Sag T-107/06

Inet Hellas Ilektroniki Ipiresia Pliroforion EPE (Inet Hellas)

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – implementering af topdomænet ».eu« – registrering af domænet ».co« som andenordensdomæne – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for annullationssøgsmål – afvisning«

Sammendrag af kendelse

Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – retsakt, der har bindende retsvirkninger

(Art. 230 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 733/2002)

Et søgsmål med påstand om annullation af den beslutning, der angiveligt er indeholdt i en skrivelse fra Kommissionen om et afslag fra den organisation, der har ansvaret for at organisere, administrere og forvalte topdomænet ».eu«, på sagsøgerens ansøgning om registrering af domænet ».co« som andenordensdomæne, må afvises. Den holdning, som Kommissionen har givet udtryk for i den anfægtede retsakt, kan nemlig ikke anses for at have karakter af en beslutning, der har bindende retsvirkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. Det er ikke tilstrækkeligt, at der foreligger en skrivelse fra en af Unionens institutioner, der besvarer en anmodning fra den, som skrivelsen er stilet til, til at kvalificere skrivelsen som en beslutning, der kan anfægtes ved et annullationssøgsmål.

Forordning nr. 733/2002 om implementering af topdomænet ».eu« giver i denne forbindelse topdomæneadministratoren kompetence til at afslå registrering af et andenordensdomæne, og der er ikke tale om, at Kommissionen har uddelegeret en beføjelse til topdomæneadministratoren.

Kommissionens kompetence til at give topdomæneadministratoren bindende anvisninger vedrørende registrering af et andenordensdomæne kan desuden ikke antages at foreligge, hvis traktaten eller de af institutionerne udstedte bindende retsakter ikke indeholder en særlig bestemmelse herom. Hverken forordning nr. 733/2002 eller nr. 874/2004 om generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet ».eu« og dets funktioner samt principperne for registrering indeholder bestemmelser, der giver Kommissionen en sådan kompetence.

(jf. præmis 55, 63, 65, 66 og 75)