Language of document :

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. oktober 2012 - Football Dataco Ltd, Scottish Premier League Ltd, Scottish Football League og PA Sport UK Ltd mod Sportradar GmbH, Sportradar AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal - Det Forenede Kongerige)

(Sag C-173/11) 

(Direktiv 96/9/EF - retlig beskyttelse af databaser - artikel 7 - sui generis-retten - database, der indeholder oplysninger om igangværende fodboldmesterskaber - begrebet "genanvendelse" - lokalisering af genanvendelsen)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Football Dataco Ltd, Scottish Premier League Ltd, Scottish Football League og PA Sport UK Ltd

Sagsøgt: Sportradar GmbH, Sportradar AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) - fortolkning af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77, s. 20), især direktivets artikel 7 - ret for ophavsmanden til en database til at forbyde udtræk og/eller genanvendelse af en del af indholdet i databasen - begrebet "udtræk" eller "genanvendelse" (direktivets artikel 7, stk. 2) - database, der indeholder oplysninger om igangværende fodboldkampe ("Football Live")

Konklusion

Artikel 7 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser skal fortolkes således, at en persons fremsendelse via en web-server, som befinder sig i medlemsstat A, af data, som den pågældende forinden har downloaded fra en database, der i henhold til samme direktiv er beskyttet i medfør af sui generis-retten, til en computer, der tilhører en person i medlemsstat B, på sidstnævnte persons anmodning, således at dataene lagres i den pågældende computers hukommelse og vises på dens skærm, udgør en "genanvendelse" af nævnte data foretaget af den person, der har foretaget fremsendelsen. Denne handling skal anses for at være foretaget i medlemsstat B, såfremt der foreligger indicier, der kan begrunde en konklusion, hvorefter ophavsmandens hensigt med en sådan handling var at nå dele af almenheden i sidstnævnte medlemsstat, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at tage stilling til.

____________

1 - EUT C 194 af 2.7.2011.