2008-1), annulleres.
2) Harmoniseringskontoret og ESPN Sports Media Ltd betaler de omkostninger, som Formula One Licensing BV har afholdt i sagen for Retten og for Domstolen, og de omkostninger, som dette selskab har afholdt i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontorets appelkammer.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 11. december 2014.
Underskrifter