DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)
11. januar 2024 (*)
»Appel – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Syrien – foranstaltninger over for personer med tilknytning til personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger – liste over de personer, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer – bevis for grundlaget for opførelsen af appellantens navn på disse lister«
I sag C-524/22 P,
angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 4. august 2022,
Amer Foz, Dubai (De Forenede Arabiske Emirater), ved avocat L. Cloquet,
appellant,
den anden part i appelsagen:
Rådet for Den Europæiske Union ved M. Bishop og T. Haas, som befuldmægtigede,
sagsøgt i første instans,
har
DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, T. von Danwitz (refererende dommer), og dommerne P.G. Xuereb og A. Kumin,
generaladvokat: L. Medina,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Amer Foz har med appellen nedlagt påstand om delvis ophævelse af den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 18. maj 2022, Foz mod Rådet (T-296/20, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2022:298), hvorved Retten frifandt Rådet for Den Europæiske Union i det søgsmål, som han havde anlagt med påstand om annullation af:
– Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2020/212 af 17. februar 2020 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2020, L 43 I, s. 6) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/211 af 17. februar 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2020, L 43 I, s. 1) (herefter samlet »de oprindelige retsakter«)
– Rådets afgørelse (FUSP) 2020/719 af 28. maj 2020 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2020, L 168, s. 66) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/716 af 28. maj 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2020, L 168, s. 1) (herefter samlet »opretholdelsesretsakterne af 2020«), og
– Rådets afgørelse (FUSP) 2021/855 af 27. maj 2021 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2021, L 188, s. 90) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/848 af 27. maj 2021 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT 2021, L 188, s. 18) (herefter samlet »de omtvistede retsakter«),
for så vidt som appellantens navn ved disse retsakter blev opført og opretholdt på listerne knyttet som bilag hertil.
Retsforskrifter
2 Følgende fremgår af artikel 27 i Rådets afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (EUT 2013, L 147, s. 14), som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1836 af 12. oktober 2015 (EUT 2015, L 266, s. 75):
»1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, for personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og for personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.
2. I overensstemmelse med Rådets vurderinger og afgørelser med henblik på situationen i Syrien som omhandlet i [5.-11. betragtning] træffer medlemsstaterne også de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for:
a) fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien
b) medlemmer af Assad- eller Makhlouffamilierne
c) ministre i den syriske regering efter maj 2011
d) medlemmer af det syriske militær med rang af oberst eller en tilsvarende eller højere rang, som gjorde tjeneste efter maj 2011
e) medlemmer af de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester, som gjorde tjeneste efter maj 2011
f) medlemmer af militser med tilknytning til regimet eller
g) personer, der opererer inden for området spredning af kemiske våben,
og personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.
3. Personer i en af de kategorier, der er omhandlet i stk. 2, medtages eller opretholdes ikke på listen over personer og enheder i bilag I, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.
4. Alle afgørelser om opførelse på listen træffes efter en konkret og individuel vurdering under hensyntagen til foranstaltningens proportionalitet.
[...]«
3 Artikel 28, stk. 1-5, i afgørelse 2013/255, som ændret ved afgørelse 2015/1836, bestemmer:
»1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og personer og enheder med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilag I og II, indefryses.
2. I overensstemmelse med Rådets vurderinger og afgørelser med henblik på situationen i Syrien som omhandlet i [5.-11. betragtning], indefryses alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af:
a) fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien
b) medlemmer af Assad- eller Makhlouffamilierne
c) ministre i den syriske regering efter maj 2011
d) medlemmer af det syriske militær med rang af oberst eller en tilsvarende eller højere rang, som gjorde tjeneste efter maj 2011
e) medlemmer af de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester, som gjorde tjeneste efter maj 2011
f) medlemmer af militser med tilknytning til regimet eller
g) personer, der opererer inden for området spredning af kemiske våben,
og personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.
3. Personer, enheder eller organer i en af de kategorier, der er omhandlet i stk. 2, medtages eller opretholdes ikke på listen over personer og enheder i bilag I, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.
4. Alle afgørelser om opførelse på listen træffes efter en konkret og individuel vurdering under hensyntagen til foranstaltningens proportionalitet.
5. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer eller enheder, der er opført på listen i bilag I og II.«
4 Artikel 15, stk. 1a og 1b, i Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (EUT 2012, L 16, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2015/1828 af 12. oktober 2015 (EUT 2015, L 266, s. 1), bestemmer:
»1a. Bilag II består ligeledes af en liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som Rådet i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i [afgørelse 2013/255] har identificeret som tilhørende en af følgende kategorier:
a) fremtrædende erhvervsfolk, der driver virksomhed i Syrien
b) medlemmer af Assad- eller Makhlouffamilierne
c) ministre i den syriske regering efter maj 2011
d) medlemmer af det syriske militær med rang af oberst eller en tilsvarende eller højere rang, som gjorde tjeneste efter maj 2011
e) medlemmer af de syriske sikkerheds- og efterretningstjenester, som gjorde tjeneste efter maj 2011
f) medlemmer af militser med tilknytning til regimet eller
g) personer, enheder, afdelinger, agenturer, organer eller institutioner, der opererer inden for området spredning af kemiske våben;
og fysiske eller juridiske personer og enheder med tilknytning til dem, og som denne forordnings artikel 21 ikke finder anvendelse på.
1b. Personer, enheder og organer i en af de kategorier, der er omhandlet i stk. 1a, medtages eller opretholdes ikke på listen over personer, enheder og organer i bilag II, hvis der foreligger tiltrækkelige oplysninger om, at de ikke er eller ikke længere er tilknyttet regimet eller udøver indflydelse på det eller ikke udgør en reel risiko for omgåelse.«
Sagens baggrund
5 Sagens baggrund er beskrevet i den appellerede doms præmis 2-27. For så vidt angår den foreliggende appelsag kan de sammenfattes som følger.
6 Appellanten er en syrisk forretningsmand, hvis navn ved gennemførelsesafgørelse 2020/212 og gennemførelsesforordning 2020/211 blev tilføjet henholdsvis række 291 på listen i afsnit A (Personer) i bilag I til afgørelse 2013/255 og række 291 på listen i afsnit A (Personer) i bilag II til forordning nr. 36/2012, der opregner navnene på de personer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer indefryses (herefter samlet »de omtvistede lister«). Hans hverv blev heri beskrevet som »generaldirektør for ASM International General Trading LLC«. »Samer Foz; Aman Holding [(Aman Dimashq JSC)]« og »ASM International General Trading LLC« blev heri nævnt som appellantens »slægtninge/forretningsforbindelser/enheder eller partnere/tilknytning«.
7 Begrundelsen for opførelsen af appellantens navn på de omtvistede lister havde følgende samme ordlyd på begge disse lister:
»Førende forretningsmand med personlige og familiemæssige forretningsinteresser og ‑aktiviteter i mange sektorer i den syriske økonomi, herunder gennem Aman Holding (tidligere benævnt Aman Group). Gennem Aman Holding drager han økonomisk fordel af adgang til kommercielle muligheder og støtter Assadregimet, herunder gennem deltagelse i den regimestøttede udvikling af Marota City. Siden 2012 har han desuden været generaldirektør for ASM International [General] Trading LLC.
Han er tillige tilknyttet sin bror Samer Foz, som [Den Europæiske Union] har opført på listen i januar 2019 som en førende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien, og for at støtte eller drage fordel af regimet.«
8 Ved afgørelse 2020/719, som forlængede anvendelsen af afgørelse 2013/255 indtil den 1. juni 2021, og gennemførelsesforordning 2020/716 opretholdt Rådet for Den Europæiske Union appellantens navn på de omtvistede lister med uændret begrundelse.
9 Ved afgørelse 2021/855, som forlængede anvendelsen af afgørelse 2013/255 indtil den 1. juni 2022, og gennemførelsesforordning 2021/848 opretholdt Rådet appellantens navn på de omtvistede lister ved at ændre dels beskrivelsen af hans stilling, dels begrundelsen for hans opførelse på disse lister (herefter »begrundelsen af 2021«).
10 For det første beskrives hans stilling således nu som »[s]tifter af District 6 Company [og] [s]tiftende partner i Easy life Company«. Angivelsen vedrørende »ASM International General Trading LLC« er blevet slettet, og angivelsen »næstformand for Asas Steel Company« er blevet tilføjet som appellantens »[s]lægtninge/forretningsforbindelser/enheder eller partnere/tilknytning«.
11 For det andet har begrundelsen af 2021 følgende ordlyd:
»Førende forretningsmand med personlige og familiemæssige forretningsinteresser og ‑aktiviteter i mange sektorer i den syriske økonomi. Han drager økonomisk fordel af adgangen til kommercielle muligheder og støtter det syriske regime. Mellem 2012 og 2019 har han desuden været generaldirektør for ASM International [General] Trading LLC.
Han er tillige tilknyttet sin bror Samer Foz, som Rådet har opført på listen i januar 2019 som en førende forretningsmand, der driver virksomhed i Syrien, og for at støtte eller drage fordel af regimet. Sammen med sin bror gennemfører han en række kommercielle projekter, særligt i området Adra al-Ummaliyya (forstæder til Damaskus[, Syrien]). Disse projekter omfatter en fabrik, der fremstiller kabler og kabeltilbehør, og et projekt, der producerer elektricitet ved hjælp af solenergi. De deltog også i forskellige aktiviteter med [Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL), Da’esh] på vegne af [Bashar Al-Assad-]regimet, herunder levering af våben og ammunition i bytte for hvede og olie.«
Søgsmålet for Retten og den appellerede dom
12 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 12. maj 2020 og tilpasset under sagen anlagde appellanten sag med påstand om annullation af de oprindelige retsakter, opretholdelsesretsakterne af 2020 og de omtvistede retsakter, for så vidt som de vedrørte ham, idet han fremsatte seks anbringender, hvoraf det første vedrørte et urigtigt skøn, det andet en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, det tredje en tilsidesættelse af ejendomsretten og retten til at udøve økonomisk virksomhed, det fjerde magtfordrejning, det femte en tilsidesættelse af begrundelsespligten og endelig det sjette en tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang.
13 Retten undersøgte først det femte og det sjette anbringende, som den forkastede, og dernæst i den appellerede doms præmis 71-179 det første anbringende.
14 I denne forbindelse undersøgte Retten efter at være fremkommet med indledende betragtninger de elementer i opførelsesgrundene, der var knyttet til hvert af opførelseskriterierne, relevansen og troværdigheden af de beviser, som Rådet havde fremlagt, dernæst rækkevidden af opførelseskriteriet vedrørende tilknytningen til en person eller enhed, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, samt appellantens familiemæssige forretningsinteresser i Aman Holding og ASM International General Trading.
15 Hvad angår appellantens familiemæssige forretningsinteresser i Aman Holding bemærkede Retten i den appellerede doms præmis 137, at appellanten med hensyn til de omtvistede retsakter gyldigt havde godtgjort, at han den 22. november 2020, og dermed før vedtagelsen heraf, havde afhændet sine andele i Aman Holding, og at han efter denne afhændelse ikke bestred en stilling med ansvar i dette selskab, således at Rådet med hensyn til disse retsakter ikke kunne påberåbe sig, at han havde andele i det nævnte selskab med henblik på at godtgøre en tilknytning mellem ham og hans bror, Samer Foz. Retten konkluderede på denne baggrund i den appellerede doms præmis 144, at Rådet for så vidt angik de oprindelige retsakter og opretholdelsesretsakterne af 2020 i tilstrækkelig grad havde underbygget tilknytningen mellem appellanten og hans bror, Samer Foz, på grund af deres forretningsmæssige tilknytning gennem Aman Holding, men at dette ikke var tilfældet for så vidt angik de omtvistede retsakter.
16 Hvad angår appellantens familiemæssige forretningsinteresser i ASM International General Trading fastslog Retten i den nævnte doms præmis 149 og 155, at Rådet i tilstrækkelig grad havde underbygget tilknytningen mellem appellanten og hans bror, Samer Foz, på grund af deres forretningsmæssige tilknytning gennem ASM International General Trading med hensyn til de oprindelige retsakter, men hverken med hensyn til opretholdelsesretsakterne af 2020 eller de omtvistede retsakter, idet dette selskab blev afviklet den 25. februar 2020.
17 Hvad angår de forskellige aktiviteter med ISIL, som appellanten og hans bror, Samer Foz, udførte på vegne af det syriske regime, anførte Retten i den appellerede doms præmis 161-164 følgende:
»161 Ifølge ordlyden af begrundelsen af 2021 omfattede de forskellige aktiviteter med ISIL på vegne af Assadregimet bl.a. »levering af våben og ammunition i bytte for hvede og olie«.
162 Henset til oplysningerne fra webstedet Pro-justice kan det fastslås, at [appellanten] og hans bror har udført aktiviteter på vegne af det syriske regime, herunder levering af våben og ammunition i bytte for hvede og olie. Ifølge det nævnte websted fandt denne handel sted, da ISIL kontrollerede hele den østlige del af Syrien, hvilket en leder fra ISIL i øvrigt har bekræftet. Det fremgår af webstedet The Syria Report, at transporten af hvede i bl.a. de regioner, der kontrolleres af ISIL, foretages af Aman Holdings datterselskab, hvilket er en anden faktor, der viser Samer Foz’ betydning i det syriske regimes øjne. Aman Holding, der ledes af Foz-familien, handler på vegne af det syriske regime inden for kornhandel ifølge webstedet Reuters. Det fremgår af sidstnævnte websted, at Aman Holding driver mæglervirksomhed med henblik på kornhandel med Hoboob, der er et selskab ejet af den syriske stat. Aman Holding har bekræftet at have importeret hvede til Syrien i 2013. Endelig drev ASM International General Trading, der har hjemsted i De Forenede Arabiske Emirater, ligeledes virksomhed inden for handel med hvede, således som det fremgår af webstederne Arab News og Al Arabiya.
163 Som det fremgår af præmis 162 ovenfor, har Rådet således fremlagt en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier som omhandlet i retspraksis. Denne del af begrundelsen af 2021 er derfor tilstrækkeligt underbygget. Denne konklusion drages ikke i tvivl af [appellantens] argument, som ikke er underbygget, hvorefter disse beskyldninger var et resultat af uimodsigelige påstande, som følgelig var ugrundede.
164 Det skal derfor fastslås, at Rådet for så vidt angår denne del af begrundelsen af 2021 i tilstrækkelig grad har underbygget tilknytningen mellem [appellanten] og Samer Foz på grund af deres forskellige aktiviteter med ISIL, der blev udført på vegne af det syriske regime.«
18 Under overskriften »Konklusioner om tilknytningen til en person, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger« anførte Retten følgende i den appellerede doms præmis 165-167:
»165 I første række fremgår det af det foregående, at [appellanten] og hans bror, Samer Foz, har en tilknytning gennem forretningsforbindelser. På tidspunktet for vedtagelsen af de oprindelige retsakter har Rådet for det første godtgjort, at [appellanten] og Samer Foz havde forretningsmæssig tilknytning gennem familievirksomheden Aman Holding og ASM International General Trading. Hvad dernæst angår opretholdelsesretsakterne af 2020 har Rådet godtgjort, at de to brødre havde forretningsmæssig tilknytning gennem nævnte familievirksomhed. Hvad endelig angår opretholdelsesretsakterne af 2021 har Rådet godtgjort, at [appellanten] og hans bror havde forretningsmæssig tilknytning, eftersom de udførte aktiviteter med [ISIL] på vegne af det syriske regime.
166 Tilstedeværelsen af en forretningsmæssig tilknytning mellem [appellanten] og hans bror, Samer Foz, konkretiseres ligeledes ved en form for samordning i forbindelse med forvaltningen af deres aktieporteføljer. [...]
167 Endelig har [appellanten] i sine skriftlige indlæg ikke gjort gældende, at han har afbrudt sit forhold til Samer Foz eller har taget afstand fra denne. Følgelig består der fortsat tilknytning mellem [appellanten] og hans bror.«
19 I den appellerede doms præmis 177 fastslog Retten, at begrundelsen for opførelsen af [appellantens] navn på de omtvistede lister på grund af hans tilknytning til en person, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, var tilstrækkeligt underbygget, således at opførelsen af hans navn på de omhandlede lister, henset til dette kriterium, var begrundet. I denne doms præmis 179 forkastede Retten det første anbringende som ugrundet, uden at det var nødvendigt at undersøge, om appellantens øvrige klagepunkter, der tilsigtede at rejse tvivl om de øvrige opførelseskriterier, var velbegrundede.
20 Endelig forkastede Retten det fjerde anbringende, dernæst det andet og det tredje anbringende under ét og frifandt følgelig Rådet i det hele.
Parternes påstande og retsforhandlingerne for Domstolen
21 Appellanten har nedlagt følgende påstande:
– Den appellerede dom ophæves delvist, for så vidt som den frifandt Rådet i appellantens annullationssøgsmål til prøvelse af de omtvistede retsakter.
– De omtvistede retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører ham.
– Rådet tilpligtes at fjerne appellantens navn fra bilagene til afgørelse 2013/255 og forordning nr. 36/2012.
– Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
22 Rådet har nedlagt følgende påstande:
– Appellen forkastes.
– Subsidiært tages appellantens påstand om, at det pålægges Rådet at fjerne hans navn fra bilagene til afgørelse 2013/255 og til forordning nr. 36/2012, ikke til følge.
– Appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Om appellen
23 Appellanten har fremsat otte anbringender til støtte for appellen vedrørende for det første, for det andet, for det tredje og for det fjerde en urigtig gengivelse af beviserne og af de faktiske omstændigheder, for det femte en urigtig anvendelse af den praksis, der følger af domme af 21. april 2015, Anbouba mod Rådet (C-605/13 P, EU:C:2015:248) og Anbouba mod Rådet (C-630/13 P, EU:C:2015:247), for det sjette en urigtig anvendelse af artikel 27 og 28 i afgørelse 2013/255, som ændret ved afgørelse 2015/1836, og af artikel 15 i forordning nr. 36/2012, som ændret ved forordning 2015/1828, for det syvende en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og for det ottende en urigtig anvendelse af reglerne om bevisbyrde.
Formaliteten
Parternes argumentation
24 Rådet har principalt gjort gældende, at appelanbringenderne ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det ikke er angivet præcist, hvilke præmisser i den appellerede dom der anfægtes, hvilket er i strid med kravene i artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF, artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol samt artikel 168, stk. 1, litra d), og artikel 169, stk. 2, i Domstolens procesreglement. Appellen bør derfor afvises i sin helhed.
25 Appellanten har bestridt denne argumentation, idet han har gjort gældende, at den indledende del af appelskriftet ud over den argumentation, der er fremført til støtte for hvert enkelt af de appelanbringender, som han har fremsat, henviser til den appellerede doms præmis 162, 167 og 177 som indeholdende Rettens konklusioner, der efter appellantens opfattelse er fejlagtige.
Domstolens bemærkninger
26 Indledningsvis fremgår det i overensstemmelse med fast retspraksis af artikel 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF, af artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol samt af artikel 168, stk. 1, litra d), og artikel 169, stk. 2, i Domstolens procesreglement, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke præmisser der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand, idet appellen eller det pågældende anbringende i modsat fald afvises (dom af 23.11.2021, Hamas mod Rådet, C-833/19 P, EU:C:2021:950, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).
27 Et appelskrift, som ikke indeholder sådanne kendetegn, kan ikke gøres til genstand for en juridisk bedømmelse, som gør det muligt for Domstolen at udøve sin opgave på det omhandlede område og udøve sin legalitetskontrol (kendelse af 19.6.2015, Makhlouf mod Rådet, C-136/15 P, EU:C:2015:411, præmis 25, og dom af 17.12.2020, Inpost Paczkomaty mod Kommissionen, C-431/19 P og C-432/19 P, EU:C:2020:1051, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).
28 For så vidt angår det sjette anbringende opfylder appelskriftet i den foreliggende sag ikke de krav, der følger af denne retspraksis, således som Rådet har gjort gældende. Den argumentation, som appellanten har fremført til støtte for dette anbringende, henviser nemlig ikke til nogen præcis præmis i den appellerede dom og gør det ikke muligt at identificere de grunde fra Retten, der blandt de betragtninger, der fremgår af denne doms præmis 79-176, og som førte Retten til i den appellerede doms præmis 177 at bekræfte, at opførelsen af hans navn på de omtvistede lister var velbegrundet, skulle være behæftet med en retlig fejl.
29 Appelskriftet gør det derimod muligt at identificere, hvilke af den appellerede doms præmisser der kritiseres inden for rammerne af det første til det femte og det ottende anbringende, nemlig denne doms præmis 161-164, og der redegøres for grundene til, at disse præmisser ifølge appellanten er behæftet med en retlig fejl, der gør det muligt for Domstolen at udøve sin legalitetskontrol. Det samme gælder for det syvende anbringende, der vedrører den nævnte doms præmis 167.
30 Heraf følger, at det første til det femte, det syvende og det ottende anbringende kan antages til realitetsbehandling, mens det sjette anbringende skal afvises.
Realiteten
Det første til det fjerde anbringende
– Parternes argumentation
31 Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 161-164 gengav beviserne fra webstedet Pro-justice urigtigt. For det første ændrede og fordrejede Retten den originale tekst til den artikel, der var offentliggjort på dette websted, idet Retten fremstillede ophavsmandens hævdede angivelser som godtgjorte faktiske omstændigheder, på trods af de forbehold og forholdsregler, som sidstnævnte havde taget, idet denne havde anvendt ordet »anklaget« og to gange adverbiet »angiveligt«. For det andet henviste Retten med urette til en bekræftelse af de kommercielle udvekslinger, som en leder af ISIL havde nævnt, idet det URL-link, der er nævnt i fodnoten til denne artikel, henviser til en ikke-eksisterende side. Denne bekræftelse er under alle omstændigheder hverken godtgjort eller underbygget af en anden kilde, og den nævnte artikel mangler præcision med hensyn til appellantens hævdede deltagelse i transaktioner med ISIL sammen med sin bror, Samer Foz.
32 Med det andet til det fjerde anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten foretog en urigtig gengivelse af beviserne fra henholdsvis webstedet The Syria Report, presseartiklen på webstedet Reuters og for så vidt angår ASM International General Trading webstederne Arab News og Al Arabya. I denne henseende henviser webstedet The Syria Report til et datterselskab af Aman Holding og ikke til appellantens personlige involvering i transaktioner med ISIL. Presseartiklen på webstedet Reuters henviser til selskaberne Aman Group eller Aman Holding og ikke til appellanten eller ISIL. Endelig nævner webstederne Arab News og Al Arabya ikke ISIL, men kun ASM International General Trading.
33 Retten modsagde således sig selv, dels idet den i den appellerede doms præmis 137 anerkendte, at appellanten havde afhændet sine andele i Aman Holding inden datoen for vedtagelsen af de omtvistede retsakter, og at appellanten efter denne afhændelse ikke længere bestred en stilling med ansvar i dette selskab. Dels fastslog Retten, at Rådet for så vidt angår disse retsakter ikke kunne påberåbe sig appellantens deltagelse i Aman Holding med henblik på at godtgøre en tilknytning mellem ham og hans bror, Samer Foz. Den appellerede doms præmis 137 ugyldiggør således artiklen på webstedet The Syria Report, som er forældet. Det samme gælder presseartiklen på webstedet Reuters.
34 Retten modsagde ligeledes sig selv, for så vidt som den anerkendte, at ASM International General Trading var blevet opløst, og for så vidt som den i den appellerede doms præmis 155 fandt, at den forretningsmæssige tilknytning mellem appellanten og hans bror, Samer Foz, gennem ASM International General Trading ikke var tilstrækkeligt underbygget for så vidt angik opretholdelsesretsakterne af 2020 og de omtvistede retsakter. Beviserne fra webstederne Arab News og Al Arabya er således ligeledes forældede.
35 Ved at fastslå, at beviserne fra disse fire websteder kunne underbygge en tilknytning mellem appellanten og hans bror, Samer Foz, i forbindelse med transaktioner med ISIL, selv om disse beviser ikke godtgjorde en sådan tilknytning, viste Retten sig inkonsekvent og gengav de faktiske omstændigheder urigtigt. Alle disse beviser skal derfor udelades fra den indicierække, som Retten har lagt til grund.
36 Ifølge Rådet er det første til det fjerde anbringende ugrundede.
– Domstolens bemærkninger
37 Ifølge fast praksis har Domstolen i appelsager ikke kompetence til at fastlægge de faktiske omstændigheder og principielt heller ikke til at bedømme de beviser, som Retten har lagt til grund ved fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder. Når disse beviser er blevet forskriftsmæssigt tilvejebragt, og de almindelige retsgrundsætninger og de processuelle regler om bevisbyrde og bevisførelse er blevet overholdt, er det nemlig alene Retten, der har kompetence til at vurdere, hvilken bevisværdi der skal tillægges de elementer, som den har fået forelagt, medmindre disse er gengivet urigtigt (jf. i denne retning dom af 1.10.2020, Cham Holding mod Rådet, C-261/19 P, EU:C:2020:781, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).
38 En sådan urigtig gengivelse af beviserne foreligger, hvis det uden fremlæggelse af nye beviser fremgår åbenbart, at bedømmelsen af de foreliggende beviser er urigtig. Denne urigtige gengivelse skal imidlertid fremgå på åbenbar vis af sagsakterne, uden at det skal være fornødent at foretage en fornyet bedømmelse af de faktiske omstændigheder og beviserne. Endvidere påhviler det en appellant, der gør gældende, at beviserne er gengivet urigtigt, præcist at angive, hvilke beviser der er blevet urigtigt gengivet af Retten, og at påvise de fejl i dens undersøgelse, der efter appellantens opfattelse har foranlediget Retten til denne urigtige gengivelse (dom af 29.11.2018, Bank Tejarat mod Rådet, C-248/17 P, EU:C:2018:967, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).
39 Hvad i det foreliggende tilfælde angår det uddrag af rapporten fra webstedet Pro-justice, som Retten ifølge det første anbringende har gengivet urigtigt, er det korrekt, at Retten ikke ordret citerede dette uddrag i den appellerede doms præmis 162, men i det væsentlige nævnte dets indhold, idet den anvendte en mere bekræftende formulering, som hverken henviste til ordet »anklaget« eller til adverbiet »angiveligt«, som denne rapport indeholdt. Den vurdering, som Retten foretog af dette bevis, forekommer imidlertid ikke at være åbenbart urigtig, eftersom det fremgår af denne rapport, at en navngiven leder fra ISIL bekræftede, at appellanten og hans bror, Samer Foz, var involveret i forskellige kommercielle aktiviteter med ISIL på vegne af det syriske regime. Selv om appellanten har gjort gældende, at URL-linket, der er nævnt i fodnoten, ikke længere er aktivt, fremgår det desuden ikke af denne doms præmis 162, at Retten baserede sin vurdering på denne kilde. Under alle omstændigheder gør det eneste dokument, som appellanten har fremlagt, det ikke muligt at fastslå, at dette link ikke var aktivt tidligere, bl.a. på det tidspunkt, hvor Retten tog den nævnte rapport i betragtning.
40 Det skal tilføjes, at Retten i den appellerede doms præmis 111, som ikke er anfægtet i forbindelse med appellen, fastslog, at denne rapport fra webstedet Pro-justice udgjorde et fornuftigt og troværdigt bevis. For så vidt som appellanten har gjort gældende, at den nævnte rapport savnede præcision, skal dette argument således forkastes som ugrundet.
41 Hvad angår det andet til det fjerde anbringende, hvormed appellanten har gjort gældende, at Retten foretog en urigtig gengivelse af beviserne fra webstederne The Syria Report, Reuters, Arab News og Al Arabya, som ligeledes er omhandlet i den nævnte præmis 162, har appellanten ikke præcist angivet, hvori denne urigtige gengivelse består, men har begrænset sig til at gøre gældende, at de hverken kunne godtgøre eller underbygge, at der forelå en forretningsmæssig tilknytning mellem appellanten og hans bror, Samer Foz, eftersom disse elementer hverken henviste til ham personligt eller til ISIL for så vidt angår visse af dem, men til selskaber, nemlig Aman Group, Aman Holding og et af dets datterselskaber samt ASM International General Trading.
42 For så vidt som appellanten har gjort gældende, at der var tale om udaterede eller forældede beviser, eftersom han havde afhændet sine andele i Aman Holding den 7. oktober 2020, og ASM International General Trading var blevet likvideret den 25. februar 2020, således som Retten fastslog i den appellerede doms præmis 133 og 149, fremgår det imidlertid, at appellanten allerede har fremført dette argument for Retten, således som det fremgår af denne doms præmis 103-112.
43 Appellanten har ligeledes allerede gjort gældende for Retten, at hans navn ikke var nævnt i flere af artiklerne fra disse websteder, således som det fremgår af denne doms præmis 98-102.
44 Retten fandt imidlertid i den appellerede doms præmis 98-112, som ikke er blevet anfægtet i forbindelse med nærværende appel, at der var tale om troværdige og relevante beviser i lighed med bevismaterialet på webstedet Pro-justice.
45 Det fremgår af samtlige disse betragtninger, at appellanten med denne argumentation og med den argumentation, der i øvrigt er påberåbt til støtte for det første anbringende, i realiteten synes at søge at opnå, at Domstolen foretager en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder og beviserne, hvilket i medfør af den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 37, falder uden for Domstolens kompetence inden for rammerne af appellen. I denne henseende kan en sådan argumentation derfor ikke antages til realitetsbehandling.
46 Endelig er argumentet om, at der foreligger en modsigelse mellem Rettens begrundelse i dels den appellerede doms præmis 137 og 155, dels denne doms præmis 162-164, baseret på en urigtig læsning af den nævnte dom. Som Rådet med rette har anført, hviler Rettens konklusioner i disse sidstnævnte præmisser nemlig ikke på appellantens involvering i disse selskaber på en bestemt dato, i modsætning til, hvad Retten anførte i samme doms præmis 137, 144 og 155. Det fremgår i øvrigt bl.a. af den appellerede doms præmis 129, 143, 145 og 146, som ikke er anfægtet i forbindelse med nærværende appel, at appellanten var involveret i disse selskaber sammen med sin bror, Samer Foz, inden den nævnte afhændelse og likvidation. Dette argument skal derfor forkastes.
47 Heraf følger, at det første til det fjerde appelanbringende skal forkastes, henset til, at de delvist ikke kan antages til realitetsbehandling, delvist er ugrundede.
Det femte anbringende
– Parternes argumentation
48 Med det femte anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten foretog en urigtig anvendelse af den retspraksis, der følger af domme af 21. april 2015, Anbouba mod Rådet (C-605/13 P, EU:C:2015:248) og Anbouba mod Rådet (C-630/13 P, EU:C:2015:247), idet den i den appellerede doms præmis 164 fastslog, at Rådet i tilstrækkelig grad havde underbygget den tilknytning, der bestod mellem appellanten og hans bror, Samer Foz, på grund af deres forskellige aktiviteter udført med ISIL på vegne af det syriske regime, og dermed kravet om, at der skal foreligge en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier som omhandlet i denne retspraksis. For så vidt som de beviser, der hidrører fra webstederne Pro-justice og The Syria Report, fra den presseartikel, der blev offentliggjort på webstedet Reuters, og for så vidt angår ASM International General Trading LLC fra webstederne Arab News og Al Arabya, alle er blevet gengivet urigtigt, er den indicierække, som Retten har lagt til grund, uden indhold.
49 Rådet har gjort gældende, at det femte anbringende er ugrundet.
– Domstolens bemærkninger
50 I den foreliggende sag forudsætter den af appellanten fremsatte argumentation til støtte for det femte anbringende, at Retten, således som appellanten har gjort gældende til støtte for det første til det fjerde anbringende, foretog en urigtig gengivelse af beviserne fra de websteder, der er nævnt i den appellerede doms præmis 162, som foranledigede Retten til i denne doms præmis 164 at bekræfte, at hvad angår den del af begrundelsen for de omtvistede retsakter, der vedrører tilknytningen mellem appellanten og dennes bror, Samer Foz, havde Rådet på grund af deres forskellige aktiviteter med ISIL på vegne af det syriske regime fremlagt en række tilstrækkeligt konkrete, præcise og samstemmende indicier som omhandlet i den retspraksis, der følger af dom af 21. april 2015, Anbouba mod Rådet (C-605/13 P, EU:C:2015:248), og Anbouba mod Rådet (C-630/13 P, EU:C:2015:247), der er nævnt i den appellerede doms præmis 158.
51 Eftersom det fremgår af besvarelsen af det første til det fjerde anbringende, der fremgår af nærværende doms præmis 47, at appellantens klagepunkt om en sådan urigtig gengivelse i den appellerede dom ikke kan tages til følge, skal det femte anbringende forkastes som uvirksomt.
Det ottende anbringende
– Parternes argumentation
52 Med det ottende anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten foretog en urigtig anvendelse af bevisbyrdereglerne, for så vidt som den i den appellerede doms præmis 163 fastslog, at det udsagn, hvorefter han skulle have udøvet forskellige aktiviteter med ISIL og sin bror, Samer Foz, på vegne af det syriske regime, ikke kunne drages i tvivl af hans angiveligt ugrundede argument om, at disse beskyldninger var resultatet af »uimodsigelige« og ifølge Retten »ugrundede« angivelser. I denne henseende har appellanten konsekvent benægtet at have haft nogen som helst forbindelse til ISIL, og at skulle bevise det modsatte er ensbetydende med at skulle bevise en negativ omstændighed og dermed et »probatio diabolica«. I medfør af Domstolens praksis påhvilede bevisbyrden Rådet, der, som det tidligere er blevet bevist, havde fremlagt utilfredsstillende og af Retten fordrejede beviser.
53 Rådet har gjort gældende, at dette anbringende er ugrundet.
– Domstolens bemærkninger
54 Med det ottende anbringende har appellanten i det væsentlige gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 163 tilsidesatte bevisbyrdereglerne, for så vidt som den fandt, at den konklusion, som den var nået frem til med hensyn til den tilstrækkeligt underbyggede karakter af den del af begrundelsen af 2021, der vedrørte de forskellige aktiviteter med ISIL, som appellanten og hans bror, Samer Foz, udførte på vegne af det syriske regime, ikke blev draget i tvivl af appellantens uunderbyggede argument om, at disse anklager var resultatet af ugrundede angivelser.
55 Det fremgår imidlertid ikke af denne betragtning fra Retten, at den tilsidesatte bevisbyrdereglerne.
56 I denne henseende skal det for det første bemærkes, at den nævnte betragtning er baseret på vurderingen af de af Rådet fremlagte beviser, som Retten har enekompetence til at foretage, og som er omhandlet i den appellerede doms præmis 162, med hensyn til hvilke Domstolen i modsætning til den forudsætning, som appellanten har lagt til grund i sin argumentation, og således som det fremgår af nærværende doms præmis 39-47, ikke har fastslået, at Retten har foretaget en urigtig gengivelse af. For det andet fremgår det, at Retten undersøgte relevansen og troværdigheden af de beviser, som Rådet havde fremlagt, ikke blot i den appellerede doms præmis 112-176, men ligeledes i forhold til de betingelser, der er fastsat i artikel 27, stk. 3, og artikel 28, stk. 3, i afgørelse 2013/255, som ændret ved afgørelse 2015/1836, i denne doms præmis 170-176, idet disse forskellige præmisser ikke er blevet anfægtet i forbindelse med appellen.
57 Endelig har appellanten ikke anført, at han har fremlagt beviser for Retten, som denne undlod at undersøge.
58 Heraf følger, at appellanten under dække af et anbringende om en angivelig tilsidesættelse af bevisbyrdereglerne i realiteten anmoder Domstolen om at sætte sin egen bedømmelse af de beviser, der er blevet fremlagt for Retten, og den bevisværdi, som Retten har tillagt dem, i stedet for Rettens bedømmelse, hvilket i henhold til den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 37, falder uden for Domstolens kompetence under en appelsag.
59 Henset til disse betragtninger skal det ottende anbringende afvises.
Det syvende anbringende
– Parternes argumentation
60 Med det syvende anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 167 foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder vedrørende den manglende tilknytning mellem appellanten og hans bror, Samer Foz, idet Retten fandt, at appellanten i sine skriftlige indlæg ikke havde gjort gældende at have afbrudt sine forbindelser til Samer Foz eller at have taget afstand fra ham. Appellanten har imidlertid flere gange i sine skriftlige indlæg bekræftet, at han ikke længere har nogen forretningsmæssig eller erhvervsmæssig forbindelse til sin bror, Samer Foz, bl.a. i punkt 92-99 i sin replik for Retten, hvori han bl.a. anførte, at han på tidspunktet for indleveringen af stævningen i første instans ikke var tilknyttet sin bror, Samer Foz, i nogen virksomhed eller noget selskab, partnerskab eller projekt.
61 Ifølge Rådet er dette anbringende ugrundet.
– Domstolens bemærkninger
62 Med det syvende anbringende har appellanten foreholdt Retten, at den foretog en urigtig gengivelse af angivelserne i hans skriftlige indlæg, idet den i den appellerede doms præmis 167 fastslog, at han ikke havde gjort gældende at have afbrudt sine forbindelser til Samer Foz eller at have taget afstand fra ham, selv om han i disse indlæg netop havde anført, at han ikke længere havde nogen forretningsforbindelse til ham.
63 Disse betragtninger, der fremgår af første punktum i denne præmis 167, er imidlertid kun en af grundene til Rettens konklusion vedrørende appellantens tilknytning til en person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, hvilken konklusion i det væsentlige hviler på de grunde, der er anført i denne doms præmis 165 og 166, og som fastslår, at der foreligger eksisterende eller tidligere forretningsforbindelser mellem appellanten og hans bror, Samer Foz. Disse sidstnævnte grunde er imidlertid enten ikke omfattet af appellen eller, for så vidt som de er støttet på den nævnte doms præmis 162-164, er forgæves blevet kritiseret med det første til det femte og det ottende anbringende, således som det fremgår af nærværende doms præmis 47, 51 og 59.
64 Da de nævnte grunde i tilstrækkelig grad underbygger konklusionen i andet punktum i den appellerede doms præmis 167, kan en eventuel urigtig gengivelse, som appellanten har påberåbt sig, selv hvis den anses for godtgjort, ikke føre til ophævelse af den appellerede dom. Heraf følger, at det syvende anbringende skal forkastes som uvirksomt.
65 Da ingen af appelanbringenderne tages til følge, skal appellen forkastes i det hele.
Sagsomkostninger
66 I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement, der i medfør af dette reglements artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.
67 Da Rådet har nedlagt påstand om, at appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og denne har tabt sagen, bør det pålægges denne at bære sine egne omkostninger og betale Rådets omkostninger.
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Sjette Afdeling):
1) Appellen forkastes.
2) Amer Foz bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.
Underskrifter