Sag C-173/11

Football Dataco Ltd m.fl.

mod

Sportradar GmbHç

og

Sportradar AG

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division))

»Direktiv 96/9/EF – retlig beskyttelse af databaser – artikel 7 – sui generis-retten – database, der indeholder oplysninger om igangværende fodboldmesterskaber – begrebet »genanvendelse« – lokalisering af genanvendelsen«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. oktober 2012

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9 – retten for en fremstiller af en database til at forbyde udtræk og/eller genanvendelse af hele basens indhold eller en væsentlig del af denne database (sui generis-retten) – begrebet genanvendelse

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9, art. 7, stk. 2, litra b)]

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9 – formål

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9)

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9 – retten for en fremstiller af en database til at forbyde udtræk og/eller genanvendelse af hele basens indhold eller en væsentlig del af denne database (sui generis-retten) – rækkevidde – alene adgang til en internetside – ikke omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9, art. 7)

4.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9 – begrebet genanvendelse af en databases indhold – rækkevidde – data, som er downloaded fra en database, der er beskyttet af sui generis-retten og fremsendt via en web-server, som befinder sig i en medlemsstat, til en computer, der tilhører en person, der har bopæl i en anden medlemsstat – omfattet – betingelser – hensigt til at nå almenheden i sidstnævnte medlemsstat – bedømmelseskriterier – den nationale rets vurdering

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9, art. 7)

5.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9 – retten for en fremstiller af en database til at forbyde udtræk og/eller genanvendelse af hele basens indhold eller en væsentlig del af denne database (sui generis-retten) – lokalisering af en genanvendelse til kun at være foretaget på det område, hvor web-serveren befinder sig – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9, art. 7)

1.        Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 20-22)

2.        Direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser har ikke til formål at indføre en beskyttelse i medfør af sui generis-retten, som reguleres af en ensartet EU-lovgivning. Formålet med dette direktiv er gennem en tilnærmelse af de nationale lovgivninger at fjerne de forskelle, der gælder i henhold til disse på området for retlig beskyttelse af databaser, og som har negativ indvirkning på det indre markeds funktion, på den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser inden for Unionen og på udviklingen af et informationsmarked i denne. Med henblik herpå kræver direktivet af samtlige medlemsstater, at de i deres nationale retsorden sikrer en beskyttelse af databaser i medfør af en sui generis-ret. I denne sammenhæng er den beskyttelse i medfør af sui generis-retten, der er foreskrevet i en medlemsstats lovgivning, i princippet begrænset til denne medlemsstats område, hvorfor den beskyttelsesberettigede udelukkende kan påberåbe sig denne beskyttelse over for uautoriserede genanvendelser, som har fundet sted på dette område.

(jf. præmis 24-27)

3.        Den omstændighed alene, at en internetside, der indeholder en database, der er beskyttet af sui generis-retten i henhold til direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser, er tilgængelig på et givent nationalt område, er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at det kan konkluderes, at den, der driver denne internetside, foretager en genanvendelse, der er underlagt den nationale lovgivning, som på dette område finder anvendelse. Hvis denne tilgængelighed alene kunne give grundlag for at antage, at der er tale om genanvendelse, ville websider og data, som åbenlyst udelukkende henvender sig til personer, som befinder sig uden for denne medlemsstats område, ikke desto mindre teknisk set være tilgængelige på dette område og dermed fejlagtigt være omfattet af denne medlemsstats lovgivning.

(jf. præmis 36 og 37)

4.        Artikel 7 i direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser skal fortolkes således, at en persons fremsendelse via en web-server, som befinder sig i medlemsstat A, af data, som den pågældende forinden har downloaded fra en database, der i henhold til samme direktiv er beskyttet i medfør af sui generis-retten, til en computer, der tilhører en person i medlemsstat B, på sidstnævnte persons anmodning, således at dataene lagres i denne computers hukommelse og vises på dens skærm, udgør en »genanvendelse« af nævnte data foretaget af den person, der har foretaget fremsendelsen. Denne handling skal anses for at være foretaget i medlemsstat B, såfremt der foreligger indicier, der kan begrunde en konklusion, hvorefter ophavsmandens hensigt med en sådan handling var at nå dele af almenheden i sidstnævnte medlemsstat, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at tage stilling til.

En sådan omstændighed kan bestå i det forhold, at dataene på den omhandlede server indeholder oplysninger om sportsmesterskaber, der afvikles i den anden medlemsstat, hvilket kan godtgøre, at fremsendelserne udspringer af et ønske om at fange kunderne i den anden medlemsstats opmærksomhed, eller det forhold, at dette selskab har givet adgang til sin server ved at indgå kontrakter med selskaber, der yder væddemålsydelser rettet mod denne del af almenheden. Endelig kan den omstændighed, at de data, som selskabet gør tilgængelig på nettet, kan konsulteres af internetbrugere i den anden medlemsstat, der er kunder af disse selskaber, på deres eget sprog, hvilket er et andet end det, der sædvanligvis anvendes i de medlemsstater, hvorfra selskabet udøver sin virksomhed, i givet fald understøtte indicierne for, at der er tale om en virksomhed, som særligt er rettet mod almenheden i den anden medlemsstat.

(jf. præmis 40-42 og 47 samt domskonkl.)

5.        Det kan ikke hævdes, at en »genanvendelse« som omhandlet i artikel 7 i direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser under alle omstændigheder kun kan anses for at være foretaget på den medlemsstats område, hvor den web-server, de omhandlede data er sendt fra, befinder sig. Ud over den omstændighed, at det lejlighedsvis kan være vanskeligt at afgøre med sikkerhed, hvor en sådan web-server befinder sig, ville en sådan fortolkning indebære, at en erhvervsdrivende, som uden samtykke fra fremstilleren af en database, der i medfør af lovgivningen i en bestemt medlemsstat er beskyttet i medfør af sui generis-retten, online genanvender denne databases indhold og dermed henvender sig til almenheden i denne medlemsstat, ikke ville være omfattet af denne medlemsstats lovgivning alene af den grund, at den pågældendes server befinder sig uden for denne medlemsstats område.

(jf. præmis 44 og 45)