Sag anlagt den 20. april 2011 - Rautenbach mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-222/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Muller Conrad Rautenbach (Harare, Zimbabwe) (ved barristers S. Smith, QC, og M. Lester samt solicitor W. Osmond)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2011/101/FUSP af 15. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT 2011 L 42, s. 6) og Kommissionens forordning (EU) nr. 174/2011 af 23. februar 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT 2011 L 49, s. 23), annulleres i det omfang de finder anvendelse over for sagsøgeren.

Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.    Ved første anbringende gøres det gældende, at hverken Kommissionens forordning (EU) nr. 174/2011 eller Rådets afgørelse 2011/101/FUSP har et gyldigt retsgrundlag, idet de omhandlede institutioner har overskredet deres kompetencer.

2.    Ved andet anbringende gøres det gældende, at de sagsøgte ikke har kompetence til at pålægge sagsøgeren disse restriktive foranstaltninger. Subsidiært er medtagelsen af sagsøgeren baseret på en åbenbar urigtig bedømmelse, eftersom de sagsøgte fejlagtigt har konkluderet, at de restriktive foranstaltninger var berettigede med hensyn til sagsøgeren.

3.    Ved tredje anbringende gøres det gældende, at de anfægtede foranstaltninger tilsidesætter sagsøgerens ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsprøvelse.

4.    Ved fjerde anbringende gøres det gældende, at de sagsøgte har tilsidesat deres begrundelsespligt, eftersom den anførte begrundelse ikke opfylder de forpligtelser, som EU-institutioner skal overholde.

5.     Ved femte anbringende gøres det gældende, at de anfægtede foranstaltninger medfører en uberettiget og uforholdsmæssig begrænsning af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, navnlig af sagsøgerens ejendomsrettigheder, ret til fri erhvervsudøvelse og ret til respekt for hans omdømme og familieliv.

____________