Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 9. september 2002 af "D" mod Den Europæiske Investeringsbank.

(Sag T-275/02)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. september 2002 anlagt sag mod Den Europæiske Investeringsbank af "D" ved avocat Joëlle Choucroun, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(sagen antages til realitetsbehandling og der gives sagsøgeren medhold.

(Den Europæiske Investeringsbanks ensidige afgørelse af 26. marts 2002 om at forlænge den mellem parterne aftalte prøvetid på 6 måneder med 4 måneder annulleres.

(Den Europæiske Investeringsbanks afgørelse af 25. juni 2002 og kopi heraf af 28. juni 2002, hvorefter sagsøgerens ansættelseskontrakt på bestemt tid af den 2. oktober 2001 opsiges ensidigt uden for prøvetiden og med virkning pr. 15. juli 2002, annulleres.

( Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagsøgeren 45 000 EUR (femogfyrretusinde euro) i erstatning

(Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i nærværende sag gør indsigelse mod forlængelsen af hans prøvetid hos Den Europæiske Investeringsbank og mod bankens ensidige opsigelse af hans ansættelseskontrakt uden for den nævnte prøvetidsperiode.

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren gældende:

( Legalitetsprincippet er tilsidesat for så vidt som der hverken i sagsøgerens ansættelseskontrakt eller i vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank er nogen som helst mulighed for at forlænge sagsøgerens prøvetid. Den Europæiske Investeringsbank kan ikke i den forbindelse påberåbe sig nogen omstændighed, som ændrer ved dette forhold.

(    Princippet om pacta sunt servanda er tilsidesat, idet Den Europæiske Investeringsbank ikke i prøvetidsperioden har benyttet sig af sin ret til uden begrundelse at opsige sagsøgeren med 15 dages varsel, og idet Den Europæiske Investeringsbank ikke ensidigt kan ændre kontraktens indhold.

Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at omsorgsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er overtrådt.

____________