Rettens kendelse af 8. marts 2012 - Octapharma Pharmazeutika mod EMA
(Sag T-573/10)
(Humanmedicinske lægemidler - ændring af en Plasma Master File (PMF) - gebyrer til EMA - bebyrdende akt - akt, der udelukkende bekræfter en tidligere afgørelse - åbenbart afvisningsgrundlag)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Octapharma Pharmazeutika Produktionsgesellschaft mbH (Wien, Østrig) (ved advokaterne I. Brinker og T. Holzmüller samt professor J. Schwarze)
Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) (ved V. Salvatore, som befuldmægtiget, og advokaterne H. G. Kamann og P. Gey)
Sagens genstand
Påstand om annullation af skrivelse af 21. oktober 2010 (EMA/643425/2010), hvorved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) afviste at tilbagebetale 180 700 EUR til sagsøgeren svarende til forskellen mellem på den ene side det beløb, som sagsøgeren har betalt til EMA i gebyr for en undersøgelse af ændringer af betingelserne i en markedsføringstilladelse for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler, og på den anden side det beløb, som sagsøgeren ifølge denne skulle have betalt
Konklusion
Sagen afvises.
Octapharma Pharmazeutika Produktionsgesellschaft mbH betaler sagens omkostninger.
____________1 - EUT C 55 af 19.2.2011.