Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 8. marts 2005

i sag T-275/02, D mod Den Europæiske Investeringsbank (EIB) 1.

(Ansatte ved EIB - annullationssøgsmål - formaliteten - forlængelse af prøveperioden - opsigelse af kontrakt - betingelser - erstatningssøgsmål)

(Processprog: fransk)

I sag T-275/02, D, tidligere ansat ved Den Europæiske Investeringsbank, med bopæl i Luxembourg (Luxembourg), ved avocat J. Choucroun, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (befuldmægtigede: J.-P. Minnaert, bistået af P. Mousel, og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand om annullation af EIB's afgørelser om forlængelse af prøvetiden og om opsigelse af sagsøgerens ansættelseskontrakt, dels en påstand om tilkendelse af erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne F. Dehousse og D. Šváby, justitssekretær: fuldmægtig C. Kristensen, den 8. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Europæiske Investeringsbank frifindes.

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om EIB's tavshedspligt.

Hver part betaler sine egne omkostninger.

____________

1 - EFT C 261 af 26.10.2002.