Sag anlagt den 15. maj 2013 – Growth Energy and Renewable Fuels Association mod Rådet

(Sag T-276/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgerne: Growth Energy (Washington, De Forenede Stater) og Renewable Fuels Association (Washington, De Forenede Stater) (ved advokat P. Vander Schueren)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 157/2013 af 18. februar 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 49 af 22.2.2013, s. 10) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne og deres medlemmer.

Rådet tilpligtes at betale de af sagsøgerne afholdt omkostninger i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremført ti anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen handlede i strid med grundforordningen, da den valgte en landsdækkende told og afviste at beregne en individuel dumpingtold, på trods af at den havde alle nødvendige oplysninger hertil. I den forbindelse har sagsøgerne anført, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de relevante faktiske omstændigheder, begik en retlig fejl, undlod at begrunde sine konklusioner, tilsidesatte sin forpligtelse til at udvise omhu og tilsidesatte retten til forsvar samt retssikkerhedsprincippet og sagsøgernes berettigede forventninger.

Andet anbringende om, at Kommissionens undladelse af at tilpasse eksportprisen, da den beregnede dumpingmargenen ved ikke at foretage en tilpasning i opadgående retning til eksportpriser for den omhandlede blandingsproducents blandinger, udgør et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de relevante faktiske omstændigheder og en retlig fejl.

Tredje anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de relevante faktiske omstændigheder og tilsidesatte grundforordningen og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den overvurderede importmængden af bioethanol fra USA og ikke behandlede denne import på samme måde som import fra tredjelande af den samme vare.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte grundforordningen, da den foretog beregninger af skadesmargenen.

Femte anbringende om, at Kommissionen anlagde åbenbart urigtige skøn og tilsidesatte grundforordningen, idet den baserede sin fastlæggelse af den væsentlige skade på en EU-erhvervsgren, som ikke fremstiller samme vare, og idet den definerede EU-erhvervsgrenen, før den definerede den samme vare.

Sjette anbringende om, at den anfægtede forordning er behæftet med fejl som følge af åbenbart urigtige skøn og retlige fejl, da den væsentlige skade, som forordningen fastsætter, afgøres på baggrund af data, som hidrører fra en ikke-repræsentativ stikprøve af EU-producenterne.

Syvende anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn, idet den konkluderede, at andre årsager til væsentlig skade ikke bryder årsagssammenhængen mellem den målrettede import og den angivelige skade på EU-erhvervsgrenen.

Ottende anbringende om, at Rådet begik en retlig fejl og tilsidesatte proportionalitetsprincippet, da det vedtog en dumpingforanstaltning, som ikke er nødvendig.

Niende anbringende om, at Kommissionen begik retlige fejl og tilsidesatte principperne om god forvaltningsskik og forbud mod forskelsbehandling ved at fastslå, at undersøgelsen af bioethanol med oprindelse i USA var baseret på en tilstrækkelig klage, selv om sidstnævnte ikke opfyldte kravene i grundforordningen.

Tiende anbringende om, at Kommissionen begik adskillige tilsidesættelser af sagsøgernes ret til forsvar og undlod at angive en begrundelse for vedtagelsen af den anfægtede forordning, idet den endelige meddelelse, på hvilken den er baseret, ikke indeholder væsentlige kendsgerninger og betragtninger vedrørende vedtagelsen af de endelige foranstaltninger. Kommissionen ændrede ligeledes foranstaltningernes gyldighedsperiode uden begrundelse, mens den ikke rettidigt gav sagsøgerne aktindsigt i de ikke-fortrolige oplysninger, og den gav heller ikke sagsøgerne tilstrækkelig tid til at fremkomme med bemærkninger til den endelige meddelelse.