RETTENS DOM (Appelafdelingen)

11. december 2014

Sag T-304/13 P

Chris van der Aat m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – løn – årlig tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og andre ansatte – justeringskoefficient for de tjenestemænd og andre ansatte, der gør tjeneste i Varese – vedtægtens artikel 64-65a – vedtægtens bilag IX – forordning (EU) nr. 1239/2010 – begrundelsespligt – aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – åbenbart urigtigt skøn«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) den 21. marts 2013, van der Aat m.fl. mod Kommissionen (F-111/11, Sml. Pers., EU:F:2013:42), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Chris van der Aat og de øvrige tjenestemænd og andre ansatte ved Europa-Kommissionen, hvis navne er anført i bilaget til dommen, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger i forbindelse med sagen for Retten. Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen for Retten.

Sammendrag

1.      Den Europæiske Unions institutioner– offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – en tjenestemands ansøgning om aktindsigt i oplysninger, som anvendes til beregning af justeringskoefficienterne – pligt til at indgive en ansøgning om aktindsigt i henhold til forordningen til administrationen – tilsidesættelse af adgangen til effektive retsmidler – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XI, art. 3; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

2.      Retslig procedure – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – krav om fremlæggelse af dokumenter – den anmodendes forpligtelser – afslag på ansøgningen i tilfælde af manglende opfyldelse – tilsidesættelse af retten til effektive retsmidler – foreligger ikke

(Personalerettens procesreglement, art. 54)

3.      Tjenestemænd – løn – justeringskoefficienter – fastsættelse – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 64 og 65; bilag XI)

1.      I henhold til forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter tilkommer det en tjenestemand, som ønsker at få aktindsigt i oplysninger, på grundlag af hvilke der blev foretaget statistiske beregninger, som ligger til grund for de justeringskoefficienter, der finder anvendelse på tjenestemændenes løn, at indgive en ansøgning om aktindsigt inden for rammerne af nævnte forordning. Nødvendigheden af en sådan ansøgning er på ingen måde uforenelig med retten til effektive retsmidler og tilsidesætter heller ikke den effektive virkning af oprettelsen af en teknisk gruppe vedrørende løn i forbindelse med en procedure til fastsættelse af en justeringskoefficient, eftersom retten til aktindsigt i dokumenter er fastsat i selve ordlyden af forordning nr. 1049/2001 på de deri fastsatte betingelser, og eftersom der ikke gælder nogen undtagelsesprocedure alene af den grund, at ansøgeren er EU-tjenestemand.

(jf. præmis 58)

Henvisning til:

Retten: dom af 8. november 2000, Bareyt m.fl. mod Kommissionen, sag T-175/97, EU:T:2000:259, præmis 85; og af 25. juni 2003, Pyres mod Kommissionen, sag T-72/01, Sml. Pers., EU:T:2003:176, præmis 62

2.      Det kan ikke foreholdes Personaleretten, at denne har tilsidesat en sagsøgers ret til effektive retsmidler ved at forkaste hans ansøgning om fremlæggelse af de dokumenter, som indehaves af den sagsøgte institution, når nævnte sagsøger ikke har fremlagt nogen forklaring hvad angår den relevante karakter for løsningen af tvisten af de dokumenter, som den pågældende institution nægter at fremsende til ham. Selv om der foreligger en mulighed for, at Unionens retsinstanser deltager i eftersøgningen af beviselementer til fordel for sagsøgeren, skal denne deltagelse nemlig begrænse sig til de undtagelsestilfælde, hvor sagsøgeren for at underbygge sin argumentation har behov for visse elementer, som sagsøgte råder over, men som sagsøgte vanskeligt kan opnå, eller når modparten direkte afviser dette. For at opnå en direkte deltagelse fra Unionens retsinstansers side i eftersøgningen af beviselementer skal der ligeledes fremlægges indicier, der er tilstrækkeligt præcise, objektive og overensstemmende til at støtte rigtighed eller sandsynligheden af de påståede faktiske forhold, som de eftersøgte beviselementer skal bevise.

(jf. præmis 61)

Henvisning til:

Retten: dom af 12. marts 2008, Rossi Ferreras mod Kommissionen, T-107/07 P, Sml. Pers. EU:T:2008:71, præmis 38 og 39 og den deri nævnte retspraksis

3.      Ordlyden af bestemmelserne i vedtægtens artikel 64 og 65 og af bilag XI til vedtægten samt områdets komplekse karakter indebærer, at institutionerne råder over et vidt skøn hvad angår de faktorer og elementer, der skal tages i betragtning i forbindelse med vedtagelsen af lønnen for Unionens tjenestemænd.

Følgelig skal Unionens retsinstansers bedømmelse for så vidt angår definitionen og valget af de basisoplysninger og statistiske metoder, som Eurostat anvender ved udfærdigelsen af forslag til justeringskoefficienter, indskrænke sig til en kontrol af, at de principper, der er fastsat i vedtægtsbestemmelserne, er overholdt, at der ikke er anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved bedømmelsen af de forhold, der ligger til grund for fastsættelsen af justeringskoefficienterne, og at der ikke foreligger magtfordrejning.

Desuden tilkommer det de parter, som vil anfægte de elementer og metoder, som Kommissionen har anvendt til at fastsætte justeringskoefficienterne, at fremlægge elementer, som kan godtgøre, at der er begået en åbenbar fejl.

(jf. præmis 66-68)

Henvisning til:

Retten: dom af 25. september 2002, Ajour m.fl. mod Kommissionen, sag T-201/00 og sag T-384/00, Sml. Pers., EU:T:2002:224, præmis 47-49 og den deri nævnte retspraksis