Language of document :

Sag anlagt den 6. april 2009 - Epcos mod KHIM - Epco Sistemas (EPCOS)

(Sag T-132/09)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Epcos AG (München, Tyskland) (ved Rechtsanwalt L. von Zumbusch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Epco Sistemas, SL (Constanti, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 19. januar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1088/2008-2) annulleres.

Indsigelsesafdelingens afgørelse nr. B 979 767 af 22. maj 2008 vedrørende indsigerens indsigelse annulleres for så vidt som indsigelsen er blevet taget til følge med hensyn til varerne "NTC-Thermistoren", "PTC-Thermistoren" og "Sensoren", og indsigelsen forkastes i sin helhed.

Harmoniseringskontoret eller indsigeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Epcos AG

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "EPCOS" for varer i klasse 6 og 9 (ansøgning nr. 4 133 799)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Epco Sistemas, SL

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: det spanske figurmærke "E epco SISTEMAS" for varer i klasse 9

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 40/94 og regel 19, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2868/95 1, da det mærke, som indsigelsen støttes på, ikke er blevet brugt inden for de sidste fem år før offentliggørelsen af det ansøgte varemærke, og der er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

____________

1 - Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).