Language of document :

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 22. juni 2006 - Free Trade Foods mod Kommissionen

(Sag T-108/01) 1

(Annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - sukkerprodukter, som har EF-OLT-kumulation af oprindelsen - beskyttelsesforanstaltning - sagsøgerens passivitet - ufornødent at træffe afgørelse)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Free Trade Foods (Curaçao, De Nederlandske Antiller) (ved avocats M. Slotboom og N. Helder)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. van Rijn, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget) og Den Franske Republik (ved G. de Bergues og L. Bernheim, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 396/2001 af 27. februar 2001 om fortsat anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger over for indførsel fra de oversøiske lande og territorier af sukkerprodukter, som har EF-OLT-kumulation af oprindelsen, for perioden 1.3.2001 til 30.6.2001 (EFT L 58, s. 13), samt påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af udstedelsen af den anfægtede forordning.

Konklusion

Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger samt betaler Kommissionens omkostninger. Kongeriget Spanien og Den Franske Republik bærer deres egne omkostninger.

____________

1 - EFT C 227af 11.8.2001.