Language of document :

Rettens kendelse af 9. august 2021 – Telefónica Germany mod EUIPO – Google (LOOP)

(Sag T-305/20) 1

(EU-varemærker – ugyldighedssag – tilbagetagelse af ugyldighedsbegæringen – ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Telefónica Germany GmbH & Co. OHG (München, Tyskland) (ved advokaterne A. Fottner og M. Müller)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Google LLC (Mountain View, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne M. Kinkeldey, C. Schmitt og S. Clotten)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. marts 2020 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 281/2019-4), vedrørende en ugyldighedssag mellem Google og Telefónica Germany.

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

Telefónica Germany GmbH & Co. OHG og Google LLC bærer hver deres omkostninger og betaler hver halvdelen af de omkostninger, som Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) har afholdt.

____________

1     EUT C 247 af 27.7.2020.