Sag anlagt den 11. september 2008 - New Europe mod Kommissionen
(Sag T-383/08)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: New Europe (Bruxelles, Belgien) (ved lawyer A.-M. Alamanou)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse i form af en skrivelse af 2. juli 2008, som blev modtaget af sagsøgeren samme dag, hvorved Kommissionen over for sagsøgeren afslog at oplyse navnene på de virksomheder og personer, der er nævnt i de af Kommissionen offentliggjorte dokumenter, annulleres.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ved dette søgsmål har sagsøgeren anfægtet den kommissionsafgørelse, som blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 2. juli 2008, hvorved Kommissionen afslog at oplyse navnene på de virksomheder og personer, der var involveret i den såkaldte "Eximo-sag", og hvortil der var henvist i de dokumenter, som Kommissionen udleverede til sagsøgeren som svar på dennes oprindelige begæring.
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse af nedennævnte grunde.
Ifølge sagsøgeren er den anfægtede afgørelse for det første behæftet med en åbenbar retlig fejl, for så vidt som Kommissionen urigtigt har fortolket og påberåbt sig undtagelserne i artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 uden at foretage en vurdering af de faktiske omstændigheder eller anføre en begrundelse for afslaget. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen har foretaget en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder ved at fastslå, at de berørte virksomheders forretningsmæssige interesser og de deltagende personers privatliv og integritet ville lide alvorlig skade, hvis deres navne blev offentliggjort. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen ved at foretage en udvidende fortolkning af begrebet "beskyttelsen af forretningsmæssige interesser" og "beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet" har tilsidesat princippet om den videst mulige aktindsigt, som er omhandlet i artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Sagsøgeren har for det andet anført, at artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001 blev tilsidesat ved den anfægtede afgørelse, for så vidt som Kommissionen ikke gav sagsøgeren fuld aktindsigt i et dokument, som allerede var offentligt tilgængeligt.
Sagsøgeren har for det tredje anført, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt i henhold til artikel 253 EF, idet den ikke har givet sagsøgeren meddelelse om begrundelsen for sin afgørelse og blot har henvist til undtagelserne i artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001.
____________1 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145. s. 43).