Language of document :

Rettens dom af 14. november 2012 - Nexans France og Nexans mod Kommissionen

(Sag T-135/09) 

(Konkurrence - administrativ procedure - annullationssøgsmål - retsakter vedtaget under en kontrolundersøgelse - foreløbige foranstaltninger - afvisning - beslutning om iværksættelse af en kontrolundersøgelse - begrundelsespligt - beskyttelse af privatlivets fred - tilstrækkeligt tungtvejende indicier - domstolskontrol)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Nexans France SAS (Paris, Frankrig) og Nexans SA (Paris) (ved solicitor M. Powell, advokat J.-P. Tran-Thiet, og barrister G. Forwood)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved X. Lewis og N. von Lingen, derefter ved N. von Lingen og V. Di Bucci, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 92/1 af 9. januar 2009, hvorved den pålagde Nexans SA og selskabets datterselskab Nexans France SAS at underkaste sig en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 81 [EF] og 82 [EF] (EFT 2003 L 1, s. 1) (sag COMP/39.610); for det andet en påstand om, at den beslutning, som Kommissionen traf under denne kontrolundersøgelse, om at kopiere al indholdet af visse computerfiler med henblik på at undersøge dem i institutionens kontorer, kendes retsstridig, for det tredje en påstand om annullation af Kommissionens beslutning om at udspørge en ansat ved Nexans France under kontrolundersøgelsen og for det fjerde en påstand om, at Retten træffer bestemmelse om visse pålæg til Kommissionen.

Konklusion

1)    Kommissionens beslutning K(2009) 92/1 af 9. januar 2009, hvorved den pålagde Nexans SA og alle de virksomheder, som Nexans SA direkte eller indirekte kontrollerer, herunder Nexans France SAS, at underkaste sig en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 81 [EF] og 82 [EF] annulleres, for så vidt som den vedrører andre højspændingsledninger end undersøiske og underjordiske højspændingsledninger og materiel i tilknytning til disse andre højspændingsledninger.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Nexans og Nexans France bærer deres egne omkostninger og betaler halvdelen af Europa-Kommissionens omkostninger.

4)    Kommissioner bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 141 af 20.6.2009.