Language of document :

Rettens kendelse af 27. marts 2012 - European Goldfields mod Kommissionen

(Sag T-261/11) 

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - Grækenlands statsstøtte til mineselskabet Ellinikos Chrysos, bestående i overdragelse af minedriften Cassandra til en pris under den reelle markedsværdi og fritagelse for at betale afgifter af transaktionen - beslutning, der erklærer støtten ulovlig og anordner tilbagesøgning heraf med tillæg af renter - manglende retlig interesse - afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: European Goldfields Ltd (Whitehorse, Yukon, Canada) (ved advokaterne K. Adamantopoulos, E. Petritsi, E. Trova og P. Skouris)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/452/EU af 23. februar 2011 om Grækenlands statsstøtte C 48/08 (ex NN 61/08) til Ellinikos [Ch]rysos SA (EUT L 193, s. 27).

Konklusion

Sagen afvises.

European Goldfields Ltd betaler sagens omkostninger.

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Ellinikos Chrysos AE Metalleion kai Viomixanias Chrysous begæring om invervention.

____________

1 - EUT C 219 af 23.7.2011.