PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

30. november 2009

Sag F-83/07

Brigitte Zangerl-Posselt

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – ikke adgang til de praktiske og mundtlige prøver – nødvendige eksamensbeviser – begrebet videregående uddannelse – forskelsbehandling på grund af alder«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Brigitte Zangerl-Posselt har nedlagt påstand om annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give hende adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AST/27/06 med henblik på at oprette en ansættelsesreserve af tysksprogede assistenter.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af sagsøgerens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – bevis for uddannelse, der giver adgang til videregående uddannelse

[Tjenestemandsvedtægten, art. 5, stk. 3, litra a), nr. ii)]

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling

(Tjenestemandsvedtægten, art. 27)

1.      Begrebet »bevis for uddannelse, der giver adgang til videregående uddannelse«, som anvendes i en meddelelse om udvælgelsesprøve, er hentet fra vedtægtens artikel 5, stk. 3, litra a), nr. ii), hvoraf fremgår, at udnævnelse til en tjenestemandsstilling i ansættelsesgruppen AST som minimum kræver »bevis for uddannelse på gymnasialt niveau, der giver adgang til videregående uddannelse«.

Selv om begrebet »videregående uddannelse« ikke defineres i vedtægten, må begrebet nødvendigvis omfatte det uddannelsesniveau, der nås efter erhvervelsen af et eksamensbevis på gymnasialt niveau. Anvendelsen af adjektivet »supérieur« i den franske version af artikel 5, stk. 3, litra a), nr. ii), indebærer nemlig uden tvivl, at det nævnte uddannelsesniveau ikke kan sidestilles med en uddannelse på gymnasialt niveau, og at der derimod er tale om en uddannelse, der udbydes af undervisningsinstitutioner, hvortil der kun er adgang efter afsluttet uddannelse på gymnasialt niveau, dvs. efter at både uddannelser svarende til folkeskole- og gymnasialt niveau er afsluttet. Selv om udtrykkene »postsekundäre[r] Bildung« og »post-secondary education« anvendes i den tyske og den engelske version af vedtægtens artikel 5, stk. 3, litra a), nr. ii), giver denne ordlyd under alle omstændigheder ikke anledning til at anlægge en anden fortolkning af det begreb, der er anvendt i den franske version af samme artikel, eftersom nødvendigheden af en ensartet anvendelse og dermed fortolkning af fællesskabsretlige bestemmelser udelukker, at en bestemmelses ordlyd betragtes isoleret, men derimod kræver, at den fortolkes i overensstemmelse med såvel ophavsmandens virkelige vilje som det af denne forfulgte mål på baggrund af versionerne på Fællesskabets andre officielle sprog.

Såfremt der hverken i forordninger eller direktiver om udvælgelsesprøver eller i meddelelsen om udvælgelsesprøven findes bestemmelser om det modsatte, må kravet om, at ansøgerne skal være i besiddelse af et eksamensbevis på universitetsniveau for at kunne deltage i en almindelig udvælgelsesprøve, nødvendigvis forstås i den betydning, udtrykket har i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor ansøgeren har fulgt de studier, han påberåber sig.

Begrebet »videregående uddannelse« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i vedtægtens artikel 5, stk. 3, litra a), nr. ii), svarer i Tyskland til det uddannelsesniveau, der udbydes af undervisningsinstitutioner som universiteter, Fachhochschulen, Fachschulen/Fachakademien, Berufsakademien og Verwaltungsfachhochschulen, hvortil der i princippet kun kan opnås adgang på grundlag af et eksamensbevis på gymnasialt niveau, dvs. Allgemeine Hochschulreife, Fachhochschulreife og Fachgebundene Hochschulreife. Det førstnævnte eksamensbevis benævnes almindeligvis »Abitur« og de to andre »Fachabitur«.

(jf. præmis 48, 49, 51 og 52)

Henvisning til:

Domstolen, 12. november 1969, sag 29/69, Stauder, Sml. 1969, s. 419, præmis 3; 12. juli 1979, sag 9/79, Koschniske, Sml. 2717, præmis 6; 17. juli 1997, sag C-219/95 P, Ferriere Nord mod Kommissionen, Sml. I, s. 4411, præmis 15

Retten i Første Instans, 29. september 1999, sag T-68/97, Neumann og Neumann-Schölles mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 193, og II, s. 1005, præmis 79; 9. december 1999, sag T-299/97, Alonso Morales mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 249, og II, s. 1227, præmis 60

Personaleretten, 29. november 2007, sag F-52/06, Pimlott mod Europol, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 61

2.      Ligebehandlingsprincippet forbyder, at ensartede situationer behandles forskelligt, eller at forskellige situationer behandles ens, medmindre en forskelsbehandling er objektivt begrundet i det konkrete tilfælde. Det samme gælder for så vidt angår princippet om forbud mod forskelsbehandling, som er det konkrete udtryk for det almindelige lighedsprincip, og disse principper udgør i forening en af fællesskabsrettens grundlæggende principper, hvis overholdelse Domstolen skal sikre. Hvad angår tjenestemænd og øvrige ansatte i Fællesskaberne kommer princippet om forbud mod forskelsbehandling til udtryk i vedtægtens artikel 1d, stk. 1, hvoraf bl.a. fremgår, at »enhver form for forskelsbehandling på grund af […] alder [er] forbudt«. Endelig tilsidesættes ligebehandlingsprincippet på et område, der henhører under udøvelsen af en skønsbeføjelse, når en institution foretager en vilkårlig eller åbenbart uhensigtsmæssig differentiering i forhold til forordningens mål.

En meddelelse om udvælgelsesprøve, der indeholder et krav om eksamensbevis, nemlig i form af »bevis for uddannelse på gymnasialt niveau, der giver adgang til videregående uddannelse«, indebærer ikke en direkte forskelsbehandling på grund af alder. Selv om dette krav om eksamensbevis har en sådan karakter, at det berører en større andel af personer i alderen fra 45 til 50 år end personer i alderen fra 20 til 25 år, er formålet med ansættelsesproceduren, som det udtrykkeligt fremgår af vedtægtens artikel 27, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet.

Ved således at opstille krav om, at ansøgerne har opnået et eksamensbevis, »der giver adgang til videregående uddannelse« – et krav, der fremgår af vedtægtens artikel 5, stk. 3, litra a), nr. ii), som fællesskabslovgiver har vedtaget på grundlag af sin vide skønsbeføjelse – forfølger De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor et legitimt mål uden at foretage en vilkårlig eller åbenbart uhensigtsmæssig differentiering.

(jf. præmis 71-78)

Henvisning til:

Domstolen, 19. oktober 1977, forenede sager 117/76 og 16/77, Ruckdeschel m.fl., Sml. s. 1753, præmis 7; 12. december 2002, sag C-442/00, Rodríguez Caballero, Sml. I, s. 11915, præmis 32; 14. april 2005, sag C-110/03, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 2801, præmis 71

Retten i Første Instans, 30. september 1998, sag T-164/97, Busacca m.fl. mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-A, s. 565, og II, s. 1699, præmis 49; 11. december 2003, sag T-323/02, Breton mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 325, og II, s. 1587, præmis 99

Personaleretten, 23. januar 2007, sag F-43/05, Chassagne mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 62; 19. juni 2007, sag F-54/06, Davis m.fl. mod Rådet, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis