Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. marts 2020 – fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre udstedt mod SF (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam – Nederlandene)
(Sag C-314/18) 1
(Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse 2002/584/RIA – europæisk arrestordre – artikel 5, nr. 3) – overgivelse betinget af, at den pågældende overføres til den fuldbyrdende medlemsstat for dér at afsone den straf eller den anden frihedsberøvende foranstaltning, han er blevet idømt i den udstedende medlemsstat – tidspunktet for overførelsen – rammeafgørelse 2008/909/RIA – artikel 3, stk. 3 – anvendelsesområde – artikel 8 – tilpasning af den dom, der er afsagt i den udstedende medlemsstat – artikel 25 – fuldbyrdelse af en straffedom inden for rammerne af artikel 5, nr. 3), i rammeafgørelse 2002/584/RIA)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Amsterdam
Part i hovedsagen
SF
Konklusion
Artikel 5, nr. 3), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, sammenholdt med denne rammeafgørelses artikel 1, stk. 3, og med artikel 1, litra a), artikel 3, stk. 3 og 4, og artikel 25 i Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at når den fuldbyrdende medlemsstat undergiver overgivelsen af en person, som er statsborger i eller bosiddende i den fuldbyrdende medlemsstat, og som er genstand for en europæisk arrestordre med henblik på strafforfølgning, en betingelse om, at denne person overføres til den fuldbyrdende medlemsstat, efter at være blevet hørt, for dér at afsone den frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, som han eventuelt idømmes i den udstedende medlemsstat, skal den udstedende medlemsstat gennemføre denne overførelse, når afgørelsen om domfældelse er blevet endelig, medmindre konkrete grunde, der vedrører overholdelsen af den pågældende persons ret til forsvar eller retsplejehensyn, gør det nødvendigt, at denne er til stede i den udstedende medlemsstat, indtil der er truffet endelig afgørelse i de øvrige processuelle trin i forbindelse med straffesagen vedrørende den lovovertrædelse, der ligger til grund for den europæiske arrestordre.
Artikel 25 i rammeafgørelse 2008/909, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at når fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre udstedt med henblik på strafforfølgning er underlagt den betingelse, der er foreskrevet i artikel 5, nr. 3), i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, må den fuldbyrdende medlemsstat for så vidt angår fuldbyrdelsen af den straf eller den anden frihedsberøvende foranstaltning, den pågældende person er blevet idømt i den udstedende medlemsstat, kun tilpasse denne strafs varighed under de strenge betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i rammeafgørelse 2008/909, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299.
____________
1 EUT C 276 af 6.8.2018.